For ikke så længe siden blev globaliseringen betragtet som en fredsskabende udvikling, der med tiden ville bilægge nationalstaternes hang til konflikt til fordel for fri udveksling af varer, værdier og ideer. I dag må globaliseringens mest indædte fortalere sande, at verdens gensidige forbundethed også er et våben i hænderne på regeringsledere og nationer med smag for geopolitiske magtspil. mener forfatteren og politologen Mark Leonard i Politico.
»Den uundgåelige konklusion er chokerende for mange europæere: De forbindelser, der binder verden sammen kan også anvendes til at splitte den ad. I dagens globaliserede verden er geopolitik blevet et kærlighedsløst ægteskab, hvis partnere ikke kan holde hinanden ud, men er ude af stand til at blive skilt. Og som det er med ethvert ægteskab i opløsning, er det netop det, som man delte i de gode tider, der er blevet midlet til at gøre skade i dårlige tider.«