Erhvervspakken er et skævsyet kludetæppe

Økonomi. Der er gode forslag blandt Erhvervspakkens 22 initiativer – og flere der skævvrider økonomien.

Tre ministre på stribe, Simon Emil Ammitzbøll (LA), Kristian Jensen (V) og Brian Mikkelsen (K), præsenterede i august de 22 initiativer i regeringens erhvervs- og vækstpakke – men begejstringen er til at overse hos tænketanken Kraka. Foto: Mads Claus Rasmussen
Læs mere
Fold sammen

Regeringens erhvervspakke »Sammen om fremtidens virksomheder« skal understøtte iværksætter- og aktiekultur, digitalisering og nye forretningsmodeller. Og den skal sikre lavere omkostninger for borgere og virksomheder samt hjælpe virksomheder med at udnytte globaliseringen. Pakken koster 800 mio. kr. i 2018 stigende til to mia. kr. i varig virkning.

I alt er der 22 initiativer i pakken. Nogle af forslagene er fornuftige, men en række af forslagene er mest af alt et komplicerende kludetæppe, der er unødigt forvridende og som kan føre til samfundsøkonomiske tab. En bedre pakke ville omlægge beskatningen af kapital og erhverv efter enkle principper.

Skatteopkrævning vil uundgåeligt forvride økonomien og føre til samfundsøkonomiske tab. F.eks. betyder indkomstskatten, at vi arbejder mindre. Men forskellige skatter forvrider forskelligt, så udfordringen er at sammensætte et skattesystem, der på den ene side sikrer, at staten får de ønskede midler i kassen, sikrer den politisk ønskede fordeling og samtidig forvride økonomien mindst muligt. Det gælder også for beskatningen af erhverv og kapital.

Man bør beskatte så ensartet som muligt for at undgå unødige forvridninger. Det vil f.eks. sige, at man ikke skal beskatte nogle erhverv hårdere end andre, at man ikke skal beskatte nogle typer af finansiering hårdere end andre, og at man ikke skal begunstige udvalgte selskabsformer særligt. Der findes undtagelser fra de generelle principper, f.eks. boligjobordningen i en helt bestemt udgave, men det kræver helt særlige forhold og helt særlig dokumentation.

Forslaget om at udforme en konkret model for en ACE-skat er godt: En ACE-skat giver et fradrag i selskabsskatten for normalforrentning af egenkapital. I dag kan kun renteudgifterne til lån fradrages.

Således retter ACE-skatten op på problemet, at den nuværende udformning af selskabsskatten er til særlig ulempe for virksomheder med høj egenkapitalandel.

Det er bare trist, at det kun er det forberedende arbejde og ikke selve skatten, der tages hul på. Den foreslåede aktiespare­konto vil lade helt almindelige mennesker placere noterede aktier – op til en grænse – i et særligt depot og så blive beskattet med 1,25 pct. af depotværdien. Problemet er, at en sådan konto vil trække husholdningernes kapital i retning af de noterede aktier på bekostning af unoterede aktier, anparts­selskaber og andre selskabsformer.

Konkret subsidieres opsparing i noterede aktieselskaber med 400 mio. kr., som mere fordelagtigt kunne have været anvendt til at tilgodese alle selskabsformer ligeligt. Og da de noterede aktieselskaber typisk er blandt de større virksomheder, er der næppe mange små og mellemstore virksomheder, der får glæde af denne ordning.

Et investorfradrag skal gøre det mere attraktivt at investere i iværk­sætter­virksomheder. Det er muligvis særligt svært for iværksættervirksomheder at tiltrække egenkapital, hvorfor der kan være behov for særordninger. Men vi har i forvejen Vækstfonden, der ad forskellige veje bidrager med kapital til SMVer. Så hvorfor er der behov for endnu en ordning, og hvordan vil den spille sammen med det eksisterende?

Øvrige dele af pakken bidrager til kludetæppet af ordninger og fradragsmuligheder, der skaber unødig kompleksitet og forvridning. Særligt for SMVerne kan det være en barriere at skulle sætte sig ind i de mange forskellige ordninger. Andre virksomheder får flere muligheder for skatteplanlægning og derved en lovlig, men utilsigtet lav skat.

Der er ikke brug for flere klude, men for en gentænkning af erhvervs- og kapital­beskatningen i retning af enkle, sunde principper, der ligestiller bl.a. selskabs­former, kapitalformer og forskellige typer af erhverv.

Deltag i Business-debatten: Send indlæg til business-opinion@berlingske.dk