Han spillede skak mod Glistrup som barn. Nu savner Martin Ågerup oprørstrang hos nutidens borgerlige

Martin Ågerup viede to årtier af sit liv til kampen for borgerlige værdier i tænketanken CEPOS. Han begræder, at blå blok aldrig fik omsat årene ved magten til afgørende forandringer af Danmark. En resignation, som står i modsætning til hans barndom blandt borgerlighedens karismatiske oprørere mod velfærdsstaten.

Mogens Glistrup og Martin Ågerup spiller skak i 1981. Den 14-årige Ågerup tabte det år til Glistrup, der aldrig lod børnene vinde med vilje. Året efter vandt han over Glistrup. Anne-Marie Glistrup

»Jeg har slået Mogens Glistrup i skak.«

Martin Ågerup mindes barndommens påskeferier i Nordjylland, hvor han duellerede i det ældgamle brætspil med borgerlighedens enfant terrible par excellence, Mogens Glistrup.