Det skurrer, at Atea fortsætter som statens leverandør

Innovationsminister Sophie Løhde (V) havde gerne set, at statens nuværende kontrakter med det bestikkelsesdømte IT-selskab Atea var blevet droppet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Jura og retsfølelse følges ikke altid ad. Det gælder også ministres retsfølelse i Atea-sagen. Innovationsminister Sophie Løhde (V) havde håbet på at kunne annullere en række store statslige kontrakter med det bestikkelsesdømte IT-selskab Atea og springe selskabet over i fremtidige statslige udbud af IT-kontrakter.

Men det går ikke, vurderer Kammeradvokaten, som har analyseret sagen. Ifølge udbudslovens regler har Atea renset sig selv så tilpas grundigt, at selskabet trods en bøde for bestikkelse på ti mio. kr. og fængselsstraffe til tre tidligere direktører og en tidligere salgschef fortsat har ret til at have staten som kunde.

Ministeren siger direkte, at hun gerne havde set, at statens nuværende kontrakter med Atea var blevet droppet. De fleste danskere, som har fulgt med i den dramatiske og omfattende bestikkelsessag, forstår formentligt Sophie Løhdes frustration. Statens Indkøb (SKI) stoppede allerede i juni arbejdet med nye indkøbsaftaler, hvor Atea kunne komme i spil, da dommen faldt, og såvel SKI som Moderniseringsstyrelsen henstillede til, at det offentlige generelt stoppede handlen med Atea på basis af eksisterende aftaler, mens det blev gransket, om dommen skulle have yderligere konsekvenser.

Som intet var hændt

Atea har ifølge Kammeradvokaten været igennem en såkaldt self-cleaning proces på så tilfredstillende vis, at IT-selskabet får lov til at fortsætte, næsten som intet var hændt. Derfor har virksomheden et retskrav på at kunne byde på fremtidige offentlige udbud.

Der er formentligt adskillige personer og virksomheder, som er dømt i henhold til straffeloven, som kunne drømme om at kunne rense sig selv ved at gennemgå særlige processer og på den måde slippe for ubehageligheder i form af manglende omsætning, som kan koste på bundlinjen og på image-kontoen. I lægmands ører lyder det næsten som et nyt strafferetligt princip.

SKI og Moderniseringsstyrelsen har ganske vist stillet en række skærpede krav til Ateas hæderlighed. Selskabet må f.eks. ikke de næste to år tilbyde offentligt ansatte nogen form for gaver, ej heller en flaske vin ved jubilæer.

Ligeledes skal Ateas whistleblower-ordning forankres eksternt, så en eventuel whistleblower ikke risikerer at blive udsat for repressalier. Men mon ikke Ateas ledelse lever med disse småindgreb, så længe selskabet fortsat har adgang til givtig handel med statens virksomheder?

Stram reglerne

Innovationsminister Sophie Løhde er naturligvis nødt til at rette sig efter udbudsloven. Men hvis reglerne på nogen måde kan strammes, så en bestikkelsesdømt virksomhed kan sættes uden for døren i et passende tidsrum, så bør ministeren sætte dette på sit lovprogram.

De få og små konsekvenser af Ateas bestikkelsesdom skurrer mod såvel retsfølelse som moral. Og nu skal offentlige virksomheder de næste fire år bøvle med at vurdere, om Atea holder sig på dydens smalle sti og fortsætter med at være »self-cleaned«.

Tit ligger forskellige tilbud om IT-leverancer tæt på hinanden, hvad angår pris og kvalitet. Måske vil både offentlige og private virksomheder finde gode grunde til at vælge konkurrenten frem for Atea i en rum tid fremover.

Birgitte Erhardtsen er journalist på Berlingske Business.