Gammeldags lovgivning spænder ben for deleøkonomien

Den kommende generation ikke er interesseret i at eje. De vil leje og dele med hinanden. Men det har lovgivningen ikke forstået.

Foto: Nikolay Maminov. ARKIVFOTO
Læs mere
Fold sammen

Deleøkonomiske koncepter går sin sejrsgang i både Danmark og udlandet, og firmaer som Airbnb, Gomore og Uber bliver mere og mere populære.

Alene i 2015 brugte mere end 400.000 rejsende Airbnb som overnatning i Danmark, og på verdensplan kørte 3,6 millioner mennesker med en Uber-bil mellem oktober og december. Og i denne uge oprettede statsministeren et disruptionsråd, hvor eksperter, virksomheder, ministre og arbejdsmarkedets partnere mødes.

Vi har allerede set deleøkonomiske tjenester disrupte etablerede industrier, og hvis nogen troede at deleøkonomi var en døgnflue, er de nok blevet klogere. Det ser ud til at deleøkonomiske tjenester giver mange mennesker adgang til billigere ferie, mulighed for at køre bil uden at eje og i det hele taget adgang til en bekvemmelighed, som mange ellers ikke ville have råd til.

Det er alt sammen godt, men det giver både myndigheder og erhvervslivet en række udfordringer.

De deleøkonomiske koncepter, hvor vi låner, lejer og deler på kryds og tværs udfordrer de eksisterende rammer, vi opererer under. For eksempel giver deleøkonomien nye udfordringer fra min egen branche - forsikringsbranchen. I mange år har det været stort set de samme forsikringer, der har været relevante for de fleste danskerne at tegne. Eksempelvis indboforsikring, ansvarsforsikring og ulykkesforsikring. Nu begynder vi pludselig at dele det vi ejer. Og antropologer taler ivrigt om, at den kommende generation ikke er interesseret i at eje. De vil leje og dele med hinanden. Derfor er vi også begyndt at kigge dybt i deleøkonomiens muligheder og udvikle forsikringsprodukter, der både imødekommer dem, der vil dele selskabstøj, biler eller leje ferieboliger via Airbnb.

Erhvervslivet, og herunder forsikringsbranchen, står altså over for at skulle tilpasse sig en ny virkelighed, hvor dit er mit og mit er dit. Finanssektoren er underlagt stram regulering fra myndighederne, som har stor indflydelse på, hvilke produkter vi kan tilbyde vores kunder.

Som samfund skal vi sikre, at vi får skattekronerne hjem i statskassen og at deleøkonomien ikke kører som en parallel sort økonomi. Vi skal samtidig sikre, at alle, der arbejder i den nye økonomi, gør det under forhold, som vi her i Danmark kan være bekendt og har tradition for. Derfor bliver vi nødt til at se på, om de retningslinjer, myndighederne har fastsat, giver mening i en verden anno 2016, hvor deleøkonomien ikke længere er en mulighed, men et vilkår på markedet. Tjenester baseret på deleøkonomiske principper kunne være langt mere udbredt herhjemme, men med en lovgivning, der er målrettet de traditionelle virksomheder, er det svært for erhvervslivet at operere på det danske marked. Samtidig kan tjenesternes brugere havne i en økonomisk kattepine, fordi forbrugerbeskyttelsen ikke gælder på samme vilkår.

Den tidligere erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen viste velvilje over for de nye deleøkonomiske principper med V-regeringens strategi for deleøkonomien, der skal gøre reglerne for deleøkonomiske tjenester mere klare. Men det laver ikke om på, at lovgivningen er for rusten og ikke passer til den virkelighed, vi har i dag. Derfor håber jeg, at vores nyudnævnte erhvervsminister Brian Mikkelsen vil benytte sin position til at se lovgivningen efter i sømmene, så vi bedre kan navigere i det endnu uudforskede landskab af forskellige deleøkonomiske tjenester, og så de nye tjenester kan konkurrere på lige vilkår med de traditionelle virksomheder, og de traditionelle virksomheder får mod på at udvikle sig til nutidens behov.

Jeg er overbevist om, at dansk erhvervsliv er klar til at tilpasse sig deleøkonomien og er i stand til det. Men det kræver, at vi får nogle rammer og en lovgivning, der giver os mulighed for at udstikke den rette kurs.