Fremtidens teknologi bliver mere menneskelig

Teknologi vil berige os og ikke kun være et middel til effektiviseringer.

Marianne Dahl Steensen, adm. direktør i Microsoft Danmark Fold sammen
Læs mere
Foto: PR-foto

Jeg læser dagligt nyhedsartikler og debatindlæg, der handler om den fjerde industrielle revolution og dens betydning for os som mennesker og for vores samfund – et emne, jeg også selv debatterer.

Der er især én dialog, som fylder meget. Den teknologiske udviklings indvirkning på vores arbejdsmarked – vil robotterne og automatisering koste os job eller skabe nye job? Politikere, fagfolk og meningsdannere debatterer emnet flittigt. Ingen af os ved med sikkerhed, hvordan indvirkningen på arbejdsmarkedet bliver. Dog er der konsensus om, at vi skal accelerere videreuddannelse af arbejdsstyrken og have øget fokus på digitale kompetencer i uddannelses­systemet. Der er også konsensus om, at vi står over for en stor opgave.

Microsofts vision er »to empower every person and every organization on the planet to achieve more«. Den handler om, hvordan mennesket kan opnå mere ved hjælp af teknologi. Opgaven handler i bund og grund om tre ting: tid, sted og kompleksitet.

Tid er og bliver en knap ressource. Mange har sikkert oplevet, hvordan indførelsen af ny teknologi kan være lidt af en tidrøver; sælgeren der skal logge diverse sager i et CRM-­system, og sygeplejersken, der skal opdatere elektroniske journaler og patientsystemer. Alligevel kommer vi ikke udenom, at automatisering og teknologi har forbedret produktiviteten. Når vi kigger fremad, vil teknologien også give noget tilbage til os brugere – noget, som beriger vores liv. F.eks. har vi i Microsoft for nylig udviklet en service, My Analytics, som dagligt giver mig feedback på mine arbejdsvaner. Hvor ofte sender jeg e-mail under møder? Hvem mailer jeg mest med? Hvem burde jeg kommunikere mere med? Hvor hurtigt bliver mine e-mail læst? Og så minder den mig om, at min vane med at rydde ud i indbakken mellem kl. 23-24 om aftenen ikke er effektiv – og at det skaber dårlige arbejdsvaner for mine medarbejdere.

Vi mennesker har altid være bundet til sted. Vi har skullet bevæge os hen i supermarkedet for at gøre vores indkøb eller gå i banken for at optage et banklån – endda inden for den almindelige åbningstid. Nye digitale løsninger har fuldstændigt ophævet denne begrænsning. Vi kan købe ind og gå i banken om natten, hvis det passer os – og vi får endda tilbudt flere valgmuligheder end tidligere. Og som mennesker har vi masser af muligheder for interaktion med hinanden, hvor vores fysiske tilstedeværelse på et givent sted ikke er påkrævet. Hvem ved – måske kan vi om få år tale med vores afdøde familiemedlemmer. Deres virtuelle 3D-image »lever« videre – og algoritmerne kan let forudsige, hvad de ville mene og sige om et givent emne.

Og så er der kompleksiteten ved at bruge teknologi – som på mange måder er steget de senere år. Vi har et uendeligt antal apps på vores smartphones (jeg har lige talt mine – jeg har 106. Og jeg sletter endda løbende dem, jeg ikke bruger), og vi skal konstant holde styr på et utal af brugernavne og passwords for at beskytte vores digitale privatliv. Men det behøver måske ikke være så komplekst at bruge teknologi i fremtiden, efterhånden som teknologi bliver mere intelligent. I dag kan vi ved hjælp af stemme­genkendelsesteknologi bede Siri, Cortana eller Alexa om at åbne et program for os eller sende en besked om, at vi bliver forsinkede, og vi kan bruge biometrisk teknologi til at logge på vores enheder og ­tjenester. Snart kan teknologien selv forudse, hvilket program vi vil åbne – og ­ den sender selv beskeden om, at vi er forsinkede.

Så måske er opgaven med at få os alle sammen efteruddannet med nye og dybere digitale kompetencer ikke lige så stor, som vi lige nu tror, fordi fremtidens teknologi er mere intuitiv og tilpasset menneskets kompetencer – så det er teknologien, der tilpasser sig os og ikke omvendt?