Hun samler vidneberetninger om russiske overgreb i Ukraine: »Forbrydelser har gerningsmænd, som må drages til ansvar«

»Hvis vi indleder retssager, mens krigen er i gang, gør vi det klart over for forbryderne, at der bliver holdt øje med dem, og at de ikke kan skjule deres gerninger,« fortæller Natalija Humenjuk fra The Reckoning Project, der indsamler og dokumenterer vidneberetninger om overgreb på menneskerettigheder i Ukraine. 

»Under den russiske besættelse er det nok at have din egen mening for at blive betragtet som en fjende,« siger Natalija. 

Hun er flygtet fra Berdjansk – den sydlige havn i Zaporizjzja-regionen, som har været besat siden de første dage af den russiske invasion. Hendes mand meldte sig med det samme frivilligt til at køre folk, der flygtede fra overgrebene i Mariupol, 80 km væk til den ukrainsk kontrollerede del af Zaporizjzja og tage humanitær hjælp med tilbage.