Dybt misvisende angreb på Nordea Invest

Miranovas angreb på investeringsforeningers brug af omkostningsbegrebet 'Årlige Omkostninger i Procent' får svar på tiltale.

Eric Pedersen, direktør i Nordea Invest
Læs mere
Fold sammen

På business.dk kunne man forleden læse det seneste kapitel i den kampagne Rune Wagenitz, direktør i virksomheden Miranova, længe har ført mod de danske investeringsforeninger og det danske omkostningsbegreb Årlige Omkostninger i Procent (ÅOP). Kort fortalt siger Wagenitz, at der er skjulte omkostninger, som ÅOP ikke dækker, og at investeringsforeningerne bevidst har indrettet det sådan, idet vi ønsker at hemmeligholde en række omkostninger for vores medlemmer.

På den baggrund vil det måske overraske nogle, at ÅOP faktisk er det absolut mest dækkende omkostningsbegreb, der i dag findes for noget investeringsprodukt. ÅOP er da i sin tid også defineret i enighed imellem Dansk Aktionærforening, Finansrådet, Finanstilsynet, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Investeringsfondsbranchen og Konkurrencestyrelsen som et værktøj til sammenligning af investeringsforeninger.

Det er samtidig tankevækkende, at de udenlandske ETF-produkter, som Miranova selv har på hylderne, ikke offentliggør ÅOP, men derimod kun det snævrere omkostningsbegreb TER, der bl.a. ikke indeholder fondenes handelsomkostninger eller deres emissions- og indløsningsomkostninger. Disse oplysninger er til gengæld med i ÅOP, men alt dette bør Rune Wagenitz vide. Netop det faktum, at Rune Wagenitz’ egne produkter end ikke lever op til den danske ÅOP’s standard, gør kritikken særlig bemærkelsesværdig.

Store misforståelser om valutaveksling
I sit seneste indlæg tager Rune Wagenitz igen fat i den valutaveksling, der sker, når der i en fond f.eks. sælges aktier i én valuta og købes i en anden. Påstanden er, at der her er en indtjening, som vi forsøger at holde skjult. Denne indtjening anslås så ved at anvende detailpriserne ved valutaveksling for private.

Jeg kan for Nordea Invests vedkommende oplyse, at afdelingerne ingen kurtage betaler ved valutaveksling på foreningens vegne, og at vores forvaltere handler valuta i det professionelle marked med mange forskellige modparter, alt efter hvem der har de skarpeste kurser. Det såkaldte spread (forskellen på købs- og salgskurs) ved eksempelvis en USD/DKK-valutahandel ligger i dette marked ude på 3. eller 4. decimal. Der er intet gebyr til Nordea Invest eller Nordea, spread-omkostningen er forsvindende lille, og den er selvfølgelig fuldt modregnet i det afkast, vi viser vores kunder.

Måske ved Rune Wagenitz virkelig ikke dette. En ting han dog som finansiel rådgiver bør vide, er at hans egne produkter, ETF’erne, møder de samme spreads som vi gør, ude i markedet - både når det gælder valuta, aktier og obligationer.

Vildleder om egne omkostninger
Rune Wagenitz gør sig i alle sine indlæg til fortaler for gennemsigtighed. At dette ikke gælder for Miranova selv, bliver dog tydeligt ved et besøg på virksomhedens hjemmeside. På forsiden kan man læse at de ETF-produkter, som Miranova anbefaler, koster 0,2 procent i omkostninger pr. år. Det er historien, som Rune Wagenitz gerne vil fortælle. Men går man et par lag længere ned, finder man en tabel, der viser, at de årlige fondsomkostninger for frie midler i Miranovas produkter er mellem 0,39 og 0,54 procent. Og dette er alene produktpriserne - til disse skal man som kunde selv lægge Miranovas årlige forvaltningsgebyr på 22.500 kr. pr. år.

Det mest usædvanlige på Miranova’s hjemmeside er dog afkastopgørelserne. Eksempler på porteføljeafkast bliver således vist »efter fondsomkostninger«, men før Miranovas forvaltningsgebyr.

Hos Miranova skal en potentiel kunde, der besøgerhjemmesiden, altså selv bemærke, at afkastet, der vises, ikke er det nettoafkast, han eller hun faktisk kan få. Og samme kunde skal derefter selv regne ud, hvad afkastet så bliver, efter at Miranova har taget sit gebyr. For den gennemsnitlige danske investor med en investering på ca. 500.000 kr. i investeringsbeviser bliver de 22.500 kr. f.eks. til 4,5 procent, der skal trækkes fra afkastet hvert år. Heldigvis betyder EU’s nye MiFID II-regler, der træder i kraft i Danmark fra 1. januar 2018, at alle rådgivere skal vise alle omkostninger til alle deres investorer i både procent og kroner. De regler vil gælde både for banker og for aktører som Miranova, så de danske investorer får retvisende informationer, uanset hvilken samarbejdspartner de vælger.

Mest retvisende omkostningstal
ÅOP er ikke perfekt – der er små hjørner som f.eks. handelsomkostninger i eventuelle underfonde, som man har vurderet, at det ville være for omstændeligt at beregne særskilt – men det er indtil nu det absolut mest dækkende omkostningstal for noget investeringsprodukt på markedet, og det er hævet over enhver tvivl, at det er betydeligt mere retvisende end f.eks. TER.

Under alle omstændigheder tager Nordea Invest ikke dobbeltbetaling, når vores afdelinger af effektivitetshensyn investerer ned i andre af vores afdelinger. Tværtimod udligner vi altid meromkostningen, så medlemmerne ikke stilles ringere. Vi og vores forvaltere tjener heller ikke penge på valuta- eller aktiekurtage, og vi har dermed ikke nogen interesse i at handle mere, end hvad vores forvaltere vurderer er nødvendigt for at sikre medlemmerne det bedste afkast.

Der er nye omkostningstal på vej fra EU, der på række punkter går endnu videre end ÅOP. Det er godt nyt, for dem vil alle udbydere i Europa skulle følge.