Drop snakken om overophedning: Der er grønt lys for dansk jobfremgang

Det er for tidligt at råbe »ulven kommer«, for der er stadig redskaber i værktøjs­kassen til at løse udfordringerne med mangel på arbejdskraft.

Det er blevet sværere at skaffe faglært arbejdskraft som f.eks. elektrikere, social- og sundhedsassistenter og industriteknikere – men ellers er der ikke mange økonomiske advarselslamper, der blinker, skriver LO-cheføkonom Allan Lyngsø Madsen. Arkivfoto: Asger Ladefoged
Læs mere
Fold sammen

Dansk økonomi har for alvor lagt krisen bag sig. Det er der efterhånden bred enighed om i økonomkredse. Men vandene skilles derimod, når det kommer til synet på, om vi risikerer mangel på arbejdskraft i et omfang, så det kan føre til overophedning.

I LO ser vi primært grønne lamper på instrumentbrættet, som giver plads til fortsat solid jobfremgang, uden at vi løber ind i store flaskehalsproblemer og over­ophedning. Det er konklusionen i LOs netop færdiggjorte økonomiske fremskrivning »Øje på beskæftigelsen«.

I arbejdsgiverkredse bliver nye tal, der viser stigende beskæftigelse, derimod generelt mødt med bekymringer om begyndende flaskehalse med den konsekvens, at det begrænser produktionen og hæmmer væksten.

Hvordan kan vurderingen adskille sig så meget, når forskellige aktører har adgang til de samme statistikker? Når vi i LO når frem til, at der er grønt lys til at køre på for dansk økonomi, baserer det sig på ni centrale indikatorer. For simpelhedens skyld har vi samlet indikatorerne i et trafiklys, og her fremgår det, at det aktuelle opsving er mere balanceret end opsvinget i midten af 00erne, hvor mange røde lamper lyste.

Når vi i dag kan se grønne lamper i stedet, er der flere årsager:

Der kommer historisk mange hænder på arbejdsmarkedet i disse år. Virksomhederne oplever ikke generelle problemer med at rekruttere arbejdskraft. Vi har et stort opsparingsoverskud i økonomien, og det private forbrug er ikke drevet frem af lånte penge. Boligmarkedet er langtfra glohedt, lønstigningerne er moderate, og de offentlige finanser er sunde.

Dansk økonomi står med andre ord i dag på et andet og stærkere fundament end i midten af nullerne.

Der er dog gule lamper tændt et par steder på instrumentbrættet: Det hænger sammen med, at det er blevet sværere at skaffe især faglært arbejdskraft. Det gælder f.eks. elektrikere, social- og sundhedsassistenter og industriteknikere. Når vi kigger fremad, er det således ikke antallet af hænder generelt, som begrænser væksten i dansk økonomi. Det er den produktivitetsvækst, som er afhængig af at have mennesker med de rigtige kvalifikationer til rådighed.

Det vigtigste for dansk økonomi lige nu er derfor at sikre, at alle får del i et langvarigt opsving, samtidig med at vi sætter fut under produktivitetskedlen.

Når der er rift om folk, er arbejdsgiverne ikke så kræsne, og det betyder, at personer på kanten af arbejdsmarkedet får en bedre chance for at få foden indenfor på arbejdsmarkedet og tilmed finde fodfæste. Der er stadig tusindvis af personer på kanten af jobmarkedet, som vi skal have med på opsvinget.

Løsningen er først og fremmest at investere i opkvalificering og uddannelse. Der skal være det rigtige match mellem de kvalifika­tioner, virksomhederne efterspørger, og de kvalifikationer, som arbejdsstyrken har.

Og derfor skal vi have virksomheder og jobcentre til at tage de mange gode værk­tøjer i brug fra blandt andet sidste års treparts­aftale, hvor der netop var fokus på fore­byggelse af rekrutteringsudfordringer.

Virksomhederne kan f.eks. nu uden udgift opkvalificere nye medarbejdere til konkrete jobfunktioner inden for områder, hvor det er svært at finde medarbejdere. Og opkvalificeringen kan faktisk foregå helt op til tre måneder før ansættelsens start.

Når flere arbejdsgivere siger, at de ikke blot kan forvente at få den rette person med de rette kompetencer fra den ene dag til den næste, så ligger der altså en løsning klar i form af et gratis, skræddersyet redskab i værktøjskassen, som kan bygge bro. På den måde kan arbejdsløse, der ikke matcher alle jobkravene i første omgang, få fyldt op på kompetencerne og blive helt klar til de konkrete arbejdsopgaver.

Opgaven er at bruge de mange værktøjer til at tage flaskehalsproblemerne i opløbet. Og det ansvar ligger i høj grad lokalt – dvs. i jobcentre og virksomheder.

Samtidig er udsigten til fortsat job­fremgang en oplagt trædesten på vejen mod at opfylde den fælles målsætning fra sidste års trepartsaftale om, at der årligt skal skabes 8.000-10.000 flere praktikpladser end i 2016. Og det kræver naturligvis, at virksomhederne bruger de gode takter på arbejdsmarkedet til at investere i fremtidens faglærte med­arbejdere.

Det er med andre ord alt for tidligt at råbe »ulven kommer«. Men det helt rigtige tidspunkt at sørge for, at det heller ikke bliver nødvendigt.