Et nødråb fra Danmarks startup-undergrund: »Giv os talent!«

Boost. Regeringens iværksætterudspil berørte slet ikke en af de danske startup-virksomheders største udfordringer: Problemet med at tiltrække og holde på udenlandsk talent.

Jeppe Rindom er adm. dirketør for den danske iværksætter-virksomhed Pleo, som netop har rejst flere millioner kr. fra venturefond. Pleo vil gøre op med de forhadte udgiftsrapporter og rulle et mere effektivt digitalt firmabetalingskort ud i hele Europa.
Læs mere
Fold sammen

Danmark skal være verdensmestre i vækst! Sådan lød det tidligere på året, da erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) nedsatte det såkaldte iværksætterpanel. Med dette ambitiøse mål in mente offentliggjorde regeringen erhvervs- og iværksætterudspillet med undertitlen »Regeringen vil gøre det lettere for flere danske virksomheder at vokse sig til globale erhvervssucceser« i slutningen af august.

Hele den danske startup-undergrund var spændt på niveau med et Apple-lanceringsevent. Ville regeringen lancere endnu en sløj »iPhone S-model«, eller var der denne gang tænkt nyt, stort og »ud af boksen«?

Desværre blev lanceringer som aktiesparekontoen, investorfradraget og øget skattefradrag for forskning og udvikling mødt med tavshed og suk. For når der blev kradset i overfladen, fandt man uendeligt lidt substans bag de flotte og buldrende overskrifter.

En rapport fra Erhvervsstyrelsen nævnte, at Danmark ikke har skabt store virksomheder med mere end 1.000 ansatte de seneste 20 år. Ofte glemmer vi dog alle de gode danske iværksættere, der står bag internationale succeser som eksempelvis Zendesk (værdi 18 mia. kr.), SuccesFactors (solgt for 19 mia. kr.) og Unity (værdi 16 mia. kr.). For alle de tre softwarevirksomheder har meget tidligt, eller måske allerede fra begyndelsen, lagt hovedparten af deres infrastruktur uden for de danske grænser.

Selv om København og Aarhus har et vanvittigt stærkt startup-økosystem, og selv om vi har masser af iværksættere med store og gode visioner, mangler vi talentfuld arbejdskraft til at føre det hele ud i livet. Og derfor rykker de eksponentielt voksende virksomheder ud af Danmark ganske tidligt i udviklingsforløbet.

Måske er det utopi at tro, at alle disse stjernevirksomheder kunne være blevet, hvad de er i dag med hovedsæde i Bagsværd, men det bør alligevel være vores samfundsmål, at vi i Danmark kan skabe fremtidens Novo Nordisk fra bunden.

Og det handler ikke kun om arbejdspladser og skatteindtægter, det handler lige så meget om historiefortællingen, om heltene og om ringene, der spredes i vandet. Hvis vi skal udleve regeringens vision om, at Danmark skal være verdensmestre i vækst, skal iværksætteri gøres til vores nationalsport. Og til det har vi brug for stærke og synlige danske rollemodeller.

Lad os hoppe tilbage til regering­ens erhvervs- og iværksætterudspil, hvor det altoverskyggende fokus var investor­beskatning. Og bevares, investorbeskatning er i den grad et vigtigt tema, når det handler om at få alle vores iværksættere ud af startboksen. Men på den lidt længere bane, er problematikken en helt anden: Manglende adgang til talent – et tema der var helt og aldeles uberørt i regeringens udspil.

Hver dag spekulerer jeg på, om vi kan skalere vores snart tre år gamle virksomhed i Danmark. Vi har store og globale ambitioner, og adgangen til talent har været så udfordrende, at jeg var den eneste dansker på holdet, da Pleo rundede 15 ansatte. Jeg priste mig lykkelig for vores åbne uddannelsessystem, for langt størstedelen af vores nye ansatte opholdt sig i Danmark på grund af tilgængeligheden og kvaliteten af vores uddannelser. Men desværre er det ikke nok.

Vi mangler i den grad digitalt talent, og derfor arbejder vi i Pleo løbende på at tiltrække arbejdskraft fra udlandet. Men sjældent er vi konkurrencedygtige. For ligegyldigt hvor stolt jeg er, når jeg præsenterer vores land, vores hovedstad og vores velfærds­samfund for nye kandidater, ja så bliver samtalen larmende tavs, når vi kommer til den pakke, vi som arbejdsgiver kan tilbyde. For når vores tilbud fratrækkes skat og leveomkostninger, giver det ikke længere mening.

Så kære regering. Hvis vi skal gøre Danmark til verdensmestre i vækst, så handler det kun i mindre grad om aktiesparekonto og afgifter på nødder. Der bør i langt højere grad fokuseres på at skabe et dansk økosystem, som kan tiltrække alt det talent, som vi ikke selv kan producere. Vi må lempe kravene for at få arbejdstilladelse inden for de specifikke faggrupper, som vi iværksættere skriger efter. Og så skal vi forfriske gode initiativer som forskerordningen, så vi kan skabe mere attraktive skatte- og levevilkår for de udenlandske kandidater, der måtte overveje at komme os til hjælp. I dag er ordningen gældende for godkendte forskere og individer med en årlig indkomst over 765.000 kr. Men hvorfor ikke gøre ordningen gældende for udenlandske softwareingeniører, selv om det måske kræver, at grænsen for den årlige indkomst nedsættes til eksempelvis 300.000 kr. og med mulighed for at tillægge en optionspakke.

Verdensmesterskabet i vækst kommer kun, hvis vi skaber gunstige vilkår for både de store velkonsoliderede virksomheder og de nye teknologivirksomheder med stort vækstpotentiale men med mindre finansielle muskler.