#Metoo har gået sin sejrsgang i Danmark siden 2020. Langt hen ad vejen har det dog fremstået, som om kampen mod sexchikane og urimelig behandling af kvinder er en dagsorden, der har tilhørt venstrefløjen.

Hvis man har fulgt debatten, siden tv-værten Sofie Linde i august 2020 sparkede den danske #metoo-debat i gang for alvor, kan man have fået det indtryk, at borgerlige ikke kerer sig synderligt om den måde, vi mødes som mand og kvinde eller som chef og ansat. Og der har desuden været en borgerlig modbevægelse, som har advaret mod, at #metoo og woke-feminismen kammer over i disse år.

Men én af de borgerlige, der med stor ildhu har argumenteret for, at borgerlige skal tage ejerskab eller i det mindste tage ligeværdig del af kampen imod sexchikane, hedder Camilla Søe. Søe er medlem af Venstre, og sammen med tre andre unge politisk engagerede kvinder skabte hun i efteråret 2020 bevægelsen #enblandtos, der skulle afdække den sexisme i politik, som allerede i høj grad var blevet afdækket i medieverdenen – og som så fik en tur mere cirka et år senere.

Søe har også plæderet for en linje i Venstre, der i den grad tager et opgør med Støjberg-tiden. Mere fokus på det grønne, det progressivt liberale og det »woke«, som hun selv skriver. Søe er en af de unge borgerlige, der forsøger at tage det unge, borgerlige vælgersegment seriøst og argumenterer overbevisende for CO₂-afgifter og bedre regler for sexchikane på arbejdspladserne. Derudover markerer hun sig løbende i debatten om sit eget parti, hvor hun som en terrier bider sig fast på ømme punkter og udstiller hykleri, når det opstår. Hun er et forbillede for unge liberale og måske et kig ind i, hvordan fremtidens Venstremedlem ser ud.

Derfor er Camilla Søe indstillet til Fonsmark-prisen 2022.