Er Finanstilsynet et får i ulveklæder?

(Arkivfoto: Nikolaj Linares / Ida Marie Odgaard / Ritzau Scanpix)
Læs mere
Fold sammen

Normalt taler man om ulve i fåreklæder.

Men nogle gange er situationen nærmest den modsatte.

Tag nu den situation, som nærmest time for time udvikler sig i den lille Københavns Andelskasse.

For efter en uge, hvor Finanstilsynet har meldt andelskassen til politiet for hvidvask, og hvor Finanstilsynet ifølge dagbladet Børsen i en rapport slår fast, at bankens store aktionær, selskabet Clearhouse, havde alt for stor indflydelse på Københavns Andelskasses ja og nej til kunder, så er det nærliggende at konkludere, at Finanstilsynet skulle have sagt stop langt tidligere – at de skulle have fundet ulven i sig selv og bidt til over for det lille pengeinstitut.

I stedet har historien om Københavns Andelskasse udviklet sig fra grimt til værre. Og det værste er, at det er sket over flere år, og at sagerne har stået i kø i en grad, så man set udefra kan undres over, at Finanstilsynet ikke har sagt stop.

Tag bare antallet af skift i det lille pengeinstituts ledelse. Det er blevet til i hvert fald 17 forskellige ledelser i løbet af de seneste fire år. Det blev også til 30 påbud fra tilsyn til andelskassen alene i 2017. Dertil kommer, at Finanstilsynet offentligt konkluderede, at andelskassens forretningsmodel var uholdbar.

Og med den seneste udvikling in mente, hvor andelskassens store aktionær, Clearhouse, bl.a. har haft en person til at deltage i andelskassens bestyrelsesmøde – uden at vedkommende var bestyrelsesmedlem og dermed underlagt tavshedspligt, dertil en bortvisning af og politianmeldelse af den seneste direktør for andelskassen – så må det i hvert fald stå fast, at antallet af ulovligheder og dårligdomme dårligt kan tælles.

Man må sige, at Finanstilsynets bevågenhed har været markant. Men hvor et påbud til et pengeinstitut normalt vil blive fulgt til punkt og prikke, så skete det tydeligvis ikke i Københavns Andelskasse. Mod den slags måde at drive pengeinstitut på kæmper selv et finanstilsyn åbenbart forgæves.

Der skal være tunge og væsentlige begrundelser til stede, før tilsynet skal kunne lukke et pengeinstitut, altså inddrage licensen til at drive bankvirksomhed. Vi må gå ud fra, at juristerne i tilsynet har gransket deres hjerner og alle paragrafferne for at finde den overtrædelse, som kunne begrunde en lukning.

Hvad skal der så egentlig til? For hvis hvidvask, ulovligheder og en række andre problemer ikke er nok, hvad er så?

Uanset hvor lille Københavns Andelskasse er, så handler denne sag i sidste ende om samfundets tillid til, at de danske pengeinstitutter drives lovligt og på en måde, hvor kunderne kan være trygge. Pengeinstitutterne er en så afgørende del af et moderne samfund, at nogle sågar er udvalgt til ikke at kunne gå konkurs. Det illustrerer vigtigheden set med samfundsbriller, men udstiller også pengeinstitutternes egen forpligtelse over for samfundet.

Netop nu er mange kunders tillid til banker lav. Det skyldes ikke mindst Danske Banks hvidvask-skandale. Er der noget, som både pengeinstitutter og samfund har brug for, så er det, at man har tillid til pengeinstitutternes ageren.

Den tillid kommer ikke uden faste regler og en fast hånd fra Finanstilsynet – når det er nødvendigt. Så enten skal Finanstilsynet bruge reglerne bedre, eller også må der nye til.

Peter Suppli Benson er Berlingskes erhvervsredaktør