Et stort kørekort kan være bedre end en lille studentereksamen

Fortællingen om gymnasier, der er den eneste farbare vej, er misforstået. Akademisk demotiverede unge bør i stedet satse på en erhvervsuddannelse

(Foto: Steffen Ortmann/Scanpix 2014) Fold sammen
Læs mere

Rekordmange unge vælger en studentereksamen. Den seneste opgørelse fra Danmarks statistik viser, at hele 74,3 pct. af alle landets unge, som bliver færdige med 9. eller 10. klasse, søger mod de gymnasiale uddannelser. Det gør de sandsynligvis, fordi vi for længe har tudet dem ørerne fulde med, at de er fortabte uden en studenterhue. Det resulterer bare i, at mange af dem efter gymnasiet står med et eksamensbevis så lille, at det ikke åbner yderligere karriereveje.

Danmarks Evalueringsinstitut pointerer i sin rapport om »Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse«, at kun 14 pct. af de adspurgte skolelærere vurderer, at undervisningen i folkeskolen i høj grad forbereder eleverne til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, mens hele 60 pct. af lærerne vurderer, at undervisningen i høj grad forbereder eleverne på de gymnasiale uddannelser.

Med den fordeling er det klart, at gymnasier hvert år melder om overfyldte klasse­værelser, mens erhvervsuddannelserne melder om tomme pladser og mangel på elever. Det er for mig et udtryk for et misforstået syn på, hvad en ungdomsuddannelse er. Den nuværende fortælling om, at de gymnasiale uddannelser er den eneste farbare vej, sætter alt for mange unge mennesker i en bås, der hverken gavner dem eller Danmark i fremtiden.

For mange unge kan et stort kørekort være bedre end en lille studentereksamen. På de tre år, som et akademisk demotiveret ungt menneske bruger på at få lave karakterer i gymnasiet, kan man uddanne sig til chauffør med stort kørekort og endda begynde til samme løn som en nyuddannet akademiker fra universitetet.

Så dette er ikke kun et opråb til politikere og beslutningstagere i relation til fokus i folkeskolen. Det er lige så meget et opråb til forældre over hele landet om at påtage sig ansvaret for at hjælpe deres barn med at finde den rigtige retning efter folkeskolen. Hvis et ungt menneske kan lide at bruge sine hænder og interesserer sig for teknik, så skal vedkommende måske ikke tvinges gennem to år med oldtidskundskab, men hellere peges i retning af uddannelser, som dygtiggør det unge menneske til et teknisk håndværk – også selv om folk lige nu mener noget andet.

Og de unge skal generelt vide, at de under ingen omstændigheder er fortabt, bare fordi de ikke tager en studentereksamen. Både nu og i fremtiden vil Danmark have brug for faglært arbejdskraft, der ikke kræver syv år på universitet, men teknisk snilde og praktisk forståelse for at arbejde.

Mange tror, at lastbilchauffører bare kører fra A til B hver dag. De kunne ikke tage mere fejl. Med tonstunge køretøjer som store kraner og specialkøretøjer er de i stand til at servicere blandt andre byggebranchen. Lastbilchauffører certificerer sig ligesom akademikerne for at være kompetente til at arbejde på mere udfordrende projekter som f.eks. metrobyggeriet, hvor vi har beskæftiget et stort antal chauffører de seneste tre et halvt år. De har kørt jorden forsvarligt væk, så Københavns nye 2150-postnummer kunne blive en realitet – og det er sket uden én eneste ulykke. De har altså været med til at bygge noget stort.

Vores chauffører udvikler digital og teknisk snilde, så de nu og i fremtiden kan håndtere lastbilernes stadigt mere digitale og komplekse instrumenter. Det kræver koncentration, et kvikt hoved og rolige hænder, men ikke to år med oldtidskundskab eller syv år på universitetet.

Vi skal gøre op med den overdrevne akademisering og være stolte af arbejde, som ikke nødvendigvis kræver en lang videregående uddannelse. Vi skal være bedre til at fortælle de unge mennesker, at man som ung med interesse for transportområdet eller lignende har gode muligheder for at tilrettelægge en stabil karrierevej med løbende uddannelse i eksempelvis håndtering af mere og mere højteknologisk udstyr.

Så lad dette være et opråb til forældre, politikere og interesseorganisationer om, at gymnasiet ikke behøver at være for alle. Når nu Merete Riisager som liberal og ambitiøs undervisningsminister har udtrykt skepsis omkring folkeskolens nuværende indretning, er det oplagt i stedet at arbejde for mere og bedre oplysning om erhvervsuddannelserne. Så får vores unge mennesker selv lov til at vælge, og vi får reetableret en fornuftig elevfordeling på landets ungdomsuddannelser. Kun sådan får vi en fornuftig fordeling af fremtidens arbejdskraft. Og det er nødvendigt.