Er Danmark rustet til klimatopmødet?

Det er en sovepude at tro, at Danmark kommer på verdenskortet som innovativt miljøland, bare fordi vi skal være vært under klimatopmødet i 2009. Hvis vi vil have det fulde udbytte af den store bevågenhed, der vil følge mødet, og vise, at vi tager klimaudfordringerne seriøst, skal vi i gang nu.

Tegning: Peter Lautrop Fold sammen
Læs mere

For at være rustet til klimatopmødet i 2009 skal vi koble miljø og design, og gøre det synligt for den enkelte bruger. Københavns nye P-automater med solceller gør det synligt for enhver, at der trods alt satses på bæredygtighed i Danmark. Mere af det, tak!
Der er nu lige nøjagtig to år, til det store topmøde skal løbe af stablen, og vi gør slet ikke nok for at vise Danmarks mange potentialer. Vi skal alle arbejde hurtigere for at nå det, og vi skal i gang nu. Fordi det ikke længere er et spørgsmål, om det kan betale sig at investere i miljøet, men et spørgsmål om det kan betale sig at lade være!
Danmark har mulighed for at skabe verdens første brand af bæredygtige løsninger som samtidig er godt dansk design. Under klimatopmødet i 2009 vil det nye brand kunne vise hele verden, hvad vi kan. Men der er en stor risiko for, at vi forpasser chancen og det store eksportmarked, der følger med et sådan brand. I Danmark ligger der en masse uudnyttede potentialer, som bare venter på at blive aktiveret, så vi kan få fuldt udbytte som værtsland. Men vi har travlt, hvis vi skal nå det.
Klimatopmødets dagsorden er at forhandle CO2-kvoter og diskutere klima på topplan. Målet er at påvirke miljøet i positiv retning. Det vil blive en stor politisk begivenhed, som vil give genklang på alverdens bonede gulve. Og det er netop mødets styrke og svaghed på samme tid. En styrke fordi politikere og topfolk kan flytte bjerge, hvis de vil. En svaghed fordi møderne vil foregå bag lukkede døre og væk fra offentligheden, og netop derfor måske slet ikke flytte noget som helst.
I forvejen er CO2-udslip usynlige og CO2-kvoter en utrolig abstrakt størrelse i manges bevidsthed, og jeg er bange for, at situationen kan forblive sådan under klimatopmødet.

Som designer tror jeg, at vi har mange muligheder for at gøre klimatopmødet synligt både nationalt og internationalt og skabe verdens første miljø- og designbrand derigennem. For at nå det, er det vigtigt at flytte nogle af aktiviteterne ud på gadeplan. Vi skal synliggøre både problemerne og løsningerne i forbindelse med miljøspørgsmålene. Danmarks vindmølleeventyr er et godt eksempel på, hvad Danmark kan, hvis vi virkelig vil. Vi er blevet kendte og synlige overalt i verden, som et land, der har tænkt på miljøet og skabt en ny kernekompetence inden for vindmølleteknologi og -design.
Jeg mener, at koblingen af miljø og design netop er vejen til at brande Danmark utroligt stærkt under klimatopmødet. Nye banebrydende miljøteknologier har vi masser af rundt omkring i virksomhederne og laboratorierne. Der ligger masser af ufortalte historier, som kan blive starten på fremtidens bæredygtige Danmark, og supplere vindmølleeventyret, så vi viser, at det ikke bare var en døgnflue, men at vi er en innovationsfabrik indenfor bæredygtigt design. Ved at gøre miljøtiltagene iøjnefaldende og æstetiske gør vi dem til mere end tvungne nødvendigheder – nemlig salgbart design. Klimasnakken kan ofte virke som en lukket dåse, der er svær at åbne og komme ind i, fordi implementeringen af bæredygtige løsninger ikke altid er synlig. Her kan design være dåseåbneren, som hjælper til at komme ind til kernen og se indholdet.
Den store sidegevinst ved at koble miljø og design, vil være at give Dansk Design en opblomstring efter at faget stadig rider på en bølge af 50-100 år gamle designsucceser. Dansk Design har længe været en gammel stol, og har brug for at komme videre derfra. Miljø er måske den vinkel, som faget og eksportmarkedet netop står og mangler.
Vi ved alle, at klimaforandringerne er menneskeskabte, og at vi skal gøre noget for at sikre en sund jord til kommende generationer eller bare vores egen. Ikke mindst vores nye klimaminister, Connie Hedegaard, har i de sidste mange år gjort et stort arbejde, for at fortælle os, hvad vi hver især kan gøre for at ændre kurs. Vi læser efterhånden om det hver dag i medierne.

