Min version fandt sted på IMD i Lausanne i Schweiz, hvor en af de verdens fineste businessskoler, altså ledelsesskoler for topchefer, ligger. Og nej, posten som nyhedschef på Berlingske berettiger normalt ikke til adgang til et ugelangt IMD-kursus, hvor 379 direktører fra virksomheder i hele verden mødes for at arbejde med og diskutere ledelse og strategi, men omvendt har både skole og deltagere måske en interesse i, at vi mediefolk klædes på til »deres« verden. Det blev en række vanvittigt interessante dage – dage, hvor direktørerne fra alle kontinenter afslørede sig selv som passionerede mennesker, med meninger i øst og vest – lige som den geografiske fordeling af deltagere.Men hvad taler globale direktører om, når de mødes på »neutral« grund på en skole i Schweiz?

1. Krisen – eller rettere krisen, som ingen rigtigt kan genkende. Jeg mødte Lego-direktør Jørgen Vig Knudstorp på skolen, og han kan i hvert fald ikke få øje på krisen. Så var der jernbanedirektøren fra Schweiz, som aldrig havde oplevet vækst, som han så nu. Bankdirektøren fra Muscat i Oman fortalte om et område, hvor det sværeste var at fravælge kunder, fordi man ikke kunne styre for stor tilvækst. Nu er det tyndt at generalisere på det grundlag, men krise talte direktørerne ikke meget om.

2. Ingen udfordring er unik – hverken for virksomhed eller topchef: En tur i en af ugens ledelsesklasser afslørede, at når de tilstedeværende direktører troede de præsenterede et unikt problem for klassen, så kunne kollegerne fortælle lignende historier. Vi tror måske, at »vore« problemer er helt unikke, men virkeligheden er, at problemstillinger i virksomhederne er de samme, uanset landegrænser. Så rådet fra professorerne var; tal sammen, del oplevelserne – dér ligger jeres løsninger.

3. VM i fodbold: På havnen i Lausanne, over for IMD, viste byen VM-fodbold hver eftermiddag. Og selv om ugen på IMD hørte til de mere arbejdsomme og lange af slagsen, med undervisning fra 7.30 til kl. 20.00 hver dag, så kunne man hen under aften opleve en stille »siven« af jakkeklædte direktører, der måtte ned og se deres land spille fodbold. Undtagelsen var dog de spanske deltagere, der nærmest demonstrativt nægtede enhver snak om fodbold – endda før Spanien formelt var ude af VM. Selverkendelse og evnen til at se egne styrker og svagheder var altså en anden ting, som var fremherskende på kurset.