Er Smedegaard den rette til at købe op?

Nils Smedegaard Andersen er ekspert i at skære til og skabe effektive og strømlinede virksomheder. Det beviste han i Carlsberg og måske endnu tydeligere i A.P. Møller - Mærsk.

Erhvervsjournalist Lasse Friis dækker fast A.P. Møller - Mærsk for Berlingske Business. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

I Maersk Line, verdens største containerrederi, har han sammen med Søren Skou og resten af de ansatte i rederiet skabt bemærkelsesværdige resultater. F.eks. tabte Maersk Line i 2009 11 milliarder kroner – et af de største underskud nogensinde i dansk erhvervsliv. Årsagen var lave fragtrater. Raterne var lige så lave i 2014, men her var rederiet i en helt anden stand. Nu havde Maersk Line været gennem Smedegaard og Skous sparekur og kunne i det samme marked skabe overskud.

Nu står Smedegaard og hans topdirektører foran en ny og anden udfordring. De skal skabe værdi til aktionærerne, mens både olie- og containermarkeder lider. Løsningen på at skabe vækst er opkøb. Og fordelen for A.P. Møller - Mærsk er, at den danske koncern sidder på en meget stor pengekasse, mens mange konkurrenter lider.

A.P. Møller - Mærsk er derfor godt rustet, men Smedegaard mangler endnu at foretage de opkøb, som virkelig skaber værdi. Indtil nu er hans succeser med opkøb svære at få øje på. De fleste har tegnet lovende, men er ofte endt med at være foretaget på forkerte tidspunkter.

Tilbage i Carlsberg – lige før han kom til A.P. Møller - Mærsk – udtænkte han ideen til den enorme handel, hvor Carlsberg og Heineken delte britiske Scottish & Newcastle mellem sig. Et stort tænkt projekt, som umiddelbart tegnede til at blive en succes, som gav god strategisk mening og sikrede Carlsberg mod at synke ned i bunken af regionale bryggeri. Men få år efter har handlen skabt et hav af vanskeligheder for det danske bryggeri, selv om den dystre udvikling i de tilkøbte russiske aktiviteter, som siden fulgte efter, var umulig at forudse.

I Smedegaards tid har A.P. Møller - Mærsk købt tankrederiet Brostöm kort inden tankmarkedet dykkede. Olieforretningen erhvervede en række brasilianske oliefelter, som ikke indeholdt den forventede olie, og som siden blev nedskrevet med ni milliarder kroner. I havneselskabet blev der købt en stor aktiepost i havneselskabet Globals Ports, som siden blev hårdt ramt af den russiske krise, og så er flere nye containerskibe blevet bestilt med svingende succes.

De mange problemfyldte opkøb er selvfølgelig langtfra Nils Smedegaards ansvar alene, og flere af vanskelighederne skyldes udefrakommende og uforudsigelige begivenheder. Men mon ikke bestyrelsen alligevel sidder og ser en smule bekymret tilbage og krydser fingre for, at fremtidige opkøb begynder at skabe værdi til aktionærerne?