Kære læser
Det har længe været en udbredt politisk analyse, at udlændingedagsordenen ikke længere har helt samme kraft som under den såkaldte værdikamp i 00erne eller i årene efter flygtninge- og migrantkrisen i 2015-16.
Ikke desto mindre formår navnlig ét emne – de besværligheder, Danmark til stadighed har ved at udvise kriminelle udlændinge – igen og igen at sætte fut i ikke bare den politiske, men også juridiske debat.
Seneste eksempel er Liberal Alliances forslag om at skrive Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) ud af dansk lov.
Et forslag, der ifølge partiet skal tage livtag med den kendsgerning, at EMRKs artikel 8 om retten til respekt for familieliv gentagne gange har stået i vejen for udvisning af dømte kriminelle med familie her i landet.
På Berlingske har vi ikke bare lagt spalter til det indledende interview med Liberal Alliance og reaktionen fra blandt andre justitsminister Peter Hummelgaard (S), der betvivler effekten af forslaget.
Vi har også bragt en hel håndfuld kommentarer om samme emne:
I én kommentar erklærer advokat René Offersen sig »helt og aldeles sikker« på, at det er i Danmarks interesse at fastholde den nuværende ordning med en international menneskerettighedskonvention og domstolen i Strasbourg til at fortolke den. Det skyldes ikke mindst, at den danske grundlov modsat konventionen ikke yder borgerne nogen stor beskyttelse af deres frihedsrettigheder.
Dommerfuldmægtig Morten Kromann fremhæver i en anden kommentar, at konventionens bestemmelse om ret til respekt for familieliv beskytter »alle borgere mod statens magtudøvelse« og ikke handler om »særhensyn til kriminelle«.
Juraprofessor Mads Bryde Andersen – der derimod længe har talt for et dansk forbehold over for menneskerettighedskonventionens artikel 8 – erklærer i et tredje indlæg, at der juridisk »ingen tvivl [er] om, at en medlemsstat kan være medlem af EMRK uden inkorporere dens enkelte artikler som umiddelbart gældende national ret«.
Og endelig hævder Liberal Alliances retsordfører, Steffen Larsen, at lovgivningen en dag risikerer at bryde sammen »under presset fra ekstremisme og utilfredse borgere«, hvis ikke politikerne udviser »rettidig omhu og gradvist tilpasser loven til den virkelighed, den skal administrere«.
Debatten har også fået Berlingskes chefredaktør Pierre Collignon til tasterne. For som han bemærker, vil danske politikere »storme internationale konventioner«, når de er i opposition – »men så snart de får magten, kniber det med at levere opgøret«.
Det sidste ord er helt sikkert ikke skrevet i den sag.
Andre debatter, vi taler om
80-året for Danmarks befrielse
... er der selvfølgelig ikke så meget at debattere om. Alle er jo glade for, at Danmark (Bornholm undtaget) atter blev frit, dengang i maj 1945. Men måden, vi husker og fortolker de fem forbandede år, er genstand for evige drøftelser.
Sognepræst Kathrine Lilleør minder i sin søndagskommentar i dag om, at kun en forsvindende del af danskerne tog del i modstandskampen. Frygtsomhed prægede besættelsesårene og førte til gensidig social kontrol, skriver hun.
Tidligere minister og folketingsmand Søren Pind skriver, at det i eftertiden er »nemt at hylde de modige og stærke, når de får ret, og tiden bagefter står så klart«. Det er »straks sværere i samtiden, hvor modet koster noget«.
Dagens kronik handler dog om en af de danskere, der rent faktisk bød besættelsesmagten trods – og endte med at betale med sit liv. Hans navn var Tage Fox Maules, og ifølge journalist Henriette Harris kan vi af hans historie lære, »at vores civilisation er skrøbelig, at mod og menneskelighed er værdier, vi skal sætte højt, og at disse uhyrligheder skete for et øjeblik siden«.
Kampen om universiteterne
Donald Trumps regering har i efterhånden flere uger ligget i åben krig med flere amerikanske eliteuniversiteter, som Trump-administrationen mener er blevet erobret af venstreorienteret identitetspolitik.
Spørger man den britiske professor Eric Heinze – sådan som Berlingskes Troels Heeger har gjort i et interview – kan hverken de mest radikale studenter eller deres aktivistiske undervisere på universiteterne imidlertid betragtes som venstreorienterede.
Forklaringen kan du læse her.
I skriver
Om Forsvarets tilstand før Den Kolde Krigs afslutning
»Jeg kan ikke udtale mig om andre dele af Forsvaret, men den del jeg kunne observere i 1972, var overhovedet ikke i stand til at løse den tildelte opgave, uanset at vi dengang brugte over to procent af BNP. Så rigtig mange politikere helt tilbage fra 1960erne har svigtet det danske forsvar,« skriver Steen Ehlers, der var værnepligtig fra 1970 til 1972:
»Vi havde forældede geværer fra Anden Verdenskrig, og den maskinpistol, jeg som sergent blev udstyret med, var ekstremt upræcis.«
Ugens tegning
... står Jens Hage endnu en gang for – og markerer, at Donald Trump nu er mere end 100 dage inde i sin anden præsidentperiode.
Tak fordi du læser med på »Ugens debat«. Hvis du har kommentarer eller selv vil blande dig i debatten, er du velkommen til at sende en mail til os på debat@berlingske.dk.
