Hvad mener de egentlig i Finansiel Stabilitet?

Den kommende erstatningssag mod ledelsen i Roskilde Bank er mere Ebberød Bank.

Ib Mardahl-Hansen
Læs mere
Fold sammen

En dom i Østre Landsret fra januar 2015 illustrerer med al ønskelig tydelighed, at statens »skraldespandselskab«, Finansiel Stabilitet (FS), holder offentligheden, skatteyderne, retssystemet og de sagsøgte i Roskilde Bank-sagen for nar.

Som bekendt fører staten erstatningssag mod ledelsen og revisionen i Roskilde Bank (RB) med krav om betaling af én milliard kr. Sagen forventes at begynde i september 2015 og er berammet frem til januar 2017, altså otte et halvt år efter bankens konkurs.

I den pågældende sag, der blev afgjort i januar i år, havde FS sagsøgt den nordtyske bank HSH. Den tyske bank havde ydet et ansvarligt lån til RB ultimo 2007 og havde samtidig modtaget et almindeligt indskud fra RB.

I forbindelse med RBs konkurs i september 2008 valgte den tyske bank at modregne indskuddet i tabet på den ansvarlige kapital. HSH mente, at RBs ledelse modtog det ansvarlige lån i ond tro, da alle ultimo 2007 måtte vide, at banken var på vej i uføre.

(FS) vandt sagen, hvilket hverken er overraskende eller kontroversielt. Det er derimod den procedure, FS anvendte i sagen.

FS procederede for blandt andet følgende:

Bankens solvenshensættelser til tab og regnskabsaflæggelse for 2007 i marts 2008 kan ikke angribes, hvilket er bekræftet af såvel Finanstilsyn som afgående og tiltrædende eksterne revisor.

Hensættelser til tab i 2007 er korrekt beregnet og er ikke alarmerende.

Ledelsen i banken kunne ikke have nogen forventning ultimo 2007 om, at større tab truede forude.

De tab, der senere blev konstateret i august 2008, skyldes finanskrisen.

Som sagsøgt i RB-sagen kunne jeg ikke have procederet bedre! Det fører til spørgsmålet: Hvad er det, vi skal føre erstatningssag om i Østre Landsret? Hvis FS ikke fuldstændig skifter standpunkter fra den ene retssag til den anden, er vi jo fuldstændig enige om ansvarsspørgsmålet.

Jeg kan til nød forstå, at hæren af advokater, der modtager tocifrede millionbeløb i honorarer i RB-erstatningssagen, kan se fornuften i at videreføre sagen og udøve juristeri de kommende år på skatteydernes regning.

Men der må være ansvarlige i det politiske system og embedsapparatetet, der kan se, at RB-erstatningssagen har udviklet sig til et beskæftigelsesprojekt for velbjærgede advokater.