Du store kineser

Det skete for statsministeren, det skete for videnskabsministeren, det skete for de af os, der ikke har været i Kina for nylig: Et besøg i Kina er en øjenåbner, som får Danmarks udfordringer i en globaliseret verden til at stå lysende klart.

Tegning: Peter Lautrop Fold sammen
Læs mere

Hvad oplevede vi?
• Universiteter der tiltrækker de bedste
studerende fra hele Kina
• Forskningsinstitutioner med topmoderne
faciliteter
• Effektive og beslutsomme embedsmænd
• Forskere sprængfyldte af dynamik og kreativitet
• Forskerparker der bobler af innovation.
Og den humoristiske sans svingede fint med den danske. Efter et af vore møder udtalte en af vore kinesiske værter, at »Actions speak louder than words«. Måske glimtede et usynligt kinesisk smil i hans høflige ansigt.
Kina vil være et af de mest innovative lande i verden i 2020. Man har lagt en plan, og man ved, hvad der skal til, herunder massive investeringer i uddannelse og forskning. I Kina er der ikke langt fra ord til handling, når beslutningerne er truffet. Og det går stærkt. Rigtig stærkt.
For 15 år siden var Kinas videnskabelige bidrag til verdenssamfundet beskedent. Med få undtagelser var universiteterne af en standard, som for danske forskere og studerende var på ulandsniveau. Vi danskere følte os sikre i sadlen på den høje hest.
I dag bevæger Kina sig i galop og ligger nu i det internationale førerfelt inden for videnskab og teknologi. I Danmark valgte vi det jævne luntetrav, som naturligvis bringer os fremad, men på den globale væddeløbsbane falder vi tilbage. Det gælder ikke mindst i den internationale kamp om de bedste talenter. At blive én af vinderne her er afgørende for vor evne til at klare os i den globale konkurrence og dermed at kunne tilbyde »mere velfærd til alle« – dagens motto i den politiske debat.
Kina mener, at uddannelse, forskning og innovation skal skabe den viden og de ressourcer, der er nødvendige for et harmonisk og bæredygtigt samfund. Og Kina er allerede nået langt:
• Der er 260 millioner elever og studerende i Kina. Blandt dem, der når frem til at søge om optagelse på et eliteuniversitet som f.eks. Shanghai Jiao Tong Universitet, optages den bedste 1 pct. Det er eliteuddannelse, der vil noget. Bør Danmark ikke søge at tiltrække nogle af disse talenter?
• Det var en bedrift at kortlægge det humane genom. I 1990erne besluttede Kina at gøre sig fortjent til sammen med USA, UK og Japan at bidrage til dette megaprojekt. Det lykkedes for Beijing Genomics Institute (BGI). BGI er i dag et af verdens førende genom-kortlægningscentre, der efterfølgende har løst den store opgave at kortlægge risens genom – alene. »We have proven that we can learn from you«, siger BGIs charmerende og dansk uddannede direktør Huanming Yang. Det er eliteforskning, der vil noget. Bør Danmark ikke indgå strategiske partnerskaber med fremragende forskningsinstitutioner i Kina, der kan noget, vi ikke kan magte?
• I 1993 besluttede Kina at oprette 53 højteknologi-zoner med dertil knyttede forskerparker som f.eks. Zhongguancun Science Park (ZSP) og Tsinghua University Science Park (TUS) i Beijing. I dag arbejder 5,2 millioner mennesker i disse zoner. I ZSP er der etableret 1.500 R&D-centre (Research and Development, forskning og udvikling, red.) og virksomheder, der er ansvarlige for 60 pct. af Beijings industrielle værdiproduktion. I TUS arbejder 19.000 højtlønnede, der skaber skatteindtægter for 1 milliard yuan (ca. 800 mio. kroner) om året. Det er innovation, der vil noget. Bør Danmark ikke satse strategisk på den enorme værdiskabelse, der finder sted?
På den baggrund er det klogt at møde kinesiske partnere med en portion ydmyghed og respekt. Ikke fordi Danmark ikke har noget at byde på – for det har vi – men fordi vi er så små i denne globale verden. Kina er lige så stort i forhold til Danmark, som Danmark er i forhold til fyrstendømmet Liechtenstein. Gad vide, om danske politikere, embedsmænd og universitetsledelser ville vise samme imødekommenhed over for delegationer fra Liechtenstein, som vore kinesiske værter har udvist over for det store antal delegationer fra Danmark, der melder deres ankomst hvert år.
