"I artiklen om ophør af roaminggebyrer af Stina Soewarta, Repræsentationschef på Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark, offentliggjort i Berlingske Business den 15. juni, havde der desværre indsneget sig en faktuel fejl.
Det anføres, at de store teleselskaber i Danmark indgår i internationale konglomerater, der både kan fastlægge engrospriser inden for konglomeratet og forhandle gode engrospriser mellem konglomeraterne. Ved en beklagelig fejl var TDC nævnt som et selskab i et konglomerat. Det er ikke tilfældet, TDC er et nationalt dansk selskab, der skal forholde sig til de nye roaming regler ud fra denne position. Europa-Kommissionen beklager denne fejl." red.
Torsdag 15. juni forsvandt de sidste roaminggebyrer, som man skal betale til sit teleselskab, når man bruger mobilkommunikation i EU.
Men hvad er »roaming«? Når du rejser til et andet land og ringer, sender tekstbeskeder eller surfer på internettet med din mobiltelefon eller en anden mobil enhed, som bruger SIM-kortet fra dit hjemland, så roamer du.
Teleselskabet i dit hjemland betaler teleselskabet i det andet land for brugen af dennes netværk.
Den pris, som teleselskaberne betaler til hinanden, kaldes engrosroamingprisen. Den udgør en omkostning for teleselskaberne i hjemlandet. Teleselskaberne har derfor opkrævet højere takst for mobilopkald, SMS og data i et andet land end den, de opkræver hjemme.
Denne højere takst, kaldet roaminggebyrer, har kunnet give fæle overraskelser, når regningen for roaming indløb efter en dejlig ferie.
De nye EU-regler omfatter netop mobilopkald, SMS og datatjenester. Det er slut med chokregninger; Det vil være uden forskel, om man bruger sin mobiltelefon på rejse i et andet EU-land eller hjemme: Man roamer til hjemmetakst.
Vi er i Europa-Kommissionen opmærksomme på, at kunder i nogle teleselskaber har modtaget meddelelser om prisstigninger eller omlægning af deres mobilabonnement »på grund af de nye EU roamingregler«.
Hvis man ikke vil acceptere disse ændringer, har man ret til at ophæve sit abonnement, og kan gøre det uden at skulle betale et strafgebyr. Ønsker man at klage til myndighederne, skal man kontakte Energistyrelsen.
Roamingpriserne for samtaler er allerede faldet med mere end 92 pct. siden 2007, og priserne for dataoverførsler med 96 pct. siden 2012. De nye regler følger denne udvikling til dørs.
Men der skal naturligvis være en balance: Gebyrerne mellem teleselskaberne skal kunne dække de udgifter, det besøgte netværk har – ellers falder kvaliteten i netværket som følge af manglende investeringer.
Den balance er efter Kommissionens mening nået i de nye regler. Men ikke desto mindre er roaming til hjemmetakst omgærdet af beskyttelsesforanstaltninger.
For det første er retten til roaming til hjemmetakst tiltænkt folk, der rejser. Hvis man tilbringer hovedparten af sin tid hjemme eller bruger sin mobiltelefon mere hjemme end i udlandet, kan man roame til hjemmetakst hvor som helst i EU. Dette betragtes som rimeligt forbrug; Misbrug af retten roaming til hjemmetakst kan naturligvis lede til ekstra omkostninger.
For det andet: Hvis man har en mobilpakke med meget billig eller ubegrænset mobildata, kan teleselskabet fastsætte en maksimalgrænse for rimeligt dataforbrug i udlandet – som normalt er høj nok til at dække de flestes behov når de rejser – mod på forhånd at oplyse om en sådan grænse og sige til, når kunden har nået den. Kunden kan fortsat dataroame ud over tærsklen, men skal i så fald betale for det.
For det tredje: Skulle der alligevel opstå et grelt misforhold mellem et teleselskabs udgifter til engrosgebyrer (mellem to selskaber) og dets indtægter på abonnementer, dvs. at selskabet risikerer at komme i økonomisk uføre, er der også en klausul om bæredygtighed, der tillader, at roaming belægges med særpris; Det kan dog kun ske efter godkendelse af Energistyrelsen.
Hovedargumentet for prisstigningerne synes at være, at selv om detailpriserne gik i nul 15. juni, skal der stadig betales engrosgebyrer; Påstanden er, at disse ikke mere dækkes af detailpriserne. Der opstår udækkede udgifter, som kun kan dækkes på en måde: Ved at sætte priserne op.
Der er mindst tre grunde til, at denne argumentation efter Kommissionens mening ikke holder ved nærmere eftersyn:
Engrosomkostninger går begge veje: roaming er ikke blot er et spørgsmål om nordboere, der bruger deres mobiltelefoner m.v. på ferie i Sydeuropa; Der er også sydeuropæere, der roamer i Nordeuropa: Hvad udad tabes, vindes altså i hvert fald delvist indad.
Den prisregulering, der er af engrospriserne i EU reglerne, er et loft og ikke en fastpris. Så vidt vi er orienteret, ligger de reelle priser, der betales mellem selskaberne, derfor ofte under disse lofter.
Endelig indgår selskaberne – herunder de store teleselskaber i Danmark – TDC, Telenor, Telia og 3 – i konglomerater, således at betaling for roaming foregår inden for dette konglomerat. Deres markedsposition tillader også forhandling af gunstige priser mellem konglomeraterne. Det er således bemærkelsesværdigt, at nogle teleselskaber netop ikke har sat priserne op i forbindelse med indførelse af roaming til hjemmetakst.
Kommissionen bestrider ikke teleselskabernes ret til at tilpasse deres forretningsmodel og deres priser; Det, vi beklager, er, at man lægger skylden for prisstigninger på indførelse af roaming til hjemmetakst.
"I artiklen om ophør af roaminggebyrer af Stina Soewarta, Repræsentationschef på Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark, offentliggjort i Berlingske Business den 15. juni, havde der desværre indsneget sig en faktuel fejl.
Det anføres, at de store teleselskaber i Danmark indgår i internationale konglomerater, der både kan fastlægge engrospriser inden for konglomeratet og forhandle gode engrospriser mellem konglomeraterne. Ved en beklagelig fejl var TDC nævnt som et selskab i et konglomerat. Det er ikke tilfældet, TDC er et nationalt dansk selskab, der skal forholde sig til de nye roaming regler ud fra denne position. Europa-Kommissionen beklager denne fejl." red.
Deltag i Business-debatten: Send indlæg til business-opinion@berlingske.dk
