Elafgift er mere skadelig end boligskat

Synspunkt. Energiafgifterne er steget så meget, at de er blevet samfundsøkonomisk skadelige.

Foto: My Life Graphic. (Foto: Shutterstock)
Læs mere
Fold sammen

Jorden er flad. Forsøger man at krydse Atlanten, ryger man i afgrunden. Sådan lød mantraet fra religiøse kvaksalvere i middelalderen. Sagde man det modsatte, var døden en mild straf. På samme måde bliver man i dag lagt på hjul og stejle i visse kredse, hvis man foreslår at sænke afgiften på strøm.

Ideen om, at beskatning af el er en gratis måde at fylde statskassen på, har fået en nærmest religiøs karakter i den danske skattedebat. Fra 1990ernes Pinsepakke til de seneste års skattereformer: Hver gang er energiafgiften røget op.

Men det er ikke gratis at lade energiafgifterne stige, for man skal huske, at en afgift som elafgiften også fungerer som en skat, der rammer indkomst og forbrug. Den betales bare over for eksempel elregningen i stedet for skattebilletten. Og vores lyst til at gå på arbejde bliver alt andet lige mindre, når afgiften bliver højere, for så kan vi købe mindre for vores løn. Energiafgifter har desuden den uheldige egenskab, at de rammer konkurrenceevnen, ligesom de rammer fordelingsmæssigt skævt: Familier med lave indkomster rammes relativt hårdest.

Der kan være mange gode grunde til at indføre grønne afgifter på ressourceforbrug. Afgift på kul giver god mening, klimaskaderne taget i betragtning. Men hvad gør vi, den dag energiforsyningen bliver grøn? Som tilfældet er i dag med ca. 60 procent af vores strøm. Skal vi så blive ved med at finansiere statens udgifter med en høj elafgift? Svaret er nej.

For nylig sagde Det Miljøøkonomiske Råd stop, når det gælder elafgiften. Afgiften er ifølge de grønne vismænd i dag så høj, at den går langt ud over, hvad man kan begrunde i miljøbelastningen ved at producere el. Den samfundsøkonomiske gevinst af at sænke den med op til 70 procent vil være 1,8 mia. kr. Faktisk ser de grønne vismænd helst afgiften helt fjernet.

Det rejser det naturlige spørgsmål om, hvor pengene så skal komme fra. Her bør man se på en skat, som har en bredere base, som for eksempel boligskatten eller et lavere rentefradrag på boliglån, som regeringen allerede har åbnet op for at se på. Det vil også gøre det mere attraktivt at spare op. Det vil betyde, at folk gældsætter sig mindre. Alt sammen fornuftige prioriteringer for et lands økonomi.

Heldigvis er nye toner undervejs. De seneste år er der blevet ryddet ud i junglerne af energiafgifter – forsyningssikkerhedsafgiften blev droppet, og ligeledes vil en del af PSO-finansieringen komme fra en bredere skattebase end elregningen.

Det er et tankesæt, vi bør holde fast i. Ligesom Danmark var blandt de første lande til at gennemføre et skift fra beskatning af personlig indkomst til beskatning af miljøbelastning, så bør vi også være blandt de første, der går nye veje, når virkeligheden ændrer sig, og vores energi bliver grønnere.

At fortidens mørkemænds antagelse om Jorden var helt på Månen, hersker der ingen tvivl om. Det krævede modige mennesker at få bugt med usandhederne. På samme måde er vi nødt til at droppe den dogmatiske tro på, at vilkårlig høj beskatning af ressourcer er en gratis omgang. Det er tid til en bredere og mere nuanceret debat om den måde, man opkræver skat på i Danmark.

En sænkning af elafgiften, finansieret af en beskeden forøgelse af ejendomsbeskatningen eller en beskeden yderligere reduktion af skatteværdien af rentefradraget, vil både være miljørigtig og fordelingsmæssigt attraktiv.

Tiden er inde til at løse flere problemer, når Folketinget alligevel er ved at se på boligskatternes indretning.