Et sort kapitel i Finansiel Stabilitet bør lukkes

Bankkrak. Forargeligt, at skatteborgerne skal bidrage til at fylde advokaternes lommer, alene som følge af dårlig ledelse i Finansiel Stabilitet.

Erhvervskommentator Jens Chr. Hansen har i en klumme i Berlingske Business 9. november givet udtryk for nogle særdeles kontante holdninger om, hvorfor »Bogen om finanskrisen ikke bør lukkes«.

Jeg er ikke enig med Jens Chr. Hansen, hvilket jeg vil begrunde i det efterfølgende med udgangspunkt i 40 års erfaring i erhvervslivet og flere år som CEO i en børsnoteret virksomhed.

Lad mig indlede med at konstatere, at ledelsen i Amagerbanken ikke har handlet i strid med straffelovens bestemmelser, ledelsen har ikke handlet i strid med »The business judgement rule«, og endelig er ledelsen ikke blevet dømt til at betale nogen form for erstatning.

Tilbage til Jens Chr. Hansens klumme.

Det er vigtigt at forstå, at det ikke var den tidligere bestyrelse med advokat N.E. Nielsen i spidsen, der bragte Amagerbanken til konkurs.

Det var den nye bestyrelse med advokat Niels Heering som formand, der indgav en konkursbegæring på baggrund af blandt andet nogle diskutable ejendomsvurderinger.

Såfremt Niels Heering ikke havde indgivet konkursbegæring, men havde fulgt N.E. Nielsens anbefaling om at følge den strategi, som han sammen med bestyrelsen havde fastlagt, havde Amagerbanken i dag formentlig været en af Danmarks mest solide banker, da ejendomsmarkedet igen er blevet et interessant investeringsområde.

Det er rigtigt, som Jens Chr. Hansen skriver, at advokat Carsten Fode fra Kromann Reumert for år tilbage leverede en række advokatundersøgelser, der i vid udstrækning har dannet udgangspunkt for de retssager, der siden er anlagt og fortsat verserer.

Tilsyneladende har Carsten Fode sin helt egen fortolkning af begrebet »The business judgement rule«.

Begrebet »The business judgement rule« dækker over, at ledelsen ikke kan pålægges ansvar for de forretningsmæssige beslutninger, som ledelsen træffer på et beslutningsgrundlag, der på tidspunktet for ledelsens beslutning måtte fremstå for ledelsen som forsvarligt. Med andre ord: hvis det foreliggende beslutningsgrundlag for et fornuftigt ledelsesmedlem måtte fremstå forsvarligt, kan man ikke efterfølgende klandre ledelsen for at have truffet en forretningsmæssig eller strategisk beslutning, som viste sig at være uheldig.

Havde Carsten Fode forholdt sig kritisk til substansen af dette begreb, var han efter min opfattelse aldrig kommet til den konklusion, at Finansiel Stabilitet skulle anlægge en sag mod Amagerbankens ledelse.

Jeg fulgte forsvarsadvokaternes procedurer i Lyngby Ret, hvor de pillede Carsten Fodes fortolkning af begrebet »The business judgement rule« helt og aldeles fra hinanden. Heldigvis for ledelsen havde tre enige dommere i Lyngby Ret en anden fortolkning af begrebet end Carsten Fode, hvorfor ledelsen blev pure frifundet.

Efter min opfattelse burde Finansiel Stabilitet have ladet Carstens Fodes vurderinger og anbefalinger »trykprøve« af et anden advokat­firma. Det er ikke forsvarligt at anlægge en så alvorlig sag mod Amagerbankens ledelse på basis af en enkelt advokats vurderinger og anbefalinger.

Ved ukritisk at følge Carsten Fodes anbefalinger er det min opfattelse, at ledelsen i Finansiel Stabilitet ikke har levet op til »The business judgement rule«, og dette forhold burde have fået konsekvenser for ledelsen.

Afslutningsvis finder jeg det bemærkelsesværdigt, at Finansiel Stabilitet har ladet Kromann Reumert føre sagen mod Amagerbankens ledelse på basis af Kromann Reumerts egne vurderinger og anbefalinger.

En sådan ledelsesbeslutning vil jeg også betragte som dårlig ledelse. Advokatundersøgelsen burde have været udarbejdet af et advokatfirma, som ikke har partsinteresse i selve retssagen.

Det er bestemt ikke for tidligt at stoppe retsopgøret mod ledelsen i Amagerbanken. Det skulle have været sket for lang tid siden. Ja, sagen burde aldrig have været indledt.

Det er forargeligt, at skatteborgerne skal bidrage til at fylde advokaternes lommer op med millioner af kroner, når der ikke er fugls føde på denne sag.