Fra elværksbestyrere til elkonger

Finans på vrangen. Elselskaberne havde i 2004-2005 held til unddrage elforbrugerne 60 mia. kroner. Danmarkshistoriens største togrøveri, som Svend Auken kaldte forløbet.

Selv om elværkerne reelt er forbrugerejede, har elværksbestyrerne reelt opbygget små kongeriger, hvor de regerer over millionerne. Foto: Iris
Læs mere
Fold sammen

Over sommeren er vi blevet underholdt med farverige beretninger om konger. Snart er det elkonger, snart er det kvotekonger. Dagens emne er elkongerne. Det er elværksbestyrere, som i ly af et monopol har udviklet forsyningsselskaberne til små kongeriger.

Elkongerne – direktørerne i de lokale elselskaber – bestyrer de enorme formuer, der blev frigivet med energiforliget i 2004 og salget af de regionale kraftværksselskaber til DONG. Indtil 2004 var elselskabernes egenkapital båndlagt: Den skulle blive i selskaberne eller gå tilbage til elforbrugerne. Mod at afstå det overordnede transmissionsnet til staten (Energinet) fik selskaberne i 2004 frigivet 20 mia. kroner af den båndlagte kapital. Og i 2005 fik elselskaberne 40 mia. kroner for salget af kraftværkerne, som forbrugerne havde finansieret over elregningen. Nu indgik også de 40 mia. kroner i elselskabernes frie egenkapital.

Staten opfatter elforbrugerne som skattesubjekter. Når den typiske elforbruger betaler en krone for el, går 69 øre til staten som betaling for afgifter og moms. Elselskaberne beholder 19 øre som betaling for net- og transmissionsydelser (transport), mens betaling for energien udgør blot 12 øre af den samlede regning.

Der er en uhellig alliance mellem staten og elselskaberne. Generøst overlod politikerne det til selskabernes ledelser at disponere over 60 mia. kroner af kundernes penge. Myndighederne har været med til at give elselskaberne en oplevelse af, at de er selvejende institutioner.

Elselskaberne, der sædvanligvis er forbrugerejede, er organiseret som andelsselskaber. Medlemmerne (forbrugerne) har én stemme pr. hoved – efter omstændighederne pr. elmåler. Selskaberne har hundredtusinder af medlemmer, og det enkelte medlem er således uden reel mulighed for at øve indflydelse.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Hvor mange elforbrugere ved mon, at de er medlemmer af elselskabet? Elselskaberne er karikaturer af andelsselskaber; begrebet »fri egenkapital« er ikke forenelig med andelstanken.

Sædvanligvis er det bestyrelsen, der ansætter direktøren; i elselskaberne er det ofte omvendt. Bestyrelsen på sin side har forskanset sig bag en hær af repræsentanter, der – som hofdamerne i eventyret Svine­drengen – har til opgave at danne kreds, så ingen kan se, hvad elkongerne har gang i. I repræsentantskabet finder vi the usual suspects – Tordenskjolds soldater og lokale politikere med en stærk fornemmelse for andre folks penge.

Politikernes velvilje har gjort det muligt for elkongerne at formøble et tocifret milliardbeløb på håbløse, men eksotiske, investeringer. Men kritikken af de »kommercielle« investeringer har ikke været forgæves. For nylig fyrede Ewii (tidligere Trefor) både direktøren og formanden. Ewii, der forsyner Trekantområdet med el, skal have en ny strategi: Sponsor­kontrakterne med OB (en fynsk boldklub) og Royal Arena (en multihal på Amager) vil blive bragt til ophør.

Det er symptombehandling, når der argumenteres for at udskille de »kommercielle« aktiviteter fra driften af det lokale elnet, som selskaberne har monopol på. Det ville blot betyde, at selskaberne overgik fra dobbelt bogholderi til flerdimensionalt bogholderi. Driftsfremmede aktiviteter bør sælges fra. Herefter kan den frie egenkapital omsættes i en reduktion af nettarifferne.

Deltag i Business-debatten: Send indlæg til business-opinion@berlingske.dk