Det Novo Nordisk, vi troede, vi kendte

ARKIVFOTO Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Novo Nordisks brand som en virksomhed, der tager hensyn til samfund, miljø og bæredygtighed, blev grundlagt for mange år siden af Mads Øvlisen, som først var administrerende direktør og siden bestyrelsesformand. Han talte som en af de første erhvervsledere i Danmark om bæredygtighed, sagde nej til dobbelte standarder og bekymrede sig om miljøet.

Siden tog Lars Rebien Sørensen over som topleder, og han videreførte Øvlisens filosofi med den tredobbelte bundlinje i virksomheden, som ud over økonomi rapporterer om miljø og socialt ansvar. Hvem husker ikke Rebiens knæfald for demonstranterne på Novo Nordisks hovedtrapper, som forlangte billig medicin til fattige mennesker i udviklingslande. Novo Nordisk ønskede at fremstå som en pæn og ordentlig virksomhed.

Ude i den store verden har den globale medicinalindustri ikke altid noget godt ry. Branchen opfattes ofte som grådig og kynisk og klar til at benytte ufine metoder. Men det lykkedes Øvlisen og Rebien at brande Novo Nordisk som en virksomhed, der først og fremmest var til for patienterne, og som kerede sig om samfundet og knoklede for at udvikle nye lægemidler til glæde for menneskeheden, selv om virksomheden selvfølgelig også skulle tjene gode penge til aktionærerne,

Men midt i 00erne begyndte bekymringen at nage Lars Rebien. Kunne han fortsat bevare arven efter Mads Øvlisen intakt? I 2006 indviede han læserne af Berlingskes Nyhedsmagasin i, at han lå vågen om natten og spekulerede på, om det ville lykkes at holde den etiske fane højt i en rå og globaliseret medicinalverden.

I 2009 indhentede virkeligheden så Lars Rebien Sørensen, da Novo Nordisk erkendte bestikkelse i Irak i forbindelse med FNs olie for mad-program. I 2011 præsenterede Rebien en ny og strammere vision af Novoånden, som blev omdøbt til »Novo Nordisk Way«. Manden bag teorierne om værdibaseret ledelse i Danmark vurderede, at virksomheden dermed udvandede og gik på kompromis med sine værdier. Det afviste Rebien, som ønskede at tilpasse selskabet til en ny, global virkelighed. Det nye værdisæt skulle således være rettesnor for medarbejderne i en hverdag præget af benhård konkurrence og vedholdende præstationskrav.

Ofte hedder det sig jo, at høje etiske standarder ikke kolliderer med bundlinjen, tværtimod. Spørgsmålet er imidlertid, om det holder. De senere år har nyhedsstrømmen om og fra Danmarks medicinalflagskib ændret sig. Retssager og beskyldninger om mafiametoder er nyheder, som vi har vænnet os til at høre om Novo Nordisk.

Det er kun en god uge siden, at Sø- og Handelsretten i København afgjorde, at Novo Nordisk havde ageret i strid med lægemiddelloven og god markedsføringsskik. De mest dramatiske historier kommer dog fra USA, hvor Novo Nordisk i ni kollektive søgsmål beskyldes for at indgå hemmelige aftaler med medicinindkøbere for at pumpe priserne kunstigt i vejret. Samtidig anklages Novo Nordisk af en tidligere medarbejder for diskrimination og bestikkelse. I 2011 sagde Lars Rebien Sørensen, at han håbede at give depechen med Novo-ånden videre til sin efterfølger. Enten har han glemt det – eller også har ånden umærkeligt ændret sig, så den kan rumme den internationale industris metoder.

Birgitte Erhardtsen er journalist på Berlingske Business