Men vi skal på den anden side også frejdigt vedkende os, at Danmark har kernekompetencer, som vi kan være stolte af. Så det faktum, at Kina stadig åbner sine døre for danske forskere, studerende og delegationer, skyldes ikke blot H.C. Andersen – det kodeord der skaber sympati for Danmark i næsten enhver kinesers hjerte – men også, at de ved, at vi er dygtige. Vi behøver ikke at skamme os i Jantelovens land; vi kan noget, som kineserne ikke kan, og som de i nogle tilfælde har vanskeligt ved at tilegne sig måske på grund afkulturelle eller sociologiske forskelle. Men de kinesiske ministerier og institutioner vil se handling; de vil mere end skåltaler.
Vi ser i dag »de tusinde blomster blomstre« i form af mange samarbejder mellem danske og kinesiske top-forskere, universiteter og virksomheder. Og vi møder mange prominente kinesiske forskere, der med taknemmelighed fremhæver betydningen af de år, de tilbragte som studerende ved danske universiteter.
Er det godt nok i dag? Nej, det mener vi ikke. Vi har behov for en markant styrkelse af samarbejdet på områder af fælles strategisk interesse. Men »the window of opportunity« lukkes langsomt til, mens Kina udbygger sine samarbejder med mange andre lande og distancerer sig fra dem, der ikke er hurtige og beslutsomme og investerer i fremtiden.
Som supplement til »de tusinde blomster« har vi behov for en national dansk Kina-strategi inden for uddannelse, forskning og innovation. Årsagen hertil er blandt andet, at Kinas kultur tilstræber balance og ækvivalens i alle relationer. Kinas forsknings- og samarbejdspolitik er baseret på både en »bottom-up« proces (»lad de tusinde blomster blomstre«) og en »top-down« proces. Begge har deres fordele og ulemper, men i Kina er »top-down« processen en naturlig og nødvendig del af implementeringen af politiske eller strategiske beslutninger. Hvis ikke en partner kan matche denne »top-down« beslutningskraft, er der alvorlig risiko for at det kinesiske system mister interessen. Og Kina klarer sig nok uden Danmark.
Hvorfor er Kina en særlig interessant strategisk partner for Danmark?
• Kina bliver verdens næststørste enkelt-marked inden for få år. Dansk erhvervsliv har derfor en særlig interesse i at knytte relationer til Kina, f.eks. ved at uddanne talentfulde kinesiske forskere og ingeniører i Danmark, ved at uddanne unge danskere i Kina og ved at samarbejde med førende kinesiske vidensinstitutioner og innovationscentre.
• Kinas investeringer i forskning øges årligt med 20 pct. og vil derfor om få år overhale EUs. Samtidig vokser antallet af kinesiske patenter voldsomt. En meget stor del af verdens viden vil i fremtiden skabes i og kontrolleres af Kina. Dette gør i sig selv Kina til en attraktiv og måske nødvendig partner for, at Danmark skal kunne klare sig i fremtidens globaliserede videnssamfund.
• Kina har et stort antal og en rig mangfoldighed af studerende. Kinesiske forskere og ingeniører vil kunne udgøre en vigtig udvidelse af danske universiteters og virksomheders rekrutteringsgrundlag i en tid, hvor antal og forskellighed af danske studerende ikke rækker til det danske samfunds og erhvervslivs behov.
• Det er en meget stor udfordring at løse Kinas miljøproblemer og skabe en bæredygtig udvikling (herunder sikring af tilstrækkelige energi og vandressourcer) og sundhed (herunder forebyggelse og behandling af livsstils- og aldersbetingede sygdomme). Her har Danmark særdeles gode muligheder for at indgå strategiske partnerskaber med Kina om uddannelse, forskning, innovation, ligesom der åbner sig endog meget store eksportmuligheder for dansk erhvervsliv.
For at kunne gribe disse muligheder og støbe fundamentet for fremtidens Danmark er det nødvendigt, at der er midler til finansiering af strategiske kinesisk-danske samarbejdsprojekter.Vi anbefaler derfor, at vort »Fremtidsministerium« tager initiativ til, at der, som et vægtigt bidrag til regeringens samlede Asien-strategi, udarbejdes en national strategi såvel som en handlingsplan for Kina, og at der afsættes midler på kommende finanslove til, at ordene kan blive til handling. Kina venter ikke på Danmark.

Medforfattere:
Thomas Bjørnholm
Frede Blaabjerg
Brian F.C. Clark
Krist V. Gernaey
Carsten Orth
Gaarn-Larsen
Jeppe Hedaa
Søren B. Henriksen
Kim Høeg
Hans Peter Jensen
Jakob Lyngsø
Kaj Madsen
Jess Myrthu
Ian Max Møller
Birgitte Nauntofte
Gitte Møldrup Nielsen
Kim Ruberg
Ingolf Thuesen
Verner Worm