Ferieåret er forældet og frarøver os friheden

Synspunkt. Afskaf ferieåret. Det giver mindre administration og større forståelse hos medarbejderne.

Med de nye ferieregler er der taget udgangspunkt i gammeldags feriemønstre. Arkivfoto: Glyn Krik/AFP Fold sammen
Læs mere

Lige nu drager mange danske familier mod varmere himmelstrøg. Andre er allerede taget afsted. Konceptet er højtelsket af mange, men med den nye ferielov, som blev vedtaget for nylig, er ferien i januar i fare.

Den nye ferielov indeholder positive punkter, som at nyuddannede ikke skal vente 16 måneder på at holde ferie. Men der er fortsat en række oldnordiske punkter, hvor den nye lov halter gevaldigt.

Især forestillingen om, at vi skal have et ferieår fra 1. september til 31. august og en overgangsordning fra 1. september til 31. december, hvor man bruger både det gamle og det nye ferieår.

Med den nye ferielov bliver det endnu sværere at tage til varmere himmelstrøg i januar, fordi man kun kan nå at opspare otte til ti feriedage til afholdelse i januar. Og det er alle uden undtagelse, som har denne begrænsning. Ferieåret tvinger nemlig folk til at holde ferie efter gammeldags feriemønstre med tre ugers ferie i sommeren, en uges ferie i jule- og vinterferien og en uge til sporadisk brug.

Men det hører fortiden til. I dag lukker landets virksomheder ikke henover sommeren, og der er derfor ikke behov for, at alle medarbejdere stempler ud på samme tid. I dag holder vi enten flere og kortere ferier, eller tager på lange ferier i begyndelsen af året forskudt af den oprindelige industri­ferie og altså ferieåret.

Rigtigt mange danskere tilpasser sig virksomhedernes behov, så de ikke holder ferien, når der er travlt. Men hvis de gør det under den nye model, skal de selv betale for ferien eller »have kredit« fra arbejdsgiveren, fordi de kun har opsparet et fåtal af ferie­dage. Det er et unødvendigt bureaukrati at lægge ned over hårdtarbejdende danskere.

Tanken om at opdele tiden i et ferieår bør afskaffes. I stedet bør man indføre en regel, hvor man beholder en opsparing på 2,08 feriedage om måneden. Den ferie skal kunne bruges med det samme, men med det forbehold at man maksimalt kan have 25 eller 30 feriedage til gode. Rammer medarbejderen det maksimum, skal man sørge for at afholde ferien.

Det vil gøre systemet langt mere simpelt og fleksibelt til fordel for både medarbejdere og virksomheder. Det vil også forebygge utilfredse og stressramte medarbejdere, som ikke har fået koblet tilstrækkeligt af. Og så kan en afskaffelse af ferieåret desuden betyde, at danskerne får deres optjente feriepenge tilbage, fremfor at de går til Arbejdsmarkedet Feriefond ved ferieårets afslutning.

Som virksomhed er friske og tilfredse medarbejdere klart at foretrække. Tilsvarende må det fra statens side være at foretrække, at danskerne bidrager til produktiviteten fremfor at trække på systemet med lang­varige sygemeldinger.

En mere fleksibel lovgivning, hvor medarbejderne i samarbejde med virksomheden i højere grad selv kan styre, hvordan og hvornår de holder ferie, vil være med til at værne om medarbejdernes velvære på arbejdsmarkedet og samtidig sikre produk­tiviteten. Medarbejdernes ferieafholdelse vil pletvis være spredt udover året i stedet for, at kontoret ligger øde hen i de samme perioder året rundt.

En afskaffelse af ferieåret som metode vil bidrage betydeligt til at sikre en nemmere håndtering, mindre administration og større forståelse hos medarbejderne. Hvorfor ikke gøre det så nemt og trygt for medarbejderen som muligt, når det også er en fordel for virksomhederne?