Hans Lauges forskning skal modvirke »neo-nationalistisk højrefløjspopulisme«: »Kald det politisk, hvis du vil«

Der er atter opstået storm om feltet migrationsforskning, som så sent som sidste år var i vælten for rapporter om social kontrol, som integrationsminister Mattias Tesfaye kasserede. Nu advarer politikere om »politiserende« og »aktivistisk« forskning, som kan være skadelig for demokratiet, men migrationsforsker afviser, at der er et problem.

»Jeg støtter mig til forskning, som kan dokumentere, at migration ikke er et lige så stort problem, som befolkningen opfatter det, men at det primært skyldes politikernes og mediernes diskurs,« siger Hans Lauge Hansen. 9. september 2015 blev den sønderjyske motorvej E45 spærret på grund af vandrende flygtninge. Claus Fisker

Når danske migrationsforskere kalder regeringens asylpolitik for ekstremistisk og udrejsecenter Sjælsmark for et eksempel på statens bevidste forsømmelighed, er det så beskrivelser, der udelukkende bunder i forskning, eller følger der et aktivistisk ønske om at ændre dansk immigrationspolitik med? Og er det politisk aktivisme, når danske forskere sammenkobler »hvidhed« og Danmarks historie som kolonimagt med migrationsbevægelser?

Det er ifølge Morten Messerschmidt så utydeligt, at man må undersøge hele feltet migrationsforskning på de danske universiteter for »politiserende og aktivistiske dagsordener, der skaber had til og tvivl om vores samfundsstrukturer«. Sådan formulerer DFs næstformand det i et af hele seks paragraf 20-spørgsmål rettet mod uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen på baggrund af et blogindlæg i Jyllands-Posten og en reportage i Weekendavisen.