Handel på nettet er helt unødvendig

Kronik. Nethandel går ud over alt. Midtbyen, livskvaliteten, lokalsamfundet og kompetent rådgivning af kunderne.

Det er til stor skade for lokal­samfundet, hvis nethandlen udrydder butikkerne i bymidten. Arkivfoto: Bax Lindhardt/Scanpix
Læs mere
Fold sammen

Nethandlen kan ødelægge den danske kultur, hvis ikke detailhandlens aktører, de lokale politikere og det samlede erhvervsliv, står sammen. I den situation, hvor man forestiller sig, at nethandlen overtager 20–30–50 procent af den handel, der i dag foregår i de fysiske butikker, smadrer vi midtbyen i størstedelen af de danske provinsbyer.

Konsekvensen af en sådan udvikling vil uden tvivl blive betragtet som en forringelse af livskvaliteten for byens borgere. Samtidig vil byen miste den lokale ugeavis, der ikke længere får annoncer fra detaillisterne, fordi disse har lukket deres butikker.

Byen vil også gå glip af de mange festlige events, som byens detailhandlende arrangerer i løbet af året. Selv juleudsmykningen i gaderne eller på torvet forsvinder, når der ikke længere er detaillister til at betale herfor. Sandsynligvis vil de mange butiks­ophør betyde et mindre – eller slet intet – økonomisk tilskud til byens idrætsliv.

Sidst, men ikke mindst, er lukkede butikker lig med færre arbejdspladser i bye, og et skattegrundlag, der forsvinder. Dermed bliver byen mindre attraktiv som bopæl. Hvis der er en samfundsmæssig gevinst ved at flytte handel fra de fysiske butikker­ til nettet, har jeg desværre ikke fået øje på den. Derimod har jeg som anført indledningsvis set en masse negative konsekvenser.

Hvad giver nethandlen, som de fysiske butikker ikke kan gøre lige så godt – eller bedre – og hvorfor er medierne orienteret i retning af at »tale nethandelen op« på bekostning af byens fysiske butikker? Hvorfor i det hele taget handle på nettet?

Fire af de hyppigst anvendte begrundelser for at handle på nettet er:

»Vi handler på nettet, fordi vi har adgang til et større vareudvalg.«

»Vi handler på nettet, fordi vi kan købe de ønskede produkter til lavere priser.«

»Vi køber på nettet, fordi vi hjemme kan læse os til de ønskede informationer om produktet.«

»Vi handler på nettet, fordi det er så dejligt nemt at få varerne leveret på bo­pælen.«

De fysiske butikker har ikke alle produkter på lager i butikken, men er i de fleste tilfælde i stand til at hjemtage disse til kunden i løbet af 24 timer – og i nogle tilfælde endda hurtigere. De fysiske butikker kan måske ikke umiddelbart matche priserne fra den internationale netbutik, men i virkeligheden er de fleste butikker indstillet på at »handle om prisen« for at få handlen og derved tilfredsstille kunden.

Prisen bør derfor heller ikke længere være et argument. De fysiske butikker har kompetente sælgere, der ved alt om de produkter, som butikken tilbyder, og kan derfor give kunden en langt bedre og mere troværdig rådgivning end den, kunden kan opnå fra nethandelsvirksomheden.

De fysiske butikker kan på samme måde som nethandelsvirksomheden tilbyde at levere varerne på bopælen, eller man kan give kunden muligheden for selv at hente varerne i butikken ved et nærmere aftalt udleveringssted. De fysiske butikker kan med andre ord matche nethandlen på de fire områder, hvor kunderne ser de største fordele. Herudover kan de fysiske butikker demonstrere produktet, og kunden kan se, føle og opleve produktet i butikken, inden man køber det.

Skulle der være tale om en reklamation, er den også nemt klaret ved en henvendelse i butikken og ikke som ved nethandlen, hvor man skal igennem en større proces for at få returneret produktet.

De fysiske butikker frembyder ikke nogen risiko ved brug af dankort, hvorimod 44 pct. af nethandelskunderne oplever misbrug og bedrageri, når de handler på nettet. At handle i de fysiske butikker giver en større tryghed. Moderne forbrugere taler i dag mere om shoppingoplevelser end indkøb, og her scorer de fysiske butikker topkarakter.

En udvikling af nethandlen med butikslukninger til følge er ikke til glæde for nogen borger – og slet ikke for det danske samfund.

Et af verdens mest digitaliserede samfund, Singapore, har i dag nået en fase i udviklingen, hvor de yngre og økonomisk bedrestillede borgere betragter handel via nettet som gammeldags. Her er det »in« at bruge fritiden på shoppingoplevelser i byen.

I USA og Europa er samme udvikling på vej. 85 pct. af alle forbrugere foretrækker at gå i butikken for ved selvsyn at vurdere produktet. 82 pct. af yngre forbrugere i aldersgruppen 20–40 år vælger at handle i de fysiske butikker frem for via nettet. Hvad skal der til, for at nethandlen i Danmark forbliver på så lavt et niveau, at det i sig selv ikke er nogen trussel for de fysiske butikker – endsige de bymidter, der spiller en afgørende rolle for den danske kultur?

Alle med relationer til de fysiske butikker i Danmark skal tale de fysiske butikker op – og samtidig hermed tale de rene nethandelsvirksomheder ned.

Hvem i Danmark har en interesse i, at Amazon eller øvrige internationale net­handelsvirksomheder ødelægger dansk detailhandel? Ingen i dansk detailhandel og kommunalpolitik kan sidde udfordringen overhørig.

Det er herfra, de første initiativer skal komme til at samle alle de konstruktive kræfter i det, der skal overbevise kommunens borgere om, at fremtiden tilhører de fysiske butikker og ikke nethandelsvirksomheder som Amazon. I de kommuner, hvor borgmester og byråd sætter sig i spidsen for en bevægelse for mere og bedre byliv, shopping og hygge, er alle forudsætninger til stede for, at kommunens borgere bakker op om de fysiske butikker og derved udmanøvrerer nethandelsvirksomhederne.

Danske detaillister behøver ikke bøje nakken og være opgivende, når det drejer sig om handel via nettet – tværtimod.

66 pct. af de forbrugere, der fra tid til anden køber et produkt på nettet, foretrækker at handle i de fysiske butikker og er derfor meget lette at få tilbage til butikken.

Fremtiden tilhører de fysiske butikker og de spændende strøggader og sidegader.