Forfatter og debattør om Rasmus Paludan: Skamfuldt og historieløst, men også et tegn på, at demokratiet virker

Jens Christian Grøndahl, der er forfatter og samfundsdebattør, medvirker i podcasten »Den smukke borgerlighed«, hvor han ikke lægger fingrene imellem sine holdninger til det, han mener, er et kapløb om uvenlighed og manglende hjerterum i dansk politik.

Forfatter Jens Christian Grøndahl medvirker i podcasten »Den smukke borgerlighed«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Skipper

For forfatter og debattør Jens Christian Grøndahl handler den smukke borgerlighed om at værne om demokratiet, hvor der er lige vilkår og respekt for alle. Hvor der tales om individer frem for grupper, og hvor hensynet til den anden borger beskytter den personlige frihed. Men det syn på borgerlighed ser han som værende under pres for anden gang i sin levetid. Første gang kom presset fra venstre under Den Kolde Krig, nu kommer det fra højre:

»Det kommer fra den højrepopulisme, som vi snakker så meget om, og som i høj grad handler om, at man påberåber sig sin nationale identitet og skaber fjendebilleder i forhold til folk, der er muslimer eller er kommet hertil med en anden baggrund. Og så blander man tingene sammen,« fortæller Jens Christian Grøndahl i podcasten »Den smukke borgerlighed«.

 

Kom med på jagten efter den smukke borgerlighed og find podcasten på Berlingske.dk/podcast eller i 24syv app’en - enten via App Store eller Google Play.

 

Det er meget nemt at lade sig forføre af tanken om at se os selv som en del af en større sammenhæng, hvor mennesket skal forklares ud fra forudsætninger som klasse og kultur og ikke ud fra et individuelt perspektiv. Det er den dynamik, der går igen i dag med en regering, der har ladet sig intimidere af Dansk Folkeparti til at føre en udlændigepolitik, der er blevet strammere og strammere, lyder det fra forfatteren.

»Jeg er ikke halal-hippie. Jeg synes også, det er nødvendigt, at have en fast udlændingepolitik. Det, som har været mit problem, er, at der har været åben ende mod højre. Dansk politik er blevet et kapløb om, hvem kan overbyde hinanden i uvenlighed og manglende hjerterum.«

»Det eneste gode ved den farlige klovn til Rasmus Paludan er, at han bliver en form for backstock. Han står og gør helt ude på fløjen og tvinger selv Pernille Vermund til at moderere sig og sige: »Nå ja, vi skal måske lige overholde Grundloven i forhold til religionsfrihed««


 

Hadets dynamik

Jens Christian Grøndahl mener, vi har været så vant til at leve i et konsensussamfund og et midtsøgende samfund, at vi har glemt en anden dynamik: Hadets dynamik. Den består i, at hvis nogen tør stille sig frem og tale hadefuldt, så vil der komme en, der tør at være endnu mere hadefuld. Og så skabes den åbne ende mød højre.

»Det eneste gode ved den farlige klovn til Rasmus Paludan er, at han bliver en form for backstop. Han står og gør helt ude på fløjen og tvinger selv Pernille Vermund til at moderere sig og sige: »Nå ja, vi skal måske lige overholde Grundloven i forhold til religionsfrihed«. Hold da op, så er vi da nået et stykke. Nu bliver det et spørgsmål om at vise besindighed. At vise, at der er grænser for hvor meget, vi vil stramme i forhold til mennesker med en anden religion og baggrund,« siger han og sammenligner Paludan med Frits Clausen, der var leder af Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti fra 1933 til 1943:

»Det er relevant at sammenligne også af en anden grund, for hvad var det, der skete i 30’erne? Arbejderklassen, som har været vant til at forstå sig selv i et modsætningsforhold til kapitalen, udskifter deres fortælling: I stedet for en marxistisk samfundsanalyse, der handler om ejendomsret til produktionsmidlerne, får man en analyse, der handler om national identitet. Alt skal kanaliseres igennem identitetspolitikken. Alt bliver pludseligt et spørgsmål om blod og jord. Det blev det i 30’erne, og det er det vi ser igen i dag,« fortæller han, og mener, at vreden kanaliseres ud i en forestilling om national identitet i stedet for selverkendelse eller en forståelse af de strukturelle problemer, som skal ændres.

 

 

Paludan og Trump er sundhedstegn

Trods en bekymring på demokratiets sårbare vegne, mener Jens Christian Grøndahl dog, at det smukke ved det danske folkestyre, er, at ingen kan tale på vegne af folket. I stedet har vi skikkelser, som stiller sig op og siger: »Vi vil sådan her.« Og som de dannede og uddannede mennesker vi er, tager vi stilling og sætter vores kryds. Og det, mener han, stadigvæk fungerer.

»Når Rasmus Paludan kan komme ind og stå der, så er det jo et sundhedstegn. Jeg er skamfuld på mit samfunds vegne, at der er mennesker nok til at give ham det. Det er skamfuldt og historieløst, men det er også et tegn på, at demokratiet virker. Trump er jo også et tegn på, at demokratiet virker, samtidig med at det er fuldstændig dysfunktionelt.«

»Men det overlever kun, hvis vi kæmper.«

 

 

Kom med på jagten efter den smukke borgerlighed og find podcasten på Berlingske.dk/podcast eller i 24syv app’en - enten via App Store eller Google Play.