Hold vågent øje med Kina og Asiens investeringer i infrastruktur

Vi bør være realistiske i vores opfattelse af mulighederne for dansk erhvervsliv under ’One Road One Belt’-initiativet. Når det så er sagt, så ville det være interessant at undersøge, om de relevante danske aktører med fordel kan eksperimentere med nye go-2-market modeller, og få andel i de infrastrukturinvesteringer i Asien på over otte milliarder mod 2020.

Foto: pr-foto. Hans Henrik Pontoppidan, generalsekretær for Danish-Chinese Business Forum
Læs mere
Fold sammen

One Belt One Road (OBOR) refererer til Silkeruten og det 21. århundredes maritime handelsveje. Præsident Xi Jinping forelagde ideen om indførelse af OBOR-konceptet i efteråret 2013. Nu er mere end 65 lande engageret i OBOR.

Den primære funktion i OBOR er at adressere de meget store manglende infrastrukturinvesteringer, som Asien står overfor.

Det vurderes, at der skal foretages infrastrukturinvesteringer i Asien på over otte milliarder dollar mod 2020. Heraf vil ca. en milliard dollar forventes at komme fra udenlandske finansieringskilder.

OBOR åbner op for oplagte muligheder hos danske virksomheder. Danmark er medaktionær af Asiatisk Infrastruktur Investeringsbanken (AIIB), som har en kapital på 100 mia. dollar. Ligeledes kan en Silkevejsfond med en kapital på ca. 40 mia. dollar støtte initiativer. Danmark har en stærk og unik position qua sine diplomatiske forhold til Kina.

Danmark er det eneste land i Norden, der har opnået indførelse af den ’blandede komite’, hvor statslige forhold diskuteres med regelmæssige mellemrum.

Samlede løsninger kan styrke det danske erhvervsliv
Danmark har under 170 selskaber med mere end 1.000 medarbejdere. Disse virksomheder udgør kun 15 procent af danskerne i arbejde, men står for 50 procent af dansk eksport. Det danske marked er kendt for at være meget nichefokuseret. Det er positivt i mange sammenhænge, men i forhold til OBOR-mulighederne er det en udfordring.

Danish-Chinese Business Forum mener derfor, at det er altafgørende, at vi tager udgangspunkt i vores styrker, hvis Danmark skal spille nogen nævneværdig rolle. Danske virksomheder har særlige kompetencer indenfor vigtige discipliner som rådgivende ingeniørviden og områder såsom vedvarende energi, grøn teknologi, vand- og spildevand og fjernvarme.

Danske virksomheders svaghed er mangel på udvikling af egentlige systemintegratorer og sikring af et samspil med »lange penge« fra eksempelvis pensionssektoren. Løbetiden over investeringer i infrastruktur passer som udgangspunkt optimalt til pensionssektorens investeringshorisont. Vi bør knække nødden, så vi kan stille projektgarantier for hele projekter, der er sammenstykket fra dansk side. Udgangspunktet er, at kravene til leverancerne fremover bliver ’hele løsninger’ fremfor komponentsalg.

Vi er rigtig dygtige til at producere komplementære produkter, men vi har desværre ikke den store tradition for at etablere virksomheder, der drifter eller leverer samlede systemløsninger i forsyningssektoren.

Udvikling af nye markedsmodeller
I Danmark har vi en håndfuld af selskaber, som har størrelsen og kompetencen til at byde ind i forhold til de mange muligheder, der opstår under OBOR. I stedet for at tænke traditionelt, såsom eksport vs. direkte investeringer, Danmark vs. Kina, så kunne det være forfriskende at teste om disse selskaber med fordel kunne eksperimentere med en ny »go-2-market model«.

Udfordringen er her, at de fleste store danske virksomheder allerede sælger til endnu større globale systemintegratorer. Så hvorledes får vi flere af de mindre danske selskaber med, uden at de store risikerer at kannibalisere deres egen omsætning?

Kunne de store selskaber teste muligheden for at udforme en partnerskabsaftale med en kinesisk SOE og måske udnytte, at de kinesiske SOE’s på trods af deres størrelse, stadig har behov for hjælp? Kunne det være i form af en co-opertition model (sammenskrivning af cooperation og competition) mellem et kinesisk SOE og en eller flere relevante danske selskaber?

Målet er efterfølgende, at vi sammen videreudvikler partnerskabet. Kinesiske selskaber har i modsætning til danske selskaber gode indgange til erhvervslivet andre steder i Asien, Afrika, Sydamerika og andre områder.

Erhvervsmodeller med det bedste fra Kina og Danmark
Med flere infrastrukturprojekter under OBOR-initiativet, vil det være nærliggende at fokusere på en model, hvor de kinesiske virksomheder foretager EPC-delen (Engineering, Procurement, Construction). Den praktiske del af infrastrukturprojekterne leveres af de danske selskaber i form af selve konceptet, leverancen og den efterfølgende servicepakke.

Specielt den sidste del ville kunne være med til at skaffe yderligere projektfinansiering fra internationale banker. Dette er yderst relevant, da OBOR og Silkevejsfondene langtfra har tilstrækkeligt med finansieringsmidler. Desuden er international kapitalfremskaffelse et område, som Kina historisk set ikke er så velbevandret i. De nye erhvervsmodeller kunne også være relevant for IFU’s temabaserede fonde.

Fondene kunne tilsikre, at endnu flere danske pensionsmidler over tid kunne understøtte en dansk udviklet SOE systemeksportmodel.

Deltag i Business-debatten: Send indlæg til business-opinion@berlingske.dk