Fonde – og myterne om dem

Replik. Kritik af fondes lukkethed hører en anden tid til. Sådan fungerer fondene ikke i dag.

Der er ikke meget »fyrsteligt« over honorarerne til de fleste fondsbestyrelser, skriver Lene Skole, Lundbeckfonden, og Tine Roed, DI. Foto: Iris Fold sammen
Læs mere

Berlingske Business’ opinions­redaktør, Claus Skovhus, efterlyser i sin klumme onsdag 17. maj under overskriften »Den døde hånd og skyggesiden ved fonde« både en større grad af åbenhed og selvkritik fra fondenes side.

Klummen er på flere områder udtryk for holdninger, der i nogle tilfælde kunne være berettiget for år tilbage, men som ikke er retvisende for, hvordan erhvervsdrivende fonde fungerer i dag.

Forleden på Fondenes Dag i Industriens Hus kunne Berlingske og øvrige deltagere høre indlæg fra bl.a. formanden for Komitéen for god Fondsledelse, Marianne Philip, og professor og fondsekspert Steen Thomsen fra CBS om, hvordan mange af de store erhvervsdrivende fonde i Danmark arbejder aktivt med anbefalingerne for god fonds­ledelse for netop at øge gennemsigtigheden om fondenes strategi og donationer. Denne positive udvikling dokumenteres ikke mindst af undersøgelser fra de ansvarlige fondsmyndigheder.

Det betyder ikke, at de erhvervsdrivende fonde ikke kan blive bedre til at fortælle offentligheden om, hvordan værdien skabes i den enkelte fond samt om fondens strategi for udøvelse af ejerskab af virksomheder og donationer til samfundet. Og der er ingen grund til ikke at gøre det.

Danske fondsejede selskaber beskæftiger næsten 200.000 danskere, og de erhvervsdrivende fonde giver hvert eneste år et stort milliardbeløb til samfundsnyttige formål som forskning, innovation, ud­dannelse, kunst og kultur.

Fakta om fondene kan derfor ikke læses på en anden måde, end at fondene er af stor værdi for det danske samfund, både nu og i fremtiden. Det er heller ikke vores opfattelse, at bestyrelserne i de erhvervsdrivende fonde lader sig styre af den såkaldt »døde hånd«, der bestemmer eller lægger bånd på aktiviteterne. En lang række erhvervs­drivende fonde har selskaber, som er noteret på fondsbørsen i København.

Kombinationen af fondsejerskab og børsnotering sikrer et konstant fokus på både det lange og korte sigte, og det må være i både kundernes, medarbejdernes, aktionærernes og samfundets interesse. Samtidig er det et faktum, at mange erhvervsdrivende fonde investerer i bl.a. håbefulde biotek-startups, der er baseret på dansk forskning.

Det er startups, som fondene – udover at støtte med penge – vejleder og rådgiver, så de kan vokse og udvikle sig til nye danske succesvirksomheder. Så nej, der er ikke meget død hånd over aktiviteterne i de erhvervsdrivende fonde.

For så vidt angår de »fyrstelige honorarer« til fondenes bestyrelser, som Claus Skovhus nævner i sin klumme, fremgår det af Erhvervsstyrelsens seneste undersøgelse fra marts 2017, at 38 pct. af fondsbestyrelserne ikke modtager vederlag, at 38 pct. af fondsbestyrelsesmedlemmerne i gennemsnit modtager mindre end 20.000 kr. om året, og at kun seks pct. af fondsbestyrelserne i gennemsnit modtager over 150.000 kr. i vederlag om året.

Når disse tal sættes i relation til det store arbejde og ikke mindst ansvar, som bestyrelserne i de erhvervsdrivende fonde har påtaget sig, virker disse vederlag ikke urimelige. Så selvfølgelig skal fondene være selvkritiske, som klummen efterlyser, men debatten herom bliver nødt til at være funderet på fakta og ikke myter.

Set i dette lys og i lyset af den store værdiskabelse for samfundet opfordrer vi til at skabe ro om de eksisterende fondes rammevilkår og samtidig gøre det attraktivt at overdrage virksomheder til nye fonde, så vi også i fremtiden kan sikre vækst og arbejdspladser i Danmark.

Deltag i Business-debatten: Send indlæg til business-opinion@berlingske.dk