Forskning kræver højt kvalificeret arbejdskraft

Økonomi. Vi forstår ikke at få det maksimale ud af de ellers høje danske udgifter til forskning og udvikling.

Danmark udnytter langt fra sit forsknings­potentiale, mener tænketanken Kraka. Arkivfoto: Søren Bidstrup
Læs mere
Fold sammen

Vi bruger i Danmark stadigt flere midler på forskning og udvikling og er et af de få lande, der lever op til EUs målsætning om at bruge tre pct. af BNP til forskning og udvikling. Får vi mest muligt ud af de store udgifter?

I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en særligt stor offentlig forskning. Når det kommer til den private forskning, er det – næppe overraskende – medicinalindustrien, der er den mest forskningstunge branche. Og de betydelige forskningsmidler er en god nyhed: Analyser peger på, at det private afkast af forskning og udvikling typisk er stort og større end afkastet af andre typer investeringer. Vi kan altså forvente at blive rigere, hvis vi satser på forskning og udvikling.

Men det kræver, at vi tager stikket helt hjem. Forskningen kan for alvor bidrage til vores velstand, hvis den i sidste ende kommercialiseres i virksomhederne. Vi udtager godt nok mange patenter i forhold til sammenlignelige lande, men kun en lille andel danske virksomheder mener selv, at de er innovative. Det er en af konklusionerne i den seneste rapport i Kraka-Deloitte-projektet »Small Great Nation«. Og på trods af vores høje udgifter til forskning ligger danske virksomheders salg fra nye innovation­ under EU-gennemsnittet ifølge EUs Innovation Scoreboard.

Analyser i »Small Great Nation«-projektet peger også på, at selv om Danmarks produktivitetsvækst følger med sammenlignelige landes, har væksten været kraftigt aftagende. Et problem, forskningsudgifterne ikke har fået bugt med.

Samlet indikerer det, at vi måske ikke får det maksimale ud af vores høje udgifter til forskning og udvikling. Et regeringsudvalg er ved at analysere effekterne af dansk forskning og udvikling. Deres resultater vil kaste yderligere lys over afkastet af forskningsindsatsen i Danmark, men foreligger endnu ikke. Produktivitetskommissionen har imidlertid tidligere analyseret innovationsområdet og har et særligt fokus på arbejdskraftens rolle i forhold til at omsætte investeringer i forskning til innovation og velstand. Hvis vores forskningsudgifter skal bære frugt, skal den rigtige arbejdskraft være til rådighed.

For det første skal der være adgang til tilstrækkeligt med forsknings- og udviklingspersonale. Hvis vi forøger forskningsudgifterne, men ikke kan tiltrække det fornødne personale, vil det hele blive spist op af forøgede lønninger.

For det andet kræver det et højt videns­niveau i virksomhederne at kunne kommercialisere opnået innovation. Også dette kræver en arbejdsstyrke, der ikke alene er højt uddannet, men også besidder de relevante kompetencer.

Kvalificeret arbejdskraft kommer fra flere kilder:

Tilstrækkeligt mange unge mennesker skal have en relevant længerevarende videregående uddannelse. Det understøttes af en nylig analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, der finder store samfundsøkonomiske gevinster ved flere højtuddannede og ved, at flere uddanner sig inden for tekniske fremfor humanistiske videnskaber.

Desuden skal universiteter og forskningstunge virksomheder let og uhindret kunne tiltrække højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft ikke bare fra EU-landene, men fra hele verden.

Det er godt, at vi bruger penge på forskning og innovation – det kan gøre os velstående. Men der virker kun, hvis den rigtige arbejdskraft står klar til at udføre forskningen og føre den hele vejen til kommercialisérbare produkter.