Hvad du ønsker...

Julen er en fest, hvor man har lov til at være ekstra sød mod dem, man har kær. Sådan som du har det lige nu – lige nu – det er dit liv. Og det bliver sikkert ikke meget bedre. Så du kan lige så godt få det bedste ud af det. Tag forskud på næste års trend: Vær med til at gøre verden til et bedre sted at være.

Foto: Lars Andersen

Så står vi midt i den, den søde juletid, hvor børnene pyntes, maverne proppes, forventningerne opskrives og budgetterne overskrides. Julen er en fest. Og derfor også en kæmpeudfordring, for i julen ramler rigtig mange af de trends, man som fremtidsforsker studerer, sammen. For fester er jo ikke bare fester. Der er nytårsaften, hvor kravene som regel er alt for store, tøjet for pænt, maden for dyr og manérerne for stive. Nytårsaften skal være sjov og spændende og ekstravagant – og ender derfor næsten altid med at være temmelig kikset.
Så er der den fest, hvor naboen råber over hækken, at han har tændt for den store Weber, om man ikke lige klasker en salat sammen og kommer over med ungerne. Og pludselig er man 15 mennesker, klokken er 3 om natten, man er lige blevet færdig med at spille fodbold i det dugvåde græs, og nu sidder man bare og hyggesnakker.
Det er altid en god fest.
I efteråret var jeg til frokost hos den danske ambassadør og hans frue i Paris. Et nydeligt, intelligent par med smukke stuer en suite, ægte tæpper, antikke møbler og guldspejle fra væg til loft. »Sådan kunne jeg godt bo«, sukkede en af de andre gæster. »Nej, du kunne ej«, svarede jeg. »For prøv lige at forestille dig, at du står op lørdag morgen, og det første du ser er dig selv i nattøj i det der Louis Seize-spejl. Og så kradser du dig på maven, og sætter dig hen med en kop kaffe i den spinkle rokokosofa, der står derovre, for at se speedway. Sådan nogle omgivelser som de her kan folk som du og jeg overhovedet ikke leve op til.« Desuden vil det tage mine tre små drenge mindre end en halv dag at få smurt de uerstattelige, nyrestaurerede paneler ind i bastognekiks og saftevand, og det tror jeg faktisk ikke giver point i royale kredse.
Spørg dig selv, hvorfor der aldrig er billeder af mennesker i de pæne indretningsmagasiner. Det er fordi mennesker roder og snavser og prutter og vælter de dyre blomstervaser og lader reklameaviser og tomme toiletpapirsruller ligge fremme. I flere dage. Langt de fleste mennesker pynter ikke. Ambassadøren og hans frue, de er pæne hele tiden. De pudser ikke næse i det snavsede vasketøj eller tørrer fingrene af i dugen. Men det er altså også en del af deres job at se godt ud. Keeping up appearances er virkelig hårdt arbejde.

Julen er dér, hvor drømmen om »det gode liv« skal materialisere sig. At være lost in transition er en tilstand, mange mennesker i dag befinder sig i. Når man er lost in transition, er man hele tiden på jagt efter noget bedre. Man ved godt, hvad det gode liv er, men man kan ikke finde ud af at realisere det i dagligdagen. Derfor bliver det lige om lidt, på lørdag, i det nye år, eller når projektet er afleveret – så, så, så skal vi rigtig hygge os/leve livet/købe hvide Montanareoler/spise sundt/være lykkelige. Men det skal bare ikke være i dag, for ungerne er lidt snottede, og chefen er en idiot, og min mand/kone/arbejdsplads forstår mig ikke, så indtil »mit rigtige liv« indfinder sig, spiser vi forårsruller (igen), løber en frisk tur (i morgen), splatter ud på sofaen (fra IKEA, praktisk og grim, men betrækket kan vaskes) med en halvdårlig film (halvsover alligevel) og en pose slik (ups).
Det mest interessante er, at vi virkelig mener det. Det er ikke løgn, når man højt og helligt lover sig selv, sin krop eller familien at bruge tiden på det, man virkelig drømmer om. Problemet er bare, at man meget sjældent når dertil – for det perfekte liv er i virkeligheden ikke særlig fedt, og faktisk er det i virkeligheden heller ikke det, man gerne vil have.
Tænk på den unge pige, der i 1639 fandt et af guldhornene. Kongen lod hende vide, at hun måtte få lige præcis, hvad hun ønskede sig. Pigen valgte en rød kjole. Og hun har helt sikkert været lykkelig for den. Den er gået i arv, og det har været hendes vildeste drøm, som gik i opfyldelse. Prøv så at overføre situationen til i dag. Sætter man et moderne menneske i den samme situation, hvad ville vedkommende så vælge. Tænke, tænke. Kunne jeg få mit eget talkshow? Højbro Plads? En helikopter? Og så vælger man en rød Ferrari, kører hjem, og ærgrer sig ved tanken om, at man måske kunne have fået to, hvis man havde spurgt.
Det de fleste af os i virkeligheden drømmer om er sindsro, harmoni, at nogen har brug for os, at blive rost og værdsat, at lykkes med det, man sætter sig for og meget gerne sammen med andre, at have nogen at dele solop- og nedgang med, og i det hele taget bare leve et rimeligt komfortabelt liv med plads til både lidt spænding og kedsomhed. I virkeligheden højst utrendy og almindeligt, og det er såmænd heller ikke en drøm, der sælger billetter.

