Erfarne folk uden EU-pas søges: Politikere, hjælp os!

Boost. Danmark skaber unødige barrierer for udlændinge, der vil bidrage med eller til nye virksomheder i landet. Det er ikke en abstrakt diskussion, men helt konkret. Læs om et frustrerende eksempel i dette indlæg fra en business angel.

»Det er ikke tilstrækkeligt, at det kun er EU-landene, vi kan rekruttere fra,« skriver serieiværksætter Klaus Nyengaard. Skal Danmark have succes med at udnytte iværksætterkraften på tech-området, skal der gives politisk håndslag på mere fleksible vilkår, fastslår han. Modelfoto: Iris
Læs mere
Fold sammen

Det danske opstartsmiljø er begyndt at få megen interesse fra politisk hold. Det ses bl.a. ved en række udspil fra både regering og opposition, der har til hensigt at fremme skala-iværksætteri. Senest har Iværksætterpanelet barslet med deres forslag til politikerne, og nu må vi alle spændt vente på, om anbefalingerne følges.

Med enkelte twist er jeg enig i anbefalingerne, men nogle af dem er mere vigtige end andre – f.eks. problemstillingerne i relation til options- og aktieavancebeskatning samt det emne jeg i dette indlæg vil sætte fokus på: Vores evne til at tiltrække og fastholde talentfulde personer, der ikke har et EU-pas.

Ofte hjælper konkrete eksempler på forståelsen, så hermed en lille historie, der illustrerer nogle af de mangler, det nuværende system har.

For et par år siden investerede jeg i et danskbaseret IT-selskab, der er stiftet og ledet af en yngre og meget talentfuld kvinde med russisk pas.

Selskabet har været igennem et dansk­baseret opstartsprogram og har hentet investering fra en lang række investorer fra bl.a. Sverige og Frankrig samt undertegnede. Selskabet har i dag små ti personer ansat i København, har rejst yderligere nogle millioner i kapital, og selv om det ikke endegyldigt er bevist, at selskabet vil blive succesfuldt, ser det positivt ud med glade kunder i både Europa og Asien.

Men for den danskbaserede russer, der kæmper hårdt for at opbygge sit selskab, har vi et system, der skaber unødvendige bar­rierer.

Her er nogle af de udfordringer, direk­tøren skal tackle – samtidig med at hun holder selskabet på rette køl og gør kunder, medarbejdere og investorer tilfredse:

1. Hun skal forny sin arbejdstilladelse én gang om året. Det er fair nok, fordi det officielt kun er en tre måneder lang proces, men for vores russiske direktør tog det ni måneder sidste gang, og i år er der gået fem måneder, og processen er stadig væk uafklaret. Det skaber usikkerhed.

2. Mens hun afventer fornyelsen af arbejdstilladelsen, kan hun bo og arbejde i Danmark, men hvis hun skal rejse ind og ud af landet – hvilket er helt afgørende for hendes job – kræver det et specielt »genindrejse-visum«. Derudover skal hun have et rejsevisum for at komme til f.eks. USA, og hun kan kun anmode om det visum fra Danmark, hvis hun har en arbejdstilladelse. Den er dog ikke fornyet endnu, så det kan ikke lade sig gøre. At bede om visum fra Rusland er heller ikke muligt, da hun bor, arbejder og betaler skat i Danmark. Dermed er det i lange perioder umuligt for hende at besøge en lang lande uden for Schengen-området, fordi arbejdstilladelser ikke udstedes tilstrækkeligt hurtigt.

3. Direktørens nuværende arbejdstilladelse er bundet op på et IVS, men det skal nu til at ændres til et ApS. Det kan dog ikke lade sig gøre, da fornyelsen af arbejdstilladelsen jo ikke er på plads endnu. Så den ændring af selskabsstrukturen kan ikke ske. Det, synes investorerne i selskabet, er noget rod, hvorfor hun så kan lytte på deres klagesang over, at hun ikke har styr på sagerne.

4. Virksomheden benytter »Machine Learning« (ML) på store mængder af data, hvilket er en vigtig del af det produkt, som kunderne rundt omkring i verden benytter. ML er et meget specialiseret område, og en ML-ekspert er sin vægt værd i guld. Specielt for mindre IT-selskaber kan det være svært at tiltrække den slags talenter, da de store virksomheder betaler høje lønninger for de profiler. Vores russiske direktør havde dog overbevist en talentfuld indisk programmør om at flytte til Danmark og arbejde sammen med hende. Den indiske programmør ansøgte derefter om et arbejdsvisum via den af Udlændingestyrelsen publicerede »Positiv­liste«, hvor minimumskravene åbenlyst ligger et godt stykke under, hvad ML-­specialisten kunne levere.

Efter små to måneders venten på en afklaring valgte programmøren at tage et andet job – øv! En anden person, som selskabet forsøger at rekruttere, har efter mere end to måneder endnu ikke fået arbejdstilladelse, hvilket skaber usikkerhed for medarbejderen og virksomheden.

Sidstnævnte problemstilling har ikke noget at gøre med, at administrerende direktør for selskabet har et ikke-EU-pas, men alle ovennævnte eksempler viser, at de systemer, der efter bedste hensigt er skabt for at afhjælpe konkrete problemstillinger, rammer vores evne til at tiltrække og fastholde udenlandsk arbejdskraft.

EU er fantastisk for det danske tech-miljø. Vi har et efterhånden velfungerende europæisk arbejdsmarked, hvor specielt yngre mennesker flytter rundt mellem de forskellige storbyer for at arbejde for de mest spændende IT-virksomheder.

Mange relationer skabes på kryds og tværs, hvilket øger Europas konkurrence­evne. Det er helt afgørende for tech-startups og -scaleups, da vi inden for en række fagkategorier ikke har tilstrækkeligt med danskere, der har den rette erfaring og uddannelse.

Man kan sige, at vi har flere gode ideer og ledelseskraft, end der kan understøttes af lokale medarbejdere.

Det bør ikke være en ulempe – mange ­misunder os den iværksætterkraft, der begynder at være inden for tech-området her til lands. Men det er ikke tilstrækkeligt, at det kun er EU-landene, vi kan rekruttere fra.

Vores branche har ikke til hensigt at ansætte titusindvis af ikke-EU-borgere med lavt uddannelsesniveau, men de X-antal tusinde, som vi skal bruge de kommende år med højt uddannelses- og erfaringsniveau, skal vi have gode, fleksible ramme­vilkår for at rekruttere og fastholde.

Det er en af de vigtige problemstillinger, hvor jeg – og mange andre – håber, at politikerne lytter til og reformerer efter.

Vi ser frem til, hvad politikerne kan præstere af reformer.