Er magt et forældet begreb?

Magt er typisk knyttet til en position. Det er eksempelvis ikke uset, at en forhenværende minister eller topchef forsvinder fra landkortet, den dag vedkommendes position ophører. Indflydelse er knyttet til det personlige ansvar, som vi hver især tager – og som rækker ud over vores position.

Kun 13 ud af landets 100 mest magtfulde personer er kvinder. Måske ville billedet se anderledes ud, hvis det drejede sig om indflydelse. Illustration: Iris Fold sammen
Læs mere

Tidligere på måneden udkom Berlingskes årlige magtanalyse med konklusionen, at kun 13 ud af landets 100 mest magtfulde personer er kvinder. En trist, men desværre ikke overraskende, konklusion. Med analysen får vi endnu engang dokumenteret, at Danmark er et ligestillings­mæssigt uland, når det kommer til magt. Ingen overraskelser der.

Når vi sammenligner Danmark med andre europæiske lande, har vi fantastiske rammevilkår for sundhed, uddannelse, barsel, børnepasning osv. Men når det kommer til magt, kapital og position, halter vi langt bagefter resten af Europa – og det ser værst ud med kvinder i topledelsen, som jo er direkte relateret til magt (selv om det var lykkedes Berlingske både at overse landets eneste kvindelige CEO i en C20-virksomhed, og landets eneste kvindelige bankdirektør).

Selv om jeg er opgivende over for endnu en kedelig konklusion på mit køns vegne, blev jeg også træt af, hvordan vi i Danmark har en tendens til at bagatellisere problemet. For det er et problem – et åbenlyst demokratisk problem. I Danmark ser vi bare til, mens en samfundsgruppe (kvinderne) har mindre magt end en anden samfundsgruppe (mændene), samtidig med at den første samfundsgruppe tjener mindre og ejer mindre end den anden.

Mine tanker gik straks i retning af, at vi jo sagtens kan lovgive os til mere ligestilling gennem lovkrav til sammensætningen af bestyrelser, via en særlig øremærkning af barsel til fædre osv. Ikke at dette løser problemet. Vi har behov for, at arbejdsmarkedets parter tager problematikken om ligestilling alvorligt og tænker kvinder i ledelse og fædre på barsel ind i overenskomsterne – og ind i ledelseskulturen. Ligestilling handler jo mere om kultur end om regulering.

Men samtidig spurgte jeg også mig selv, om magt egentlig er ved at være et forældet begreb? Måske vi i virkeligheden burde begynde at se på indflydelse i stedet?

Hvis man ser på magt vs. indflydelse i en virksomhedskontekst, så har vi magt over det, som vi kontrollerer. Vi har eksempelvis kontrol over produktionsressourcerne – vores medarbejdere, hvilket var afgørende i industrisamfundet. Men hvis vi ser på indflydelse, er det derimod relateret til det, vi kan (og vil) påvirke – og det er i stigende grad vigtigt i en netværksøkonomi. I dag er det en konkurrencefordel at have adgang til talent og kompetencer på tværs af organisationer og fagområder – gerne globalt. En adgang, som man typisk opnår via indflydelse.­

Vi ser også, hvordan magt typisk er knyttet til en position. Det er eksempelvis ikke uset, at en forhenværende minister eller topchef forsvinder fra landkortet den dag, vedkommendes position ophører. Indflydelse er derimod knyttet til det personlige ansvar, som vi hver især tager – og som rækker ud over vores position. Vi kan beholde vores indflydelse, også selv om vi mister vores position, men magten er knyttet til positionen – ikke personen.

Så samtidig med at mine tanker strøg ud ad en tangent om, at landets magtfulde blot er endnu et udtryk for, at vi er håbløst bagud på ligestilling i Danmark, blev jeg også bevidst om en ny måde at anskue den traditionelle magtbalance på. Indflydelse er relateret til det, som vi giver til omverdenen, mens magt er baseret på det, som vi får fra omgivelserne.

Her ville det glæde mig at se på forskellene i magtanalysen og indflydelsesanalysen, når Berlingske kaster sig over emnet til næste år. Jeg tror personligt, at kvinderne ville overraske positivt.

Deltag i Business-debatten: Send indlæg til business-opinion@berlingske.dk