For lidt smæk for skillingen i ny skattereform

Beskæftigelseseffekten af regerin­gens skattereform er for lille.

Skattereformens effekt på beskæftigelsen er alt for lille, mener debattøren. Foto: Iris Fold sammen
Læs mere

Så kom VLAKs skatte­reform, der letter skattetrykket med fem mia. kr. Det er godt med en lettelse i OECDs højeste skattetryk, så danskerne kan beholde lidt flere af deres egne penge. Men beskæftigelseseffekten er alt for lille – der er simpelthen for lidt »smæk for skillingen« i reformen.

Og skattelettelsen er for lille i forhold til det store råderum, der var frit tilgængeligt. Ansvaret for dette ligger i høj grad hos DF, der har blokeret for Løkke-regeringens større ambitioner.

Som sagt letter VLAK skattetrykket med fem mia. kr. (efter tilbageløb og adfærd). I en historisk sammenhæng er det en pænt stor skattereform, når der måles på, hvor meget den svækker den offentlige saldo/lettelse i skattetryk. Den er større end Thornings skattereform fra 2012 (4,5 mia. kr.), og vi skal tilbage til Foghs 2003-reform for at finde en reform, der lettede skattetrykket mere (godt otte mia. kr.).

Skattereformen burde imidlertid have lettet skattetrykket meget mere. Der var et råderum på 38 mia. kr. inden skattereformen. Skattereformen udgør fem mia. kr., men knap fire mia. kr. finansieres uden for råderummet (bl.a. via besparelsen på kontanthjælpsloftet). Dermed lægger skattereformen kun beslag på én ud af de 38 råderumsmilliarder. Det er for lidt og kun en lille brøkdel.

Effekten af reformen på arbejdsudbuddet udgør blot 1.350 personer. Det er alt for lidt. Det er den reform, der har lavest beskæftigelseseffekt de seneste 20 år. E

ksempelvis øgede Thornings 2012-reform beskæftigelsen med 16.000 personer. Det er ærgerligt med den lille beskæftigelseseffekt. Der er brug for øget arbejdsudbud for at øge vækstpotentialet i dansk økonomi, og aktuelt mangler mange danske virksomheder arbejdskraft. For bare 14 mia. kr. (37 pct. af råderummet på 38 mia. kr.) kunne man have indført en flad skat på 40 pct.

Det ville øge beskæftigelsen med 14.000 personer. Vi ville dermed have en marginalskat, der er lavere end i Storbritannien, Tyskland og USA. Samtidig kunne man have reduceret dagpengene med ti pct. Det ville øge beskæftigelsen med 13.000 personer. Denne reform ville øge beskæftigelsen med 27.000 personer og styrke det danske skattesystems internationale konkurrencekraft.

Det er godt, at den effektive beskatning af pension reduceres. Cepos satte samspilsproblemet på dagsordenen i 2013 med en analyse, der viste, at den reale beskatning af pensionsafkastet udgjorde 130 pct. for LO-arbejder tæt på pension.

Den nye aftale indebærer, at den reale beskatning kommer »ned på« 80 pct. for en LO-arbejder med seks år til pension. Det er et skridt i den rigtige retning, men skatteprocenten er fortsat alt for høj. Også her burde ambitionerne have været større.

I de kommende år bør man øge pensionsfradraget (og gøre det mere simpelt), ligesom man bør sænke pensionsafkastskatten på 15,3 pct. Det er den næsthøjeste i OECD.

Det er også positivt at optjeningskravene med hensyn til kontanthjælp, dagpenge mv. skærpes. Det vil øge beskæftigelsen.