Hvad skal vi med en 2025-plan?

Økonomi. Siden 1990erne under Nyrup-regeringen har dansk økonomi fulgt økonomiske planer, der rækker længere end næste år finanslov. Det giver bedre overblik over den økonomiske balance og det økonomiske råderum.

Finansminister Kristian Jensen (V), økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) fremlagde 30. maj regeringens 2025-plan. Arkivfoto: Ida Marie Odgaard Fold sammen
Læs mere

Så har VLAK-regeringen fremlagt sin længe ventede 2025-plan. Det gav en del politisk ståhej et par dage. Ikke så meget på grund af selve planen, men fordi den afspejlede, at regeringen har droppet at fremrykke en forhøjelse af pensionsalderen som konsekvens af, at der ikke var flertal for forslaget.

Resten af planen fortjener dog også opmærksomhed. For den sætter rammerne for, hvordan vi i Danmark besvarer tre helt essentielle spørgsmål:

1. Hvor skal den økonomiske politik egentlig føre os hen?

Lige siden Nyrup-regeringen tilbage i sluthalvfemserne lancerede den første 2005-plan, har vi i Danmark været vant til at tænke længere frem i den økonomiske politik end blot lige til næste års finanslov. Og vi har haft en længere række af 2010-, 2015- og 2020-planer – alle med det overordnede mål at få balance mellem den offentlige sektors udgifter og indtægter.

Den nye 2025-plan indeholder dog ikke kun et mål om, at vi skal have balance mellem udgifter og indtægter, så der er styr på de offentlige finanser. Den opstiller også et mål for, hvor meget rigere vi skal være som nation, nemlig, at vi gennem konkrete initiativer skal løfte velstanden i 2025 med 80 mia. kroner.

2. Hvordan får vi opsvinget til at vare længst muligt?

Det går faktisk godt i dansk økonomi. Regeringen, vismændene og DI har fremlagt prognoser om pæne økonomiske vækstrater både i år og næste år på omkring to pct. Ifølge DIs prognose vil vi næste år nå det højeste antal private job nogensinde. Det får nogle til at mene, at økonomien kører helt af sig selv, og de gode tider vil fortsætte, så længe guderne vil det. Men med den holdning spænder vi ben for os selv inden da.

Situationen er, at der er mangel på medarbejdere hos rigtigt mange virksom­heder. Den seneste måned har jeg rejst rundt til mange af DIs lokalforeningers årlige erhvervstræf, og her er den absolut største bekymring fra virksomhederne, at de frygter at mangle medarbejdere.

På Christiansborg er der røster om, at den udfordring skal løses gennem enten uddannelse og efteruddannelse – eller gennem reformer, der samlet set øger antallet af personer i job.

Men det er ikke enten/eller. Der er stærkt brug for både uddannelse og løsninger, der får flere hænder og hoveder ud på arbejdsmarkedet. Derfor er det centralt i regeringens 2025-plan, at den sigter efter at løfte antallet af private job med op mod 60.000 personer.

Uden de nødvendige medarbejdere kan virksomhederne blive nødt til at sige nej til nye ordrer, væksten vil aftage, og investeringerne i nyt og moderne udstyr vil begynde i stedet at ske i filialer i andre lande. Hvem tør investere, hvis ikke man kan skaffe medarbejderne til at tjene investeringen hjem?

3. Hvordan ruster vi dansk økonomi på den lange bane?

Hvis det lykkes gennem reformer og andre initiativer at løfte beskæftigelsen med op mod 60.000 personer, vil det løfte Danmarks samlede velstand med 45 mia. kroner. De sidste 35 mia. kroner op til målet om 80 mia. kroner i 2025 vil regeringen nå gennem initiativer, der gør os mere produktive.

Blandt andet ved at der skal bruges mindre tid på administra­tion, at vi får en mere effektiv infrastruktur, og ved at det bliver mere attraktivt at investere i moderne udstyr og digitale løsninger.

For at ruste Danmark til fremtiden er det afgørende også at løfte vores investeringer i uddannelse og forskning. Den del fylder desværre ikke så meget i regeringens 2025-plan, men lykkes det at løfte velstanden med 80 mia. kroner, skaber vi også et råderum til det i Danmark.

Spørgsmålet er, om politikerne så vitterligt kan løfte velstanden med 80 mia. kroner? Det rungende svar er ja. En nylig DI-analyse viser, at de seneste ti års reformer vil have løftet velstanden i 2020 med 130 mia. kroner.

Det er det gode ved politik. Det gør en forskel. Og med 2025-planen er den politiske spilleplade lagt på bordet.