Fra bedsteborger til pariaer

Der er dage på Business-redaktionen, hvor virkeligheden overhaler selv de vildeste konspirationsteorier og fantasier.

Peter Suppli Benson, Nyhedschef Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Onsdag var en sådan dag.

Ingen her på Berlingske Business-redaktionen havde i deres vildeste fantasi kunnet forestille sig, at otte bankdirektører og andre medarbejdere fra EBH Bank, Sparekassen Kronjylland og Morsø Sparekasse skulle kunne finde på at begå kursmanipulation, snyde deres egne arbejdsgivere – og så endda gøre det ved hjælp af hustruer og børns navne – alt sammen for personlig vinding.

Det er imidlertid præcis dét, som bankdirektørerne og de andre gode folk er blevet tiltalt for i en sag, hvor Bagmandspolitiet tiltaler dem for »særlig grov kursmanipulation« og for »berigelseskriminalitet«.

Bankdirektørerne beskyldes for at have købt værdipapirer bl.a. i familiemedlemmers navne for derefter at have fået deres egne banker til at handle kurserne kunstigt op. Til slut – lyder tiltalen – solgte bankdirektørerne aktierne dyrt til to fonde bag EBH Bank og Morsø Sparekasse. Holder tiltalen, er sagen noget af det mest beskidte, der længe er set i dansk erhvervsliv. At bedsteborgere – for det er netop dém, vi har at gøre med her – skulle have ageret så moralsk forkasteligt er i bedste fald uforståeligt.

Vi har med fremtrædende bankfolk at gøre. Bankdirektører, der har tilhørt spidsen af »etablissementet« i de byer og de lokalområder, hvor de har haft deres virke. De har hver morgen kunnet tage deres fine firma-BMW ind til byen fra deres villaer, der med garanti har hørt til de største og fineste i lokalområderne, og de har hevet lønninger i millionklassen hjem år efter år. Alle i lokalområdet har vidst, hvem de »fine« folk var, og der skulle nok blive bukket dybt, når de kom forbi. I hvert fald i overført betydning.

Holder tiltalen – og det må domstolen afgøre – må vi konstatere, at der ikke er langt fra »fin« til »færdig«. Hvad, der må have drevet disse folk, er umuligt at vide og endnu sværere at forstå. Tilbage står, at holder anklagerne, så fortjener de al den straf, som domstolene idømmer dem.