Globalisering er kommet for at blive

Det er mere end svært at forestille sig, at en lavere beløbsgrænse vil øge antallet af udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde med meget mere end måske et par tusinde fuldtidsbeskæftigede.

Det gavner hverken lønmodtagere eller virksomheder at bekæmpe globaliseringen, skriver Peter Halkær. Illustration: Iris Fold sammen
Læs mere

HK, PROSA, IDA og 3F giver på disse sider 6. februar udtryk for, at virksomhedernes problemer med mangel på arbejdskraft kan løses gennem opkvalificering og uddannelse, og at arbejdskraft fra lande uden for EU ikke er en del af løsningen.

Selvfølgelig skal unge i uddannelse og i job. Den udfordring skal den nye treparts­aftale om flere faglærte og praktikpladser, som belønner de virksomheder, der tager elever, være med til at afhjælpe. Men en del unge må indse, at kan man ikke få en læreplads som konditor hos Mette Blomsterberg, er man nødt til at vælge mellem de muligheder, der nu er.

Opkvalificering af ledige giver også god mening, så længe det fører til et job i den anden ende. »110.000 ledige danskere ­drømmer om at få et job,« skriver de fire fra fagbevægelsen. Virkeligheden er, at nogle virksomheder må opgive at besætte stillinger. Og der er også tale om job, som ikke kræver meget mere end måske et AMU-kursus og så mødestabilitet.

Virksomhederne oplever, at folk, som reelt ikke er interesserede i job, søger for fortsat at kunne få dagpenge eller kontanthjælp. Mobiliteten halter det også med.

Når Dansk Erhverv foreslår, at grænsen for den løn, som virksomheder, der henter udenlandsk arbejdskraft til Danmark, som minimum skal betale, sænkes til 325.000 kr. om året, så hænger det sammen med, at det svarer til startlønnen for en dansk univer­sitetsuddannet bachelor. Det er mere end svært at forestille sig, at en lavere beløbsgrænse vil øge antallet af udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde med meget mere end måske et par tusinde fuldtidsbeskæftigede, hvilket svarer til noget nær en dråbe vand i badekarret holdt op imod de ca. 2,2 mio. fuldtidsbeskæftigede, som har et job i Danmark.

Det er derfor også mere end svært at forestille sig, hvordan en lavere beløbsgrænse »vil ramme de danskere, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet«, sådan som det de fire fra fagbevægelsen skriver.

Virksomhederne er for længst trådt ind i den globale tidsalder.

Vi eksporterer halvdelen af det, der produceres i Danmark. Hvert andet job i den private sektor findes på en virksomhed, der samtidig er forankret i udlandet. Disse virksomheder har en infrastruktur, der gør det relativt nemt at placere aktiviteter (nye job) i udlandet fremfor i Danmark, og det kan de blive tvunget til, hvis de f.eks. ikke kan rekruttere de kompetencer, som de har brug for i Danmark, og lovgivningen samtidig spænder ben for at hente disse kompetencer ind fra udlandet. Derfor skaber en højere indkomstgrænse i beløbsgrænseordningen, stik modsat hensigten, formentligt ikke flere job, men færre job i Danmark.

Det gavner hverken danske lønmodtagere eller danske virksomheder.