Forskning kan tage livet af en virksomhed

Vi hører hele tiden, at danske virksomheder skal være bedre til produktudvikling end deres globale konkurrenter. Men faktisk er det ikke så let endda. For det der med forskning og udvikling er en dyr sag. Og det er ikke altid, der kommer noget ud af anstrengelserne.

Hos danske Foss har man stor succes med forskning og innovation. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det kan vi se hos Grundfos, den førerløse jyske pumpegigant, der nu på tredje år i træk kommer ud med et halvsløjt regnskab.

Den midlertidige direktør og bestyrelsesformand Jens Moberg forklarer det bl.a. med, at Grundfos ikke har fået nok ud af de to mia. kr. om året, som koncernen bruger på udvikle nye produkter og ydelser. Der går for længe inden de kommer til markedet.

Måske overser han, at Grundfos-arvtageren Niels Due Jensen i årevis har stået for produktudviklingen i virksomheden. Også, da han gav stafetten videre til en adm. direktør. Hans første direktør Jens Jørgen Madsen var ikke helt tilfreds med styringen af produktudviklings-udgifterne. Derfor blev han gået. Nu er det så Grundfos-chef nr. 2 efter Due, Carsten Bjerg, der bliver beskyldt for at udvikle for langsomt.

Hvem der har skylden. kan vi ikke afgøre. Bare konstatere, at produktudvikling ofte fører stridigheder med sig.

Omfanget, tempoet og styringen af produktudviklingen var f.eks. omdrejningspunkt i den strid, der fulgte forud for engelske Cobhams overtagelse i 2012 af den danske sattelitkommunikations-virksomhed Thrane & Thrane i Lyngby.

Lars Thrane, stifter og chefudviklinger i den børsnoterede virksomhed, blev udsat for et fjendtligt overtagelsesforsøg, som førte til et ejerskifte mod hans vilje. De øvrige aktionærer i den børsnoterede koncern mente, at Thrane & Thrane kunne styres mere stramt og med større overskud, hvis Thranes udviklingsafdeling ikke havde været en hellig ko. Derfor solgte de til Cobham og indkasserede en stor fortjeneste.

Apropos hellige køer. I dagens avis kan vi berette, hvordan Foss-koncernen har udviklet et simpelt apparat til indiske mælkebønder, der kan måle fedtindholdet og afsløre om der er fusket med mælken for at opnå en højere afregningspris.

Dette apparat er et eksempel på, at produktudvikling også kan føre til resultater. Her er der ikke tale om, at ingeniører forfølger en tanke uden at tænke på markedsmæssige behov. Her har de sat sig ind i kundernes situation og leveret noget de ville få brug for.

Men også hos Foss kan man selvfølgelig komme langt ud af et spor. Forskerne vil ofte sige, at det skal man, før man kan se om det ender blindt.

Det kan du få det bekræftet hos en anden stor forskningstung dansk virksomhed som Haldor Topsøe. Her forsker man i brændselsceller i skarp konkurrence med store amerikanske koncerner uden endnu at have opnået et afgørende gennembrud. Det er helt i stifteren, nyligt afdøde Haldor Topsøes ånd. Han var dybt optaget af forskning – også grundforskning. Men det er altså ikke altid man kan tjene penge på den.

Thrane & Thrane-stifteren Lars Thrane var kendt for sin kompromisløse insisteren på kvalitet. Ligesom Steve Jobs var det i Apple.

Jobs var ligeglad med om, at han overskred udviklingsbudgetterne og de aftalte milepæle. Det gav økonomer i ledelsen som John Scolley grå hår i hovedet. Bestyrelsen kunne heller ikke acceptere overskridelserne. Det kan man ikke i en børsnoteret virksomhed. Derfor røg Jobs ud.

Den irriterende, instisterende Steve Jobs gjorde som bekendt senere comeback. I Apple var erfaringen, at man ikke altid skulle rette sig efter kunden. For han ved ofte ikke, hvad han har behov for.

Man der skal derimod sætte sig godt ind i kundernes hverdag og identificere et behov, som de måske ikke har erkendt de har. Så er der en betydelig chance for succes.

Som de oplever det hos Foss. Eller for den sags skyld hos Apple.