For hvad nu, hvis livet er godt nok? Selvom du blev skilt, ikke blev professionel fodboldspiller ej heller kom ind på drømmestudiet. Eller bor sammen med Hans Jørgen, som fortæller dårlige vitser og har hår på ryggen, men ellers er rigtig sød. Tænk, hvis vi aldrig nogensinde får »styr på sagerne«, og der bag ved enhver barriere, udfordring eller ethvert problem er endnu mere rod og kaos?
»Det er bare en fase«, siger man, når man er lost in transition. ”Lige om lidt bliver det godt”. Og pludseligt er der gået 16 år, og det er blevet jul igen. Med store drømme og forventninger, som heller ikke blev indfriet sidste år. Eller også gjorde de, men det var bare ikke særlig sjovt. I virkeligheden.
Oveni denne trend, hvor vi jagter disse vore drømmes sæbebobler, kommer individualiseringsbølgen, en stadig stigende forbrugskurve og oplevelsessamfundets pres på at der helst skal ske noget spændende, når vi holder fri. Ritualer bliver noget, der kommer stærkt igen, for når det bliver stadig sværere at få drømmene kørt ind i hverdagen, bliver der et stigende pres på, at tage en ordentlig bid af dem, når muligheden melder sig. Ritualer er »overgangshandlinger med magisk kraft«, noget vi udfører, når vi føler os urolige for at »få styr på det«. Mødet er f.eks. et ritual – ofte ikke noget særlig produktivt ritual – men, hvis vi har et problem på arbejde, så skal vi have et møde. Og så udfører vi den traditionelle stammedans med powerpoints, kaffe og diskussion, vi bliver enige, og så sker der egentlig ikke mere. Ritualer giver ro. Ritualer bremser tiden. Ritualer giver ro til at leve. Og det er derfor højtiderne, bryllupper, barnedåb og snart også begravelserne bliver dyrere og dyrere og større og større. I julen kulminerer hele balladen, for året lakker mod enden, vi har ferie, det er en højtid, vi skal død og pine være glade og lykkelige og helst sammen som en familie på den ene eller den anden måde, der skal købes gaver, laves mad, stoppes i strømper og dufte af hjemmelavet gløgg og økologiske appelsiner.
I en undersøgelse, vi engang udførte, fandt vi ud af, at de fleste unge kvinder hellere vil dykke med hajer end lave julemiddag til hele familien, og at det at bage sine egne småkager er et af de største stressmomenter overhovedet. For i drømmen ser det nemt og hyggeligt ud. I virkeligheden skal man fem forskellige steder hen for at købe julemusik, forklæder, kagedej (for hvem har de 20 forskellige krydderier, der skal i, hvis man skal bage sine egne brunkager), sukat, forme osv. osv. Og i virkeligheden gider ungerne ikke være med mere end 10 minutter, og mindst én plade brænder til kulkager i ovnen.

Men sådan er livet, og heldigvis for det da. Julen er en fest, hvor man har lov til at være ekstra sød mod dem, man har kær. Sådan som du har det lige nu – lige nu – det er dit liv. Og det bliver sikkert ikke meget bedre. Så du kan lige så godt få det bedste ud af det. Smil noget mere, også selvom du ikke fik det, du ønskede dig. Hold op med at købe tøj, som du først kan passe, når du har tabt tre kilo, og lad være med at lave det samme urealistiske nytårsforsæt som sidste år. Sørg for at komme med på billederne, for du bliver sikkert ikke kønnere, end du er lige nu. Tal pænt til én, der trænger til det, også selvom vedkommende ikke fortjener det. Giv tid til dem, der har travlt, glæde til dem, der er sure, og hjælp til dem, der ikke vil have den. Brug ikke energi på at bytte dine julegaver, men find i stedet ud af, hvem af dine gamle venner der vil blive glade, hvis du sender en til dem med en lille hilsen ved.
Så er du rigtig godt rustet til næste års store trend: at gøre verden til et bedre sted at være.