Husk børnene i Teknologipagten

Hvis naturfagene skal have et løft, kræver det nye og anderledes undervisningsmetoder, som unge kan forholde sig til. Unge skal inspireres og motiveres og ikke druknes i Ohms lov og Ørsteds elektromagnetisme.

Sæt ind med nye og anderledes under­visningsformer i naturfag allerede i grundskolen, lyder opfordringen – ellers får Danmark svært ved at opfylde ambitionen om at være teknologi­førende. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Scanpix Fold sammen
Læs mere

Et stærkere teknologisk Danmark. Sådan lød visionen, da danske politikere, organisationer og erhvervsliv gav hinanden håndslag i forbindelse med lanceringen af Danmarks første Teknologipagt.

Kameraerne­ snurrede om de mange notabiliteter, der var samlet foran den danske presse, men de virkelige hoved­personer befandt sig langt væk fra rampelyset. De sad i deres klasseværelser rundt om i landet og havde givetvis aldrig hørt om begrebet teknologipagt.

Ikke desto mindre er det netop de danske skoleelever, Teknologi­pagten i virkelig­heden handler om.

Hvis vi skal nå i mål med den fornemme ambition om Danmark som teknologiførende nation, skal der sættes ind allerede i grundskolen.

Naturfagene skal have et løft, og der skal turdes satse på nye og anderledes undervisningsmetoder, som kan puste liv i danske elevers interesse for naturvidenskab og teknologi.

Regeringen har en ambition om, at 20 procent flere unge hen over de næste ti år skal uddannes inden for de såkaldte STEM-fag (science, technology, engineering og math). Det er et prisværdigt mål, men vi må se i øjnene, at det kræver en særdeles fokuseret indsats.

En undersøgelse fra OECD fra sidste år viste, at Danmark skraber bunden, hvad angår andelen af unge, der vælger ingeniør-, IT- og naturvidenskabelige uddannelser.

Meget tyder på, at der er brug for nye metoder og tankesæt, hvis vi skal ændre den triste placering. Regeringen har allerede barslet med et forsøg med faget teknologiforståelse i folkeskolen, hvilket vi støtter.

Opfordringen herfra til regeringen skal lyde, at de i deres arbejde med at definere indholdet af det nye fag ser på nogle af de nye undervisningsmetoder, der dukker op inden for naturfagene i disse år bl.a. fra udlandet.

Den amerikanske professor Christine Cunningham fra Boston Museum of Science besøgte for nylig Danmark i forbindelse med den årlige naturfagskonference Big Bang. Her fortalte hun om introduktionen af engineering som undervisningsmetode i en række amerikanske skoler.

Engineering er en didaktisk metode, hvor eleverne arbejder med at løse virkelige problemer i klasseværelset, f.eks. udvikling af en metode til rensning af snavset drikkevand eller konstruktion af telte i materialer, der kan modstå nattefrost i en kold flygtninge­lejr. Med engineering-processen arbejder børnene gennem en række faser som f.eks. undersøgelse, idéudvikling, forbedring og konstruktion inspireret af ingeniørernes arbejdsmetode. Cunninghams forskning gennem de seneste 15 år viser, at elever, der arbejder med engineering i højere grad er tilbøjelige til at interessere sig for at gøre karriere inden for STEM-­området.

Det skyldes netop, at eleverne arbejder med at skabe praktiske løsninger på konkrete problemstillinger. Det inspirerer, motiverer og giver lyst til at lære mere.

Danske naturfagslærere mødes ofte af spørgsmål i stil med: Hvorfor skal vi lære om Ohms lov? Hvad skal vi bruge Ørsteds elektromagnetisme til? De oplever, at det kan være svært at skabe sammenhæng mellem teori og virkelighed. Det bør der gøres noget ved.

Netop derfor forsøger vi at bringe engineering ind i den danske naturfags­undervisning gennem programmet »Enginee­ring i skolen«. Programmet, der er støttet af Industriens Fond, Lundbeck­fonden, A.P. Møller Fonden og Villum Fonden, introducerer engineering som undervisningsmetode i foreløbigt fire danske kommuner. Vi mener imidlertid, at engineering bør komme alle danske elever til gode. Cunninghams forskning viser, at elever, der arbejder med engineering, gør brug af deres naturfaglige viden på måder, som gør dem i stand til lære mere inden for science og teknologi.

Bevæger vi os op på den helt store klinge, bidrager engineering med at indgyde håb hos næste generation og gøre det tydeligt, at med stærke teknologiske kompetencer kan man være med til at løse de menneskeskabte­ udfordringer, der truer.

Det er et vigtigt budskab, hvis vi skal have ungdommen til at engagere sig i f.eks. udviklingen af nye grønne teknologier. Jo, vi står over for massive miljø- og klimaproblemer, men nej, det er ikke for sent at gøre noget ved det.

At arbejde løsningsorienteret med konkrete problemstillinger inden for blandt andet klima, miljø og transport bringer emnerne ind under huden på eleverne. Det skaber et solidt fundament for engageret og kritisk stillingtagen og styrker elevernes almene dannelse: Hvad kan vi opnå med teknologi, og hvornår skal vi forholde os kritisk?

Og det er vel i bund og grund det, Teknologi­pagten handler om: At skabe en generation af teknologistærke og kritiske borgere.

Vores opfordring til Teknologipagtens ankermænd er derfor: Så frøet til et stærkere Teknologidanmark i grundskolen. Vær åben over for nye undervisningsmetoder og særligt de metoder, der som engineering gør elever til medskabere af teknologiske løsninger. Skab rammer for, at børn og unge af sig selv – og uden samfundet og forældres formanende pegefingre – får en oprigtig interesse for naturvidenskab og teknologi.

Først når vi når dertil, kan Teknologipagten nå sit mål om et stærkere teknologisk Danmark.

Ghita Wolf Andreasen er projekt­direktør i Engineer the future, Harald E. Mikkelsen er rektor på VIA University College, Mikkel Bohm er direktør i Astra, og Nanna Seidelin er direktør i Naturvidenskabernes Hus.