Historiske resultater er ingen garanti for fremtidige resultater

Afkast. Sådan skriver alle kapitalforvaltere på deres salgsmateriale, mest fordi de skal. Men noget er der om snakken, hvilket er relevant, når vi endnu engang præsenteres for historiske sammenligninger af pensionskassernes afkast.

11busjesperkirstein#2.jpg

Læserne præsenteres for mere eller mindre spekulative »årsager« til gode og ikke mindst mindre gode afkast, hvor diverse ikke navngivne (men let genkendelige) pensionschefer tillægges forskellige grader af skyld herfor. En række virksomheder ynkes, fordi de har valgt det »forkerte« pensionsselskab baseret på tre års og tre måneders afkasttal.

Det, man savner i stort set alle disse sammenligninger, er spørgsmålet: Hvorfor? Fordi gode afkast kun indikerer noget om fremtidigt afkastpotentiale, hvis de dækker over »gode« investeringer, der må kunne forventes at gentage sig.

Et godt eksempel er håndteringen af selskabernes eksponering over for dollar i 2014, hvor dollar/kroner steg med omkring 20 rpocent. I en portefølje med 50 procent aktier betyder valget af sikring eller ikke-sikring af den involverede dollarrisiko på aktier en forskel på omkring fire procent på det samlede resultat. Således belønnes de, der har taget en stor risiko på dollarkursen i forhold til dem, der har sikret kundernes risiko.

Men har de, der ikke har sikret dollarrisikoen ikke bare været dygtige og har forudset dollarstigningen? Måske, men risikoen for, at de tager fejl til næste år er meget stor, hvor al erfaring viser, at prognosticering af dollarens udvikling er endog uhyre vanskelig. I min verden tæller en afkastforskel, der skyldes et sats på dollar, snarere negativt i vurderingen af pensionsselskaberne.

Et andet eksempel er investeringerne i danske aktier, der er steget markant mere end globale aktier de seneste år. En række pensionsselskaber har en systematisk overvægt til danske aktier, hvilket har betydet meget for det relative afkast i forhold til andre selskaber i tre- og femårssammenligningerne. Er de selskaber dygtigere, og kan de forventes at levere højere afkast fremover?

Det kræver vel et svar på, hvorfor netop danske aktier skal levere højere afkast end aktier fra andre udviklede lande, blot fordi vi tilfældigvis bor i Danmark? Er danske virksomheder simpelthen dygtigere end svenske eller tyske selskaber? Eller amerikanske? Næppe. Har nogle pensionsselskaber blot været heldige at eje danske aktier, måske fordi de ikke kunne komme af med dem?

Og der er mange andre eksempler på forhold, der har bidraget til høje afkast, uden at de efter min mening er udtryk for »gode« investeringer.

Jeg synes, at danske virksomheder, der vælger pensionsselskaber, og som i de fleste andre sammenhænge er meget professionelle indkøbere, fortjener bedre analyser og vurderinger end dem, de får p.t. Spørgsmålet er, hvorfor virksomhederne (og andre interessenter i pensionsmarkedet) lader forsikringsmæglere og andre rådgivere slippe afsted med uhyre simple analyser af historisk afkast og omkostninger.

Tror de, at kortsigtede historiske sammenligninger fortæller den fulde sandhed om selskabernes kompetencer, mener de, at pris er den væsentligste parameter ved valg af pensionsselskab, eller vil de ikke betale det, som en ordentlig analyse koster?