Halløj i finansen

Det myldrer frem med rapporter og bøger om finanskrisen. Til forståelse af finanskrisen. Over de næste måneder lægges linjerne så til den »nye« virkelighed i finansen. En nødvendig ny skrap virkelighed, mener nogle. En kollektiv afstraffelse mener andre.

Tegning: Bob Katzenelson
Læs mere
Fold sammen
I denne uge takkede Peter Engberg Jensen af efter syv år som topchef i landets største realkreditselskab Nykredit. Sortien blev pæn og nydelig. Også Engberg har selvfølgelig fået hårde knubs hen ad vejen, men overordnet er det lykkedes ham at navigere Nykredit nogenlunde frelst igennem det hajfyldte farvand.

Engberg har formået med lige dele jovialitet og nørdet finansielt detailkendskab i de seneste år at placere sig som den samlende faderfigur i en stadig mere spredt finansiel sektor. Med en advarende pegefinger om mangt og meget, men som regel med medfølgende kommentarer afleveret i et roligt, behersket stemmeleje. Ro på nu, ingen panik.

Derfor naturligt, at alt, hvad der kunne krybe og gå af finansielle fødder, mødte op onsdag 28. august i Nykredits hovedkontor ved havnefronten for at sige farvel til Peter. Det gør man i den branche. Solen skinnede, gavebordet bugnede, smilene var brede, og kvaliteten af både hvid- og rødvinen i glassene efterlod indtrykket af en branche i fin balance med sig selv. Det var i hvert fald det umiddelbare indtryk. Men, men, men. Underneden var der en anderledes dyster stemning.

Dyster fordi den finansielle branche fra bankdirektører, over embedsmandsværket til politikerne er i færd med at skrue en ny fremtid sammen for finansdanmark. Og dyster fordi branchen er i splid med sig selv, sammenholdet er gået fløjten, og det betyder, at den finansielle sektor er ekstremt sårbar.

Men lad os lige genkalde nogle få af gæsterne ved Engberg-afskeden. Nationalbankdirektør Lars Rohde, chef for Finanstilsynet Ulrik Nødgaard, tidligere Nationalbankdirektør Jens Thomsen (medlem af Rangvid-udvalget), tidligere chef for Finans-tilsynet og nuværende direktør i Finansiel Stabilitet, Henrik Bjerre-Nielsen, økonomiminister Margrethe Vestager, departementschef i erhvervs- og vækstministeriet Michael Dithmer samt Brian Mikkelsen fra de Konservative. Men én ting er, hvem der dukkede op, lige så vigtigt er det at observere, hvem der ikke dukkede op. Og Deres ydmyge På Vrangen-udsendte kunne ikke få øje på den socialdemokratiske erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen.

Fra branchen, direktør i Danske Bank, Eivind Kolding, den kommende direktør i Nykredit, Michael Rasmussen (i øvrigt afgående direktør i Nordea,) direktør i Nordea Anders Jensen, direktør i Finansrådet Jørgen Horwitz, tidligere Nordea-direktør Peter Schütze (medlem af Rangvid-udvalget), tidligere Danske Bank-direktør og nuværende formand for Finansiel Stabilitet Jakob Brogaard. Og så videre, og så videre. Og selvfølgelig mødte også tidligere direktør i Danske Bank, Peter Straarup, og tidligere formand i Finansiel Stabilitet Henning Kruse Petersen op. Nok har hverken Straarup eller Kruse længere egentlig indflydelse i den finansielle verden, men det er givetvis et par af dem, der stadig bliver lyttet til.

Så ikke sandt, et ganske magtfuldt sammenrend med nogle af de helt centrale personer, der direkte og indirekte skal være med til at strikke lovgivningen til den fremtid sammen, som bankerne skal leve under de næste ti-tyve år. For politikerne og embedsfolkene en nødvendig, markant opstramning over for en sektor, der ikke selv har formået at forvalte friheden.

Og set fra bankside, en straffeekspedition fra lovgiverne, som rammer for hårdt og også rammer de banker, der har opført sig ordentligt. Hertil kommer så også intern uenighed om holdningen til de nye SIFI-regler, F1-lånene, gebyrstrukturen og så videre. Der er i sandhed nok at blive uenige om.

Rangvid-udvalget er det udvalg med professor Jesper Rangvid i spidsen, som er nedsat til at beskrive årsagerne til den værste finanskrise siden 1930erne og – ikke mindst – komme med forslag og input til ny lovgivning. Udvalget offentliggør sin rapport den 18. september. Der er piblet lidt frem fra udvalgsarbejdet. Af disse piblerier fremgår det, at udvalget er enigt om, hvad der har været årsagen til krisen, men ikke om slutdokumentet med forslag til, hvordan finanslovgivningen skal se ud fremover. Her forventes der mindretalsudtalelser.

Altså alt i alt, en værre redelighed.

Så meget faktisk, at branchen i regi af Finansrådet nu forsøger at skabe en ny fælles – og mere fredelig – sameksistens. På bestyrelsesmødet i Finansrådet i morgen er et af punkterne en meget direkte appel til medlemsbankerne om at droppe de offentlige slagsmål og stå sammen i en svær tid. De enkelte bankdirektører og medlemmer af Finansrådet bør nøje vurdere, hvorvidt den anvendte sprogbrug er med til at fremme sektorens generelle omdømme. Altså vurdere det, inden de udtaler sig.

Fra sidelinjen er der kommet yderligere et par input. Lektor på CBS, Martin Jes Iversen, har skrevet bogen »Sidste Udvej,« som på en god pædagogisk måde gør rede for etableringen af Finansiel Stabilitet. Måske lidt vel venlig over for statens afviklingsselskab, men fagligt og faktuelt et godt redskab for dem, der skal have styr på den del af finanskrisen.

Mere vægtig er bogen med den geniale titel »Andre Folks Penge,« skrevet af journalisterne på Jyllands-Posten Niels Sandøe og Thomas G. Svaneborg. To af de journalister som allerede i 2007 fik færten af pyramidespillet på ejendomsmarkedet, hvor Karl Smart-typer handlede ejendomme med hinanden op i fantasipriser.

En af de store pointer i den bog, synes jeg, er, at det værste sådan set ikke er disse Karl Smart-typer; de findes altid. Næh, det værste – og det, der siden skubbede ekstra til finanskrisen – er den kedelige kendsgerning, at banker og realkreditselskaber, som vi ellers troede var respektable samfundsstøtter, åbnede kasserne på vid gab for disse pyramidespillere. »Andre Folks Penge« er et vægtigt bidrag og et særdeles detaljeret bidrag til forståelsen af, hvad dælen, der i grunden gik galt i de glade 00ere.

Og hvad har alt dette så med Peter Engbergs afskedsreception at gøre? At hele den finansielle branche er blevet voldsomt plettet af de ting, der er foregået i en mindre del af sektoren, og at også ordentlige finanshuse og ordentlige direktører i høj grad bliver mærket af de opstramninger, lovgiverne er på vej med. Det er en kollektiv straf, der er til at få øje på.