Groft sagt

Løsgående missil

Pia Christmas-Møller – dansk politiks nye løsgående missil. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

For kort tid siden påpegede Groft sagt på vanlig ydmyg facon, at Pia Christmas-Møller vist ikke er så konservativ, at det gør noget. Det imødegik Christmas-Møller på brutal vis i et læserbrev, hvor hun inddrog Groft sagts almindelige alderdomssvækkelse i bedømmelsen af vor analyse.

Nu har Pia Christmas-Møller så endelig erkendt fakta og forladt det parti, hun ifølge egne oplysninger har tjent »loyalt i 30 år«. Til gengæld synes hun knap, at hun er blevet rimeligt tilgodeset for sin loyale indstilling, og siger direkte, at »arbejdsvilkårene for mig personligt har udviklet sig in absurdium« (hun mener vistnok: in absurdum).

Det tror Groft sagt gerne. Vi ville selv have vanskeligt ved at holde masken under Bendt Betjents sindige, umusikalske direktion, og vi er sikker på, at orkesterleder Anders Fogh Rasmussen ikke har mange lovord tilovers for den konservative leders taktfornemmelse.

Bendt Betjent har brudt regeringens flertal, hvilket næppe gør dens liv lettere. Uden for de snævre politiske cirkler kan vi til gengæld imødese, at dansk politiks underholdningsværdi stiger endnu et par grader.

Det var Jens Rohde, der blev karakteriseret som et »løsgående missil«. Pia Christmas-Møller er det ikke mindre. Og en sund hævngerrighed hører til hendes finere karakteristika.Egon Balsby

Afhopperne

På dagbladet Politiken vakler de bestandig mellem fortvivlelse og håb. Vælgerne skuffer gang på gang, og derfor må vi nu på syvende år finde os i den forkerte regering. Men Pia Christmas-Møllers afhopning fra de Konservative har fået smilet frem på den trængte avis. Hendes politiske holdning hviler nemlig på tre grundpiller, meddeler organet: respekt, værdighed og anstændighed. Det lyder næsten som Jørgen Poulsen på en god dag, men alligevel regner Groft sagt ikke med at se hende som gruppemedlem hos Ny Alliance.

Det skyldes vores store veneration for Bjarke Larsen, der tidligere var redaktør for De Radikales medlemsblad, men som for nylig meldte sig ind i NA. Han har netop forladt den synkende skude med den motivering, at NA har udviklet sig til dansk politiks største fiasko i nyere tid, som han skriver i en afskedsmail til partifællerne. Den skyldige er Naser Khader, der har vist sig aldeles uegnet som formand. Og når Bjarke Larsen taler, er der grund til at lytte, for som en klog mand fra et eller andet ministerium har gjort Groft sagt opmærksom på, er Bjarke Larsen for dansk politik, hvad kanariefugle i bur var for de gamle engelske minearbejdere. Når fuglen faldt død om af den dårlige luft, var det med at komme ud af røret. Så Pia Christmas-Møller må hellere finde et mere solidt sted at hoppe hen.

Lars Hedegaard

Leth erotik

Så er den igen gal med ham Jørgen Leth. Og igen handler det om sex, der som bekendt understøtter enhver histories salgbarhed – uanset medie. Derfor agerer medierne også unisont på historien om, at Jørgen Leth vistnok har formøblet 420.000 gode skatteyderfinansierede danske kroner på resarch til en film om det erotiske menneske.

Pointen på nuværende tidspunkt er tilsyneladende, at en betinget produktionsgaranti på 3 millioner kr. fra Det Danske Filminstitut er bortfaldet, idet Jørgen Leth af forskellige årsager ikke har fundet medfinansiering til den egentlige filmproduktion inden for tidsfristen.

Sligt er set før i verdens og Danmarks filmhistorie, og område­direktør Claus Ladegaard, Det Danske Filminstitut, ser da også på sagen med ophøjet ro. I modsætning til DFs kulturpolitiske ordfører, Karin Nødgaard, som nu vil tale alvorligt med kulturministeren. Hvis han får tid, vil Karin Nød­gaard fremføre følgende: »Jeg ønsker en principiel drøftelse vedrørende uddelingen og kravene til brug af den danske filmstøtte på baggrund af flere sager, hvor det viser sig, at filmprojekter er blevet søsat med betydelig offentlig støtte og pludselig opgives, hvorfor støtten viser sig at være spildt«.

Jørgen Leth selv er tavs – eller er ikke blevet spurgt – i den vigtige sag. Han har dog haft åndsnærvær nok til en umiddelbar reaktion og har derfor søgt flere midler til research for at sikre filmens fremtidige produktion.

Det forstår Groft sagt udmærket – projektets korte beskrivelse taget i betragtning: »Hovedpersonen, spillet af Jørgen Leth, er en antropolog, som har sat sig som mål at kortlægge erotikkens væsen. Med den ’omkostning’, at han selv inddrages og dermed kommer til at fortælle fra en subjektiv vinkel. Hans rapport er en film, som vil være både lystfuld, poetisk og saglig«.

Mod de odds kæmper selv Karin Nødgaard forgæves.Egon Balsby