Dine og mine data er fremtidens stærkeste handelsvare

EU's nye persondataforordning træder i kraft 25. maj næste år. I et erhvervperspektiv er det lige om lidt. Der venter en enorm opgave for den enkelte virksomhed.

EUs kommende forordning om persondata bliver en kæmpeopgave for virksomhederne. Illustration: Dado Ruvic/Reuters
Læs mere
Fold sammen

IT-systemerne skal opjusteres, så alle persondata på kunder, kundeemner, medarbejdere og partnere i hver en afkrog af virksomheden opbevares og anvendes med langt større gennemsigtighed og kontrol.

Prisen for datamæssig slendrian er en bøde på op til fire pct. af virksomhedens årsomsætning eller 20 mio. euro. Det gælder alle, som er i berøring med person­data på EU-borgere.

Den nye lovgivning er gået ubemærket hen hos den gennemsnitlige forbruger. Det vil ændre sig. Forbrugerne vil få øjnene op for deres nye rettigheder og blive opmærksomme på, at deres data har en værdi.

Derfor indvarsler persondataforordningen nye tider for erhvervslivet. Ud over at løse en kæmpe IT-opgave skal der også opjusteres på andre parametre. Forbrugerne vil nemlig forvente noget til gengæld for at dele deres persondata.

Ifølge en ny analyse fra Aimia forventer 91 pct. af de 16-24-årige, at de får noget igen, når de giver en virksomhed adgang til deres data, og seks ud af ti ønsker, at det skal være i form af bedre kundeoplevelser.

Nu tænker du, at de 16-24-årige ikke er din målgruppe, og at de ældre generationer heldigvis stadig er datagavmilde.

Men det vil den nye persondataforordning vende op og ned på. Sammen med de mange verserende historier om datalækager vil loven sætte en helt ny ­agenda, når det kommer til ejerskab over egne data.

Forbrugerne vil indse, at de sidder på en attraktiv handelsvare, som virksomhederne efterspørger. Og meget tyder på, at personaliserede kundeservices er gangbar mønt.

Det er en alvorlig sag for virksomhederne, som i årevis har været vant til at indsamle alskens nyttige data uden at høre et pip fra kunderne. Men fra maj næste år er det slut med at tage deres passive samtykke for pålydende.

Den nye persondataforordning omfatter alle typer kundedata. Ikke kun navn, adresse og CPR-nummer, men også et social media-ID eller en IP-adresse kan falde under den nye lovs definition af persondata. Virksomhederne skal aktivt bede kunderne om samtykke, hver gang de ønsker at indsamle data om kundernes færden på nettet, og hver gang de ønsker at bruge dataene til nye formål.

Kunderne får et stærkt kort i ærmet, når de opdager, at de sidder med en helt ny handelsvare. Det er den nye virkelighed lige om lidt, men de færreste ved det.

Deltag i Business-debatten: Send indlæg til business-opinion@berlingske.dk