»Hånden på hjertet, Frank Jensen, ville du bo i et kvarter, hvor der alene i de første ti måneder af 2014 er anmeldt 172 forbrydelser til politiet?«

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tingbjerg har ikke brug for mediepanik og råben op om mafia og parallelsamfund, skrev Københavns overborgmester Frank Jensen (S) i Berlingskes »Kommentar«, torsdag. Og videre: »Tingbjerg har ikke brug for at være dørmåtte og rekvisit i en kommende valgkamp« – hvorefter han fortsatte ret valgkampagtigt: »Tingbjerg har brug for en ny boligpolitik i Danmark, hvor fællesskabet tager ansvar.« Det sidste – »hvor fællesskabet tager ansvar« - er åbenbart et vedtaget nyt slogan i den socialdemokratiske valgkamp, der allerede er i gang. De bruger det alle sammen. Ministrene med Bjarne Corydon, Mette Frederiksen, Henrik Sass Larsen og den officielle leder, Helle Thorning-Schmidt, i spidsen. De siger det hele tiden, og det lyder godt, ligesom omkvædet i en popsang.

Selv om ikke alle Socialdemokratiets problemer drejer sig om personer, ville partiet i sin tid have været bedre tjent med at vælge Frank Jensen til formand end Helle Thorning-Schmidt. Frank Jensen er en dygtig og troværdig politiker med et ægte socialdemokratisk engagement. Så meget desto mere besynderligt er det, at han i spørgsmålet Tingbjerg vælger at overfalde budbringeren, altså Berlingske, frem for at forholde sig seriøst til budskabet. Hånden på hjertet, Frank Jensen, ville du bo i et kvarter, hvor der alene i de ti første måneder af 2014 allerede er anmeldt 172 forbrydelser til politiet, nemlig 52 indbrud, 79 tyverier og 41 voldstilfælde eller trusler om vold?

De 99 procent af verdens befolkning ville have prist sig lykkelig ved at bo i et fredeligt Tingbjerg. Oprindelig en fin bebyggelse omgivet af grønne områder og tegnet af Steen Eiler Rasmussen og havearkitekt C. Th. Sørensen. Bag værket står 1950ernes fremsynede socialdemokrater. I stedet for at afvise sagen skulle Frank Jensen leve op til sine handlekraftige socialdemokratiske aner, alliere sig med sin regering eller bedre støtte Det Konservative Folkepartis nye udlændingepolitiske oplæg. Det er et solidt, virkelighedsnært og myndigt oplæg med løsningsforslag, der duer noget og imødegår tilstande som i Tingbjerg, der med 2.100 husstande eller under 6.000 mennesker har 172 anmeldte tilfælde af kriminalitet på ti måneder af 2014. Og det er formentlig kun toppen af isbjerget.

Til sammenligning har Roskilde med 84.000 indbyggere omkring 200 på et helt år ifølge opgørelse fra Justitsministeriets forskningskontor, Køge med 36.000 indbyggere ca. 90, Gribskov Kommune med 41.000 indbyggere ca. 75 og Hjørring med 65.000 indbyggere ca. 80. Hvis disse tilfældigt valgte kommuner skulle have lige så høj en kriminalitetsrate som Tingbjerg, skulle de ikke have omkring 445 tilfælde, men omkring 15.000! De tal, jeg nævner, omfatter kriminalitet begået af sigtede personer under 18 år. Selv om der kan være noget upræcision i sammenligningen, er forskellen alligevel så enorm, at lidt fra eller til intet betyder.

Om forholdene i Tingbjerg sagde pastor Ulrich Vogel, at de i princippet er mafiøse: »På den måde er det et parallelsamfund. Der er et tomrum, som er blevet fyldt ud af kriminelle. Og det er efterhånden fuldstændig indgroet i bydelen.« Pastor Vogel er selv blevet forfulgt og har tidligere måttet flygte fra Tingbjerg, og efter sine udtalelser til Berlingske, mandag, fik han igen kærligheden at føle med en mursten ind gennem vinduet. Hans udsagn om mafiatilstande blev hånligt afvist af Frank Jensen, og den nye chikane affødte blot denne mailkommentar fra overborgmesterkontoret til Berlingske, torsdag: »Når man er uenige, møder man hinanden med argumenter, aldrig med sten og hærværk. Men en enkelt eller et par idioters handlinger ændrer ikke mit syn på udviklingen i en hel bydel.«

Det, som Frank Jensen henholder sig til – og med ham politikommissær Anders Bo Møller, lokalpolitiet i Nordvest – er, at statistikken viser, at det var meget værre for nogle år siden. En lignende bagatellisering af tilstanden i Tingbjerg kunne man høre fra en kollega til Anders Bo Møller, der deltog i DRs P1 Debat, torsdag middag, sammen med bl.a. Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard. Trods alt er det kun glædeligt, hvis de enorme ressourcer, politiet og Københavns Kommune har brugt på Tingbjerg, virker – som statistikken hævder.

Men lyttere, der ringede ind til P1 Debat, og som havde boet i Tingbjerg, bekræftede Ulrich Vogels og andres udsagn. Så det afgørende spørgsmål er unægtelig, om statistikken er retvisende, eller om den bare siger mellem linierne, at Tingbjergs metamorfose til parallelsamfund er fuldbyrdet, altså at kun lidt bliver anmeldt til politiet. Den store schweiziske forfatter og dramatiker Max Frisch, en af mine yndlingsdigtere, skrev engang et stykke, der hed »Biedermann og brandstifterne«. Det handler om to brandstiftere, der flytter ind i hr. Biedermanns hus. Biedermann er tysk for bedsteborger. Hr. Biedermann tør ikke gå i konfrontation med brandstifterne, der selvfølgelig til sidst stikker ild til hans hus. Det undrer mig, at et teater, der vil tage pulsen på sin tid, ikke griber fat i dette stykke og omarbejder det i en tidssvarende retning. Man kunne f.eks. omdøbe hr. Biedermann til hr. Jensen.

Hånden på hjertet, Frank Jensen, ville du bo i et kvarter, hvor der alene i de første ti måneder af 2014 er anmeldt 172 forbrydelser til politiet?