Fonde er en vigtig del af det danske erhvervsliv

Siden årtusindeskiftet er der kun oprettet få erhvervsdrivende fonde i Danmark, hvilket på sigt kan stække den danske velfærd, innovation og konkurrenceevne. Christiansborg er på vej med en løsning, der skal afhjælpe problemet, men som en del af 2025-planen lader løsningen vente på sig.

Arkivfoto. Siden årtusindeskiftet er der kun oprettet få erhvervsdrivende fonde i Danmark, hvilket på sigt kan stække den danske velfærd, innovation og konkurrenceevne. Christiansborg er på vej med en løsning, der skal afhjælpe problemet, men som en del af 2025-planen lader løsningen vente på sig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Germund

Fondene udgør en væsentlig del af fundamentet under dansk erhvervsliv: Nogle af Danmarks største virksomheder er fondsejede, som eksempelvis Novo Nordisk, Carlsberg og Danfoss, hvilket er både forretningsmæssigt bæredygtigt og velfungerende for disse selskaber og derudover understøttende for samfundet generelt. Desuden har modellen i mange år været en attraktiv alternativ løsning i forbindelse med et generationsskifte, der bl.a. sikrer, at særlige ønsker fra stifteren betænkes i fremtiden.

Betydelige donationer

Gennem betydelige donationer bidrager fondene med forskning, investeringer, natur og kultur til samfundet. Siden 2012 er donationerne fra erhvervsdrivende og almennyttige private fonde næsten fordoblet, og en opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at de 12 største private fonde fra 2012-2014 støttede dansk forskning og innovation med hele 9,7 mia. kroner. Samtidig er fondene også med til at bevare og udvikle væsentlige videnjob i Danmark.

Udviklingen med færre nye fonde skyldes, at skatter og afgifter ikke længere gør det fordelagtigt at benytte sig af fondsejerskabsmodellen. Det er uheldigt, da vi dermed kan risikere at gå glip af fremtidens store virksomheder, fremtidige arbejdspladser samt store samfundsnyttige beløb. For som rammevilkårene er i dag, er der ikke tilstrækkelig incitament til at sikre fonds­modellens relevans ved et ejerskifte.

Politisk velvilje forsinkes

På Christiansborg har man lyttet til bekymringen og ønsker at forbedre rammerne for virksomhedsoverdragelse til erhvervs­drivende fonde, f.eks. i forbindelse med generationsskifte. Der er afsat 360 mio. kr. årligt til initiativet, som dog afventer nedsættelsen af et udvalg, der skal finde en konkret og anvendelig model.

Nu hvor 2025-planene er udskudt på ubestemt tid, lader denne model desværre vente på sig. Dermed er der en reel risiko for, at privat fondsdannelse går helt i stå. Der er derfor brug for et fornyet politisk fokus på at skabe bedre rammer for stiftelse af nye erhvervsdrivende fonde og at bevare fondsmodellens relevans som et attraktivt alternativ ved et ejerskifte. En model, der sikrer, at den underliggende virksomhed fortsat drives ud fra stifterens fastlagte rammer og til for gavn for – ofte almen­velgørende – formål.