Et hashtag, der forandrer verden

Efter skoleskyderiet i Florida skabte en enkelt person på kort tid et folkeligt budskab under hashtagget #neveragain, som mere end noget andet har udfordret den magtfulde riffelorganisation i USA.

Emma Gonzales på folkemødet for mere våbenkontrol, hvor bevægelsen #neveragain tog sin begyndelse. Foto: Rhonda Wise/AFP Fold sammen
Læs mere

Fra anonym til 18.200.000 hits på Google på to uger.

17. februar 2018 holdt Emma Gonzalez, en overlevende efter skoleskyderiet i Parkland i Florida, tale ved et folkemøde for bedre våben­kontrol, der var arrangeret som reaktion på skyderiet. Rasende, ulykkelig og i kniv­skarpe vendinger råbte hun sin frustration og sorg ud.

Skoleskyderiet er en smertefuld hændelse og ikke nem at skrive om. Når jeg alligevel vælger at skrive om det, skyldes det den social media dynamik, der udspiller sig, og som vi har set flere eksempler på de senere år: Samspillet mellem organisk reach, når mennesker deler med hinanden, og hashtags som organisationsform.

Det er et samspil, man som klassisk afsender må interessere sig for. For når det rykker, så rykker det med ekspresfart.

Emma Gonzalez’ tale bliver vist på CNN som en del af nyhedscyklus ligesom andre frygtelige hændelser. Ude af øje, ude af sind kunne være overskriften på mediernes og befolkningens evne til at bevare fokus. Men CNN lægger indslaget på YouTube, ligesom versioner postes på andre etablerede mediers YouTube-kanaler. Totalt løber antallet af visninger op i mange millioner.

Styrken af Gonzalez’ ord motiverer imidlertid andre til at dele. Hun har den unikke emotionelle karisma, som virker ekstremt godt på social media. Hun siger, hvad mange har sagt, men sjældent med en sådan ret. Hun har uangribelig etos som overlevende.

Der er blandt andet en version, hvor en person har filmet sit TV, mens indslaget kører på CNN, og uploadet optagelsen på YouTube. Den version er alene set over 30.000 gange. En anden video er postet med teksten: »Please. Brug ti minutter på denne video.« Rækkevidden bliver enorm, når individer deler med andre individer, der deler med andre individer, der … Alle bække små bliver til 18 millioner hits på Google.

Social media berører os, men risikoen for flygtighed er også stor her. Det har i årevis gjort det muligt for etablerede brancher og brands at komme en tur i møllen uden at tage synderlig skade.

Men her kommer hashtag som organisa­tionsform ind i billedet.

Allerede dagen efter skyderiet opfandt Gonzalez og en håndfuld andre #neveragain og etablerede en Facebook-gruppe.

Det er naturligt for unge at organisere via social media. I skrivende stund har gruppen 139.000 medlemmer, og hashtag’et har mobiliseret gigantisk opmærksomhed og økonomiske bidrag, der gør det muligt at organisere mere aktivisme.

#neveragain rammer den magtfulde National Rifle Association lige i solar plexus.

De klassiske argumenter fungerer ikke, når man står ansigt til ansigt med ofrene for den lovgivning, man advokerer for. Når hvert dialogmøde optages og deles under­#neveragain. Det er svært at tale om tryghed og retten til at kunne forsvare sig, når der på de på de sociale medier deles gengivelser af elevernes gribende beskeder til hinanden, mens de var under beskydning. »I love u babes« ­»I love you too« »U will be ok. Just pray«.

Kombinationen af organisk reach og hashtag som organiseringsform gør det muligt at mobilisere hurtigere og mere effektfuldt end tidligere.

Vi så det i det arabiske forår, en tragedie i sin egen liga. Vi har set det med #metoo.

Hvor det før har krævet meget at få en stemme i den offentlige debat, er det blevet mere tilgængeligt. Et hashtag kan angribe National Rifle Association og få store støtter som Hertz til at trække sig. Det ændrer vores verden.