EF-Domstolen tirrer borgerlige vælgere

Kronik: Capacent Epinion har undersøgt danskernes holdning til EF-Domstolens kendelser. Målingen viser en udpræget utilfredshed med domstolens indblanden i den danske udlændinge­politik.

Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Med sine seneste domme har EF-Domstolen ikke blot lagt den danske udlændingelovgivning under pres. Den har også pustet til især den borgerlige EU-modstand i Danmark, viser målinger fra Capacent Epinion. Det skaber problemer for Fogh, der nu er presset til at skabe ro om den danske udlændingepolitik, samtidig med at eventuelle drømme om et opgør med de danske EU-forbehold fortaber sig i tågerne. Med sine kendelser kan EF-Domstolen således have gjort en stor gruppe borgerlige vælgere lydhøre for de EU-skeptikere, der kæmper for at bevare de danske forbehold.

EF-Domstolen har afsagt en række kendelser, der ifølge flere juridiske eksperter underminerer, hvad der har været hovedelementerne i den danske udlændingepolitik siden 2001.

Vurderingen er, at kendelserne udhuler 24-års­reglen, tilknytningskravet og andre centrale elementer i de stramme danske familiesammenføringsregler. Indtil videre har den eneste reaktion fra regeringen været Birthe Rønn Hornbechs bandbulle mod EF-Domstolen og et løfte om at tage »den overdrevent politiserende domstols« beføjelser op ved det næste ministerrådsmøde. Der kan imidlertid ikke være tvivl om, at der internt i regeringen arbejdes på højtryk for at finde en mere holdbar løsning på, hvad der kan udvikle sig ubehageligt for VK regeringen.

Ved at undergrave den udlændingepolitik, der siden tiltrædelsen i 2001 har været Fogh-­regeringens eksistensgrundlag kan EF-Domstolen ikke bare have frataget Fogh et vælgermæssigt trumfkort – domstolen har også pustet til en EU-skepsis, der på det sidste har fået bedre fodfæste i det borgerlige Danmark. Senest er den borgerlige skepsis kommet til udtryk ved, at Venstres udenrigsordfører Søren Pind efter irernes nej til Lissabon-traktaten er sprunget ud som EU-tvivler. Hidtil har EU-modstanden i Danmark hovedsageligt været båret af venstrefløjen og DF. Men med EF-Domstolens afgørelser er det sandsynligt, at modstanden rykker ind i den etablerede borgerlige lejr. Det skyldes, at den danske udlændingepolitik har så massiv opbakning ikke mindst blandt borgerlige vælgere (to tredjedele af VKs vælgere støtter den nuværende udlændingepolitik). Derfor er det ikke overraskende, at udviklingen giver de borgerlige EU-skeptikere vind i sejlene.

Capacent Epinion har den 30. juli for Danmarks Radio spurgt 1.160 repræsentativt udvalgte danskere om holdningen til EF-Domstolens kendelser.

Målingen viser en udpræget utilfredshed med EF-Domstolens indblanden i den danske udlændinge­politik. Denne utilfredshed er mest markant blandt de borgerlige vælgere.

55 procent af danske vælgere mener, at det er urimeligt, at EF-Domstolen kan underkende den danske udlændingepolitik. Utilfredsheden er endnu mere markant blandt regeringspartiernes vælgere, idet 64 procent af Venstre og Konservatives vælgere er imod domstolens indblanden.

De borgerlige vælgere oplever det således som illegitimt, at EF-Domstolens kendelser kan sætte den danske udlændingepolitik ud af spil.

Samtidig angiver et stort mindretal blandt de borgerlige vælgere, at EF-Domstolens kendelse påvirker deres overordnede indstilling til EU i negativ retning. Mens cirka halvdelen af disse vælgere ikke ændrer holdning til EU, mener hele 27 procent af regeringspartiernes vælgere, at deres overordnede indstilling til EU er blevet mere negativ som konsekvens af EF-Domstolen.

Derudover kan kendelserne også gøre det markant sværere for Fogh at få borgerlige vælgere til at stemme ja til at fjerne de danske EU-forbehold generelt og især på rets- og asylområdet.

En tredjedel af V og Ks vælgere angiver, at EF-Domstolens kendelser har gjort det mindre sandsynligt, at de vil stemme ja til at fjerne det danske EU-forbehold på det retslige- og asylpolitiske område.

Målingens resultater tyder altså på, at EF-Domstolens kendelser har tirret et stort mindretal blandt de to borgerlige regeringspartiers vælgere i en sådan grad, at deres overordnede indstilling til EU er blevet mere kritisk.

Dette er på ingen måde gode nyheder for Fogh. På den korte bane er det forventeligt, at EF-Domstolens kendelser og presset på udlændingepolitikken vil få nogle af de utilfredse V- og K-vælgere til at vandre til Dansk Folkeparti.

Konsekvenserne af udviklingen på længere sigt, hvis regeringen ikke formår at skabe ro omkring udlændingepolitikken, er dog langt alvorligere for Fogh. Hvorfor skal vælgerne stemme på Fogh fremfor oppositionen, hvis han ikke længere står som garanten for den stramme udlændingepolitik, der ved de tre forudgående folketingsvalg har været et af de stærkeste kort over for Socialdemokraterne og Radikale?

Og hvad vil der ske med alliancen med Dansk Folkeparti, der har holdt Fogh ved magten siden 2001? Søren Espersen fra Dansk Folkeparti har allerede givet udtryk for, at den stramme udlændingepolitik er hovedårsagen til partiets støtte til VK-regeringen. Uro om udlændingepolitikken kan gøre det ellers så stabile samarbejde med regeringens støtteparti meget mere volatilt.

I forhold til eventuelle afstemninger om de danske EU-forbehold er der ingen tvivl om, at hvis ikke irernes nej til Lissabon-traktaten har skubbet de planer langt ud i fremtiden, så har EF-Domstolen bidraget til forsinkelsen.

Hvis Fogh sætter et eller flere EU-forbehold til afstemning, vil EF-Domstolens kendelser give nej-siden det perfekte eksempel på, hvordan EU stille og roligt eroderer nationalstaternes magt.

Og som målingen viser, vil en stor del af VKs vælgere utvivlsomt være lydhøre for Dansk Folkepartis argumenter om, at EU bevæger sig langt ind på Folketingets enemærker. Det vil være ubehageligt for en borgerlig regering at skulle advokere for en afskaffelse af forbehold, som et stort mindretal af de borgerlige vælgere ikke vil have afskaffet.

Den seneste udvikling har således vist sig at være dobbelt skidt for regeringen (og til dels EU-tilhængerne), idet både EU- og udlændingepolitikken er sat under pres på én og samme gang.