Flygtninge i Danmark er ikke jobparate

En ansættelse af en flygtning er ikke fuldt så rationelt som at ansætte en dansk arbejdsparat person. Derfor må lønnen ned for flygtningen.

Flygtninge har svært ved at få job i Danmark, fordi de ikke taler eller forstår dansk. Arkivfoto: Sara Gangsted
Læs mere
Fold sammen

Vi får flygtninge til Danmark og ganske mange, selv om antallet er reduceret gennem de seneste år via grænsekontrol. Der kan tales om bekvemmelighedsflygtninge, flygtninge på grund af armod eller på grund af krig og ufred i deres oprindelige land.

Mange flygtninge vil gerne i arbejde, når de er kommet og har fået bopæl, men de har det svært, da de naturligt ikke taler eller forstår dansk. De bliver officielt erklæret ikke-arbejdsparate og henvises i en lang danskundervisningsperiode til at leve af offentlig understøttelse. Og det koster kassen!

Selvklart kan der arbejdes uden at kunne det danske sprog, så det element skal fjernes ved vurderingen af at være arbejdsparat eller ikke.

Den nyansatte flygtning får normalt ikke et job, hvor sproget betyder så meget. Det vil manuelt fra arbejdsgiverens side eller fra hans folk blive vist den nye, hvordan arbejdet skal gribes an og gennemføres.

En ansættelse af en flygtning er ikke fuldt så rationelt som at ansætte en dansk arbejdsparat person. Derfor må lønnen ned for flygtningen. Kald det en startløn, som skal være 70 kroner i timen i forhold til normal minimalløn på 110 kroner i timen.

Ændring i startløn kan/skal ske i takt med dansk­indlæring, og arbejdsgiveren må acceptere, at flygtningen to gange om ugen må på skole – f.eks. to timer pr. gang dækket lønmæssigt af arbejdsgiveren. Den periode kan maksimalt have en længde på tre år.

Lad i øvrigt arbejdsgiveren i største udstrækning bestemme den nye med­arbejders hverdag, arbejdsindhold, evt. opsigelsesforhold og alle de sædvanlige ting vedrørende en ansat.

Det skal ikke være attraktivt at komme til Danmark for en flygtning, blot fordi understøttelsen er høj. Det skal vurderes politisk, om der kan etableres forskellige støtte­niveauer (måske tre) – den kendte for danskere som jobparate, en ny for ikke jobparate danskere og en ny for flygtninge.

De to sidstnævnte skal tilkendes et støtteniveau på 70/110 af den fulde understøttelse. Det ville sikkert få mange arbejdsløse og flygtninge til at tænke sig om.

Det danske system skal ikke være en gavebod, som det ses nu. Det udnyttes i stor stil. Vi skal have flere flygtninge i arbejde – de 20 procent, vi ser i dag, er slet ikke nok.

Danske ledige – de vurderede »ikke-arbejdsparate« – skal ligeledes ned på 70/110 af understøttelsen. De skal heller ikke lukrere på det høje støtteniveau. Når de går i arbejde, taler vi om den fulde minimumsløn som start. De taler og forstår dog dansk.