Men efter at have set Al Gores film En ubekvem sandhed, sad jeg med fornemmelsen af, at der var blevet brugt enormt meget tid på at få budskabet ud, men meget lidt tid på at fortælle mig, hvad jeg så kan gøre ved det. Sammen med rulleteksterne kom der godt nok en lang liste af ting, som jeg kan gøre i mit hjem: slukke på stikkontakten i stedet for på fjernsynet, skifte til elsparepærer, samt købe A-klasse hårde hvidevarer. Alt sammen noget mange allerede gør. Der er begyndt at ske noget i hjemmene. Men hvad sker der uden for vores dør?
Hvor bliver vi danskere mødt af miljøtiltag i det offentlige rum? Derimod skal vi bare til Tyskland for at blive mødt af positive miljøtiltag. Der støder man på deres affaldssorteringssystem på gadeplan. Det har fungeret godt i årtier, og udover at det rent faktisk virker, minder det folk om to ting. For det første at de kan gøre en forskel ved at sortere affaldet. For det andet, at deres politikere mener det med miljøet alvorligt. Og så er affaldssorteringen mere end en kærlig hånd til vores jord. Det er også godt design.

Hvor er de tilsvarende tiltag i Danmark? Hvorfor har vi endnu ikke koblet miljø og design, når det nu rent faktisk er to områder, vi er rigtig dygtige til? Fremtidens solceller og brændselsceller bliver netop nu udviklet på Teknologisk Institut, RISØ og Københavns Universitet. Men forskning og udvikling her i Danmark er lige så svært at få øje på som CO2-kvoter. Det er her, designerne skal på banen, så vi kan få formidlet relevant forskning med godt design.
Zoologisk Have har et større solcelleanlæg. Det fine ved projektet er, at Gaia Solar og DONG Energy, som står bag, har husket at fortælle den gode historie ude ved indgangen, hvor der er et mindre solcellepanel og en tavle, som viser, hvor meget strøm der produceres. Ambitionen med Carlsbergs projekt Vores By er at lave CO2-neutral bebyggelse med plads til mennesker, hvilket også er godt design. Det er disse historier, vi mangler mange flere af. Hvor er brintbusserne? Hvor er solcellerne? Hvorfor bliver der ikke reklameret med, at nogle af kommunens biler kører på el?

Så hvad kan vi hver især egentlig gøre? Hvis du allerede kan pudse din CO2-glorie derhjemme, er der her en idé til dig, som du kan tage med dig ud i verden: Start med at gøre en forskel på dit arbejde. Spørg dig selv, hvor denne virksomhed kan gøre en forskel. Hvad kan ændres med enkle midler og gøre en stor forskel for verden? Du har indflydelse hvad enten du sidder i topledelsen eller ej. Udfordringen ligger i, at det ikke blot handler om at slukke for standbyforbruget og købe en mere miljøvenlig kopimaskine. Nej, det skal handle om, hvad virksomheden producerer og sender videre ud i verden. Hvis du arbejder i en produktionsvirksomhed, kan du tænke over, om der er nogle miljøvenlige materialer, man kan anvende i stedet for dem, I benytter i dag? Og hvis du arbejder i en virksomhed, som sælger immaterielle ydelser, kan du spørge dig selv, hvad I giver til jeres kunder? Hvis det er papir, så tænk over, hvilket papir det er. Hvis det er ord, så tænk over, hvilke ord det er. Fokus på miljøet er lig med godt renommé.
Hvis vi alle tænker over, hvilke miljøvenlige produkter vi skal producere i fremtiden, eller hvilke historier vi skal have frem i gadeplan, kunne Danmark blive det mest imponerende udstillingsvindue under klimatopmødet. Som perler på en snor, kan tiltagene vises frem under klimatopmødet, som en naturlig del af det danske samfund. Danmark vil fremstå som et land, der formår at fremtidssikre de CO2-venlige løsninger ved at gøre dem til godt design. Danish Eco Design. Et nyt brand. Det kan slet ikke betale sig at lade være.