New Zealand bliver rost for at have introduceret verdens første velvære-budget, der har til formål at skifte fokus fra BNP til fordel for »folkets velvære«. De, der har noget mod BNP som markør – specielt de grønne, der skyder skylden for miljøskader på økonomisk vækst – er begejstrede over denne nye mulighed for at opgive jagten på dollaren og i stedet begynde at interessere sig for mennesker.
Det er let at finde fejl ved jagten på et højere BNP. Målestokken blev opfundet i den industrielle æra og omfatter mange ting, der tydeligvis ikke er til gavn. Som Robert F. Kennedy påpegede for et halvt århundrede siden, »tæller BNP særlige låse til dørene og fængsler til dem, der bryder dem åbne«, men det »tæller ikke vores børns sundhed, kvaliteten af deres uddannelse eller deres glæde, når de leger